-
3 års krigen (1. Slesvigske krig)
Danmarks første frie forfatning blev født i Treårskrigens skygge. Striden stod mellem danskere og slesvig-holstenere, der tidligere havde levet sammen i helstaten. Krigen var på mange måder en borgerkrig. Treårskrigen og senere Krigen i 1864 er vigtige elementer i dansk selvforståelse. -
Grundloven
Med grundlovens indførelse den 5. juni 1849 fik Danmark sin første demokratiske forfatning. Enevælden blev afskaffet, men grundlovens § 2 knæsatte, at kongen formelt set stadig var den udøvende magt. Danmark fik i 1849 et såkaldt tokammersystem bestående af Folketinget og Landstinget. -
Krigen 1864 (2. Slesvigske krig)
Baggrunden for denne krig var dels fortsat dansk-tysk strid om Slesvig-Holsten, dels den aktuelle udenrigspolitiske situation. I modstrid med indgåede internationale aftaler indlemmede Danmark med Novemberforfatningen af 1863 Slesvig i kongeriget. -
Revideret Grundlov
Med grundlovens indførelse den 5. juni 1849 fik Danmark sin første demokratiske forfatning, og der blev indført almindelig valgret. Revisionen af grundloven i 1866 betød, at den økonomisk svageste del af de stemmeberettigede mistede politisk indflydelse. -
Den socialistiske arbejderbevægelse
Siden begyndelsen af 1870 ́erne var arbejderbevægelsen en dominerende kraft i opbygningen af det danske samfund. Indsatsen foregik gennem arbejdet i fagforeningerne og politisk i Socialdemokratiet. -
Period: to
Forfatningskampen mellem højre og venstre
Partiet Det Forenede Venstre (Venstre) havde i en lang årrække flertal i Folketinget men blev holdt uden for indflydelse og regeringen. Først med Systemskiftet i 1901 dannede Venstre regering og parlamentarismen blev indført. -
Systemskiftet
Systemskiftet i 1901 medførte, at en regering ikke kunne sidde på magten, hvis den havde et flertal imod sig. Dermed blev parlamentarismen indført, og det moderne demokrati tog sin begyndelse i Danmark.
