Danmark bliver demokratisk

  • Statsbankerot

  • Period: to

    Økonomisk krise

    Frederik 6. (1808 - 1839)
    England havde bombaderet københavn og stjålet flåden efter Kongens modsigelse i at være med i krigen mod Frankrig. Vi mistede samtigdig også Norge
  • Fire rådgivende stænderforsamlinger indføres

    Enevælden er tvunget til at indføre fire rådgivende stænderforsamlinger: to for Kongerriget og en for henholdsvis Slesvig og Holsten.
  • Frederik 6. dør

    Christian 8. overtager tronen
  • Christian 8. dør

    Den politiske opmærksomhed bliver rettet mod Frederik 7.
  • Period: to

    Treårskrigen

    Danmark kæmper mod Slesvig-holstenske oprørsstyrker og tropper fra preussen.
  • Konstitutionelle monarki indføres

    Til et minister møde meddelte kongen sig ansvarsfri og fortalte at ministeriet skulle bære det politiske ansvar.
  • Grundlovgivende forsamling valgt

    de skulle udarbejde den nye forfatning som skulle afløse Kongeloven
  • Alm. Værnepligt indføres

  • Kongen underskriver den første grundlov

    Frederik 7. underskriver den første danske grundlov.
    Grundlovens kendetegn er her at den ikke giver valgret til de 5 f'er: fruentimmere, folkehold, forbrydere, fjolser og fattige. Rigsdagen bestod af mænd over 25, uden gæld, med statsborgerskab, eget bosted osv. Kun 15% af Danmarks befolkning måtte stemme.
    Borgerlige frihedsrettigheder: ytrings-, trykke-, forenings- og forsamlingsfrihed, ejendomsrettens ukrænkelighed samt forbud mod vilkårlig fængsling (§§ 85, 87, 91, 92, 93).
  • Preussen og Østrig invadere Danmark

    De fratager hertugdømmerne Slesvig og Holsten.
  • Grundloven 1866

    Der opstår en nødbremse for landstinget. En bremse for at holde folketingets magt på et minimum og for at nedstemme dem hvis deres ideer giver for meget magt til folket og er imod konservative. Så der var en væsentlig større magt hos landstinget og en væsentlig større folk konservative i forhold til nationalisterne
  • Period: to

    Forfatningskampen og systemskiftet

    Venstre mod højre kæmper om Parlamentarismen. Hvilket betød at Regeringen må ikke have et flertal i Folketinget imod sig. Selve kampen går ud på hvem der skal udpege regeringen. Folketinget vinder og kan nu vælge regeringen og få indsat Parlamentarismen.
  • Period: to

    Estrup var statsminister

    Estrup var partileder for højre og senere statsminister. Han var ekstrem konservativ og havde en stærk tro på at bønder ikke havde evnerne til at lede et land og det var derfor Godejerene som var født ledere i stedet som skulle styre landet.
  • De provisoriske love starter

    Højre sendte folketinget hjem før møderne startede og indsatte herefter midlertidlige love. Regeringen har ret til at indsætte nye midlertidlige love hvis rigsdagen ikke kan mødes i følge grundloven
  • Folketingsvalget

    Venstre og socialdemokratiet vinder. Der starter en venstreregering under ledelse af J.H. Deuntzer. Parlamentismen indføres
  • Systemskifte

    Demokratisk fremskridt. Parlamentismen indføres. Kløften mellem byen borgerskab og landmændende mindskes,
  • Ministeriet Otto Liebe indsat

    Kongen udnævnte Otto Liebe til statsminister og bad ham danne regering. Ministeriet Otto Liebe blev indsat
  • 1915-grundloven

    1915-grundloven
  • Mister zone 2 til Tyskland

    alle valgdistrikter i 2. zone – inklusive Flensborg – ved dennes afstemning d. 14. marts 1920 stemte for fortsat tilhørsforhold til Tyskland. Det samlede resultatet for 2. zone var ca. 80% tyske og 20% danske stemmer, i Flensborg, Ladelund, Medelby og Hanved samt på den vestlige del af Før var den danske stemmeandel dog mindst 25%.
  • Period: to

    Påskekrisen

    den parlamentariske krise, der opstod i Danmark, da Kong Christian 10. imod Folketingets flertal afskedigede Ministeriet Zahle II i håb om at udløse et folketingsvalg, der kunne give flertal for at indlemme Flensborg i Danmark.
  • Folketingsvalg

    den radikale regering havde slet ikke støtte til sin politik i befolkningen. Ved et jordskredsvalg forøgede Venstre, Det Konservative Folkeparti og Erhvervspartiet deres andel af stemmerne fra 49% ved sidste valg i 1918 til 60,6%. De hidtidige regeringspartier, De Radikale og Socialdemokratiet, dykkede samtidig fra en vælgertilslutning på 49,7% til kun 37,7%.
  • Ordinær finanslov (provisorietiden slutter)