-
Period: to
Etikkens historie
-
Kant
Deontologisk etik (en pligtetik, sindelags etik)
Ophavsmand til det kategoriske imperativ "Opfør dig sådan, at grundlaget for dine beslutninger også kan danne grundlag for en almengyldig lovgivning."
hovedværk: Kritik af den rene fornuft -
Jeremy Bentham
Utilititarismen og nytteetikens fader. Utilitarismen er teleologisk, det vil sige den handler om konsekvenserne for en handling.
Man skal vælge den handling, som giver mest lykke/lyst. Man ser på konsekvenserne i stedet for sindelaget.
Et valg måles ud fra Intensitet, varighed og sikkerhed. -
John Stuart Mill
Viderbygger nytteetikken/utilitarismen, og han skaber regelutilitarisme. Det vil sige, at man skal aftale nogle spilleregler, før man måler konsekvenserne -
KE. Løgstrup
Løgstrup opsætter en nærhedsetik, som er kommunikativ, hvilket vil sige, at det er en etik, som opstår mellem mennesker. Det kaldes også en antropocentrisk etik, fordi den beskæftiger sig kun med mennesker. Han kritiserer Kant og Benthams etik for at være for abstrakt.
Løgstrup taler om livsytringer, suveræne og almene. Suveræne livytringer er: Barmhjertighed, kærlighed, tillid, rigtighed osv..
Hovedværk: Den etiske fordring -
Hans Jonas
Deontologisk afstandsetik. Hvordan passer vi på kloden? er Hans Jonas centrale spørgsmål. Han opstiller et forsigtighedsprincip: Hvis man ikke kan overskue en handlingskonsekvenser, skal man undlade at gøre det. Når man ikke kan måle konsekvenserne kaldes det den dårlige prognose. Hans Jonas opstiller en futurologi, fordi den beskæftiger sig med fremtiden. Hovedværk: Ansvarets princip 1979 -
Peter Kemp
En miljøetik og bioetik -> Naturen og mennesket er uerstatteligt, derfor kan det ikke bare erstattes, og dermed bør det ikke krænkes.
En potentiel person vægter mindre end en aktuel person. Dette kan fx. bruges i forbindelse med abort eller fostreforsøg.
Hovedværk: "Det uerstattelige".