-
Kongeloven
-
"Declarations of Rights" - England
Kongen må ikke blande sig i parlamentsvalgene eller opkræve skatter uden parlamentets godkendelse -
Kolonier var en vis økonomisk vigtighed for England
-
Period: to
Krig mellem England og Frankrig
-
Period: to
Frihedskrigen
I 1783 bliver "Amerikas forenede Stater", USA, grundlagt -
Landboreformer
-
Stormen på Bastillen
-
Period: to
De revolutionære blev mere og mere yderliggående - Frankrig
-
Napoleon Bonaparte bliver udnævnt til "første konsul"
-
Samlet ny-skrivning af de love, som skulle gælde for Frankrig
-
Napoleon Bonaparte bliver udnævnt til kejser
-
Statsbankerot
-
Slaget ved Waterloo
De konservative kræfter fik herefter vind i sejlene. -
Period: to
Økonomisk krise
-
Grækerne skaber selvstændighed efter opgør mod tyrkerne
-
Franskmændene gør oprør
-
4 rådgivende stænderforsamlinger indføres
To for kongeriget, en for Slesvig og en for Holsten. Deres magt var dog meget begrænset. -
Frederik 6.´s død
Christian 8. overtager tronen. -
Dannelse af selskabet "Bondevennerne"
Bondevennerne er ledet af de nationalliberale, men med mange bønder som medlemmer. Der var nu opstået en ny politisk alliance. -
Christian 8.´s død
-
Den franske revolution
Både arbejdere og borgerskab deltog. Republikken blev udråbt. -
Pariserne går på gaden i kamp mod de konservative regenter og manglende demokratiske tilstande
-
De borgerlige liberale revolutioner i Europa ebber ud
-
Period: to
Treårskrigen
-
Enevælden væltes
Kongen bliver ansvarsfri og ministeriet bærer nu det politiske ansvar. Det konstitutionelle monarki bliver indført. -
Grundlovgivende forsamling oprettes
Der skulle udarbejdes en ny forfatning. -
Almindelig værnepligt indføres
Det skulle ikke længere være bønderne som var ene om at forsvare Danmark. -
Grundloven underskrevet af Frederik 7.
Der er forskel i valgbarhed til Folketinget og Landstinget, for at have lidt variation og så skulle der være en konservativ nødbremse i systemet (Landstinget), med fornuftige, gamle, rige mænd.
Det var kun uberygtet MÆND med indfødsret, over 30 år og selvejende, der måtte stemme. Ikke De 5 f´er, unge, folk uden bopæl. Danmark er altså stadig ikke helt demokratisk, da det kun er omkring 14% af befolkningen der har stemmeret. -
Orla Lehmann holder en berømt tale
Her erklærer han at meningen med det demokratiske system var at magten skulle ligge ved de formuende, velbegavede og dannede. -
Slaget ved Dybbøl
Preussen og Østrig invaderer Danmark og fratager hertugdømmerne Holsten og Slesvig. -
1866-Grundloven
I Landstinget sidder der i alt 66 medlemmer, hvor kongen vælger 12, folketingsvælgerne vælger 27, de rigeste vælger 27 medlemmer. Den konservative nødbremse har nu muligheden for at styrke den konservative nødbremse.Det er altså de rige og kongen der får en fordel af den her 1866-grundlov. Hvilket er et skridt væk fra de demokratiske tankegange. Ændringerne i 1866-grundloven får de konsekvenser for det danske politiske system, at Landstingets konservative kontrol med folketinget styrkes. -
Regeringsforhandlinger
Munder ud i en regering af godsejere og nationalliberale. -
De fleste tyske fyrstedømmer bliver samlet til en stat
-
Period: to
Forfatningskampen
Forfatningskampen går ud på, hvem der skal udpege i regeringen. Udpeger typisk en højre regering, da det er dem han er allieret med (De var jo de rige). Med tiden får venstre mere og mere magt og får et flertal. Det ville derfor være mere retfærdigt hvis det var flertallet i folketinget der bestemte regeringen (parlamentarisme). Da højre i 1901 indser at de kun får 8 mandater i folketinget, opgiver de og venstre overtager styringen. -
Højre-regeringens afgang
-
Period: to
Estrup var statsminister
Han udsteder provisoriske love udenom folketinget -
De provisoriske love
-
Tillæg til straffeloven
-
Provisorisk finnanslov
-
De provisoriske love starter
Dette er love der bliver indført fordi folketinget ikke kunne samles (højre (regeringen) havde sendt folketinget hjem) og de lavede nu en række love. -
Slag ved Brønderslev
Gendarmerne trækker sig tilbage -
Attentat mod J.B.S. Estrup
-
Period: to
Finanslov vedtages
-
Systemskifte
-
Folketingsvalg
Hvor venstre bliver valgt som regering -
Systemskiftet
Valget i 1901 indretter kongen sig efter det parlamentariske princip, hvilket er afslutningen på forfatningskampen. 1894 - Kompromis mellem Højre og Venstre. 1901 – systemskiftet. Ved folketingsvalget får Højre kun 8 ud af 113 mandater i Folketinget, Venstre får 75 og pga. valgresultatet accepterer Højre det parlamentariske princip og der bliver udpeget en regering med en Venstre-mand som statsminister. -
De Radikale Venstre dannes
-
Period: to
Radikale Venstre danner regering
-
Højre skifter navn til Det Konservative Folkeparti
-
Ny grundlov - Kvinder og Tjenestefolk får stemmeret
-
Ny valglov
-
Påskekrisen
Kong Christian X fyrer statsminister Zhale, fordi han støttede idéen om, at grænserne skulle lægges efter resultaterne fra folkeafstemningen om Slesvig-Holsten. Her støttede kongen nemlig Flensborg-bevægelsen.
Stauning, der var formand for byrådet, handlede med Christian X, der endte med at bøje sig. Påskelørdag er der møde på Amalienborg og natten til påskedag blev de enige om at afsætte Otto Liebes regering og indsætte en midlertidig upolitisk regering, der skulle udskrive nyvalg d 26/4-1920 -
Christian 10. afskedigede regeringen
-
Staunings tiltrædelseserklæring
-
Period: to
Socialdemokratiet har magten under Stauning
-
Period: to
Økonomisk verdenskrise
-
Landbrugernes Sammenslutning dannes
-
Kanslergadeforliget
-
Arbejdsprogram: Danmark for livet udsendes
-
Period: to
Besættelsen
-
Ændring af grundloven
-
Ordinær finanslov og provisorietiden slutter