Mur

Pædagogik og dannelse i senmoderniteten

  • Period: to

    Pædagogik og dannelse i senmoderniteten

  • Det senmoderne samfund

    Det senmoderne samfund
    I 1970'erne kommer alt til debat, og underkastes den refleksive forandring. Det senmoderne samfund kaldes videnssamfundet - viden er blevet den primære kilde tiløkonomisk produktivitet. Virksomheder udvikler sig til "lærende organisationer" og ser deres medarbejder som ressourcer der skal tilbydes individuel udvikling.
  • Vidensøkonomien

    Vidensøkonomien
    Hastig teknologi udvikling gør viden om færdigheder forældede - man skal kunne bruge sin viden på nye og kreative måder - i fare for udstødelse på arbejdsmarkedet - Vidensøkonomien efterspørger kreative og fleksible mennesker.
  • Æstetikken

    Æstetikken
    Æstetikken er et begreb der opfindes omkring år 17-1800
    I dag er æstetik et abstrakt begreb, det har det ikke altid været sådan
    Kunsten var defineret af det finere borgerskab – religiøse billede- krigsbilleder – national følelsen/romantikken
    Omkring år 1870- (kulturradikalismen/ i mellemkrigstiden) sætte tingene til debat – et opgør med romantikken, gud og kongen 1848 enevældens fald, kommunismen opstår
    1920 industrisamfundet - moderne tider tingene må ikke være for pæne (Asger Jorn med anden
  • Livslang læring

    Livslang læring
    Virksomheder udvikler sig til "lærende organisationer" og ser deres medarbejdere som ressourcer der skal tilbydes individuel udvikling = livslang læring.
  • Regering

    Regering
    Anker Jørgensen, Socialdemokratiet
  • Fusionspædagogik

    Fusionspædagogik
    Økonomiske og politiske systemers pædagogik
  • Æstetisk dannelse

    Æstetisk dannelse
    Historie og kultur hænger sammen- vi kommunikerer gennem æstetiserede frembringelser – nye former fører til nye livstilssammenhænge, og derfor indgår æstetikken i almen dannelse.
    1980: Moderne samfund – informationssamfundet www – individualitet/ venner bekendelseslitteratur – creme fraiche - / kvindelitteratur i kølvandet af rødstrømperne.
  • Det hyperindividualiserede samfund

    Det hyperindividualiserede samfund
    Det hyperindividualiserede samfund sætter sig igennem - sætter spor i pædagogikken. Der lægges vægt på kompetenceudvikling og på at se individet som en ressource der skal udvikles.
  • Regering

    Regering
    Anker Jørgensen, Socialdemokratiet
  • Regering

    Regering
    Poul Schlüter, Det Konservative Folkeparti (C), Venstre (V), Centrum Demokraterne (D) og Kristeligt Folkeparti (Q)
  • Postmodernisme

    Postmodernisme
    1980´erne – postmodernismen dukkede op, her hævdede man at religion, videnskab og de store ideologier ikke giver et tilstrækkeligt livsindhold, man at man i stedet skal søge i den individuelle fortælling. Her kommer begrebet selvdannelse også ind og får betydning for egen identitet.
  • Regering

    Regering
    Poul Schlüter, Det Konservative Folkeparti (C), Venstre (V), Centrum Demokraterne (D) og Kristeligt Folkeparti (Q)
  • Regering

    Regering
    Poul Schlüter, Det Konservative Folkeparti (C), Venstre (V) og Det Radikale Venstre (B)
  • Berlin murens fald

    Berlin murens fald
  • Ansvar for egen læring

    Ansvar for egen læring
    Man er sin egen lykkes smed – curlingbørn- trofæbørn
  • Industrisamfundets hierarkier forandres

    Industrisamfundets hierarkier forandres
    Organisationer omstiller sig fra hierarkisk-bureaukratiske organisationsformer til den senmoderne flade form, præget af teamorienteret medarbejderorganisering, der stiller krav til selvstændighed og ansvarlighed.
  • Regering

    Regering
    Poul Schlüter, Det Konservative Folkeparti (C) og Venstre (V)
  • Praktisk-musisk

    Praktisk-musisk
    1990´erne – her prøvede man at inddrage den praktisk-musiske dimension i alle fag, i folkeskolen – det var til hjælp for barnets alsidige personlige udvikling. (s.97N)
    I midten af 1990´erne – her mente en del at den praktisk musiske dimension skulle gennemsyre alle fag i skolen. Men mod slutningen af årtiet trådte denne dagsorden i baggrunden, til fordel for en mere fagligt - vidensorienteret dannelsesfilosofi
  • Regering

    Regering
    Poul Nyrup Rasmussen, Socialdemokratiet (A), Centrum Demokraterne (D), Det Radikale Venstre (B) og Kristeligt Folkeparti (Q)
  • Personlige kompetencer

    Personlige kompetencer
    Personlige kompetencer fremmes i det rigtige undervisningsmiljø. Ifølge undervisningsministeriet skal læringskompetence og samarbejdskompetencer udvikles gennem en række selvstændige, deltagerorienterede arbejdsformer, som kræver en anden rolle af læreren end den traditionelle. Læreren skal i sin nye rolle: se s. 82.
  • Regering

    Regering
    Poul NYrup Rasmussen, Socialdemokratiet (A), Det Radikale Venstre (B) og Centrum Demokraterne (D)
  • Elevens egen læringsstil

    Elevens egen læringsstil
    Eleverne skal finde sin egen læringsstil. De er ansvarlige for egen læring. Ivar Bjørgens 10 punkter, kvalifikationer eleverne bør tilegne sig. Se s. 83. Eleverne skal medinddrages som ligeværdige partnere i undervisningssituationen – være med til at opstille mål, vælge indhold i og deltage i evalueringen af undervisningsforløbene. ”Det fuldstændige læringsbegreb”.
  • Fire personlige kernekompetencer

    Fire personlige kernekompetencer
    Ud fra samfundsudviklingen har kompetencerådet nedfældet fire personlige kernekompetencer – væsentlige i videnssamfundet.
    o Læringskompetence – kunne tilegne sig, mestre og videreudvikle færdigheder og viden, og at kunne overskue, prioritere og kombinere store mængder af viden. Bearbejder vidensmængde og omsætte den til handling.
    o Relationskompetence – kunne skabe nye samarbejdsmuligheder og muligheder for at dele viden. + evnen til at kunne arbejde tværfagligt (tværfaglig viden betyder vide
  • Bjarne Riis Vinder årets Tour De France

    Bjarne Riis Vinder årets Tour De France
  • Regering

    Regering
    Poul Nyrup Rasmussen, Socialdemokratiet (A) og Det Radikale Venstre (B)
  • Regering

    Regering
    Poul Nyrup Rasmussen, Socialdemokratiet (A) og Det Radikale Venstre (B)
  • Regering

    Regering
    Anders Fogh Rasmussen, Venstre (V) og Konservative (C)
  • Trinmål

    Trinmål
    I 2003 indføres trinmål – som reaktion mod individualisering og fragmentering.
  • Læreplaner i børnehaver

    Læreplaner i børnehaver
    I 2004 indføres læreplaner i børnehaverne. Forhåbning om at man kan hæve det faglige niveau – skal gøre skolen mere videns orienteret og mindre orienteret mod det, fusionspædagogikken står for, nemlig udviklingen af de personlige kompetencer.
  • Regering

    Regering
    Anders Fogh Rasmussen, Venstre (V) og Konservative (C)
  • Regering

    Regering
    Anders Fogh Rasmussen, Venstre (V) og Konservative (C)
  • Regering

    Regering
    Lars Løkke Rasmussen, Venstre (V) og Konservative (C)
  • Paradokset

    Paradokset
    Paradoksale ved den senmoderne periode er, at erhvervsliv og stat til en vis grad stræber efter det samme, som dem, der ønsker dannelse af det hele menneske. – svært at se hvornår skolen er for livet, og hvornår den er for erhvervslivet.
    Diskussion om hvorvidt fusionspædagogikken har en egentlig dannelsesteori. Dannelse er defineret som bestræbelsen på at udvikle mennesket til at kunne leve ”det gode liv”, mens intentionen i fusionspædagogikken er, at man gennem den bliver en god medarbejde
  • Interaktionssamfundet

    Interaktionssamfundet - vi iscenesætter og selv – reality-tv – vi er frisatte – passer den ene identitet ikke vælger vi en anden – rodløshed
    Man er gået fra det nationale til det globale og skal være god til at skabe sit eget liv, at kunne navigere i kaos, at kunne genopfinde og omskabe os selv, dette gøres bedst med et godt selvværd (redskaber som kunst og kreativitet er egnede og gode til at udtrykke sig med/i)
    Når vi fremsætter en smagsdom, etablerer vi således en passage mellem os selv og fæ
  • Regering

    Regering
    Helle Thorning-Schmidt, Socialdemokraterne (A), Det Radikale Venstre (B) og Socialistisk Folkeparti (F)
  • Tværfaglighed

    Tværfaglighed