Industrialieringen og demokrati i Danmark 1800-1945

  • Før 1800

    Dødskotienten er høj. 20 % af børnene dør inden for deres fødselsår og 10% af børnene dør efterfølgende.
  • Omkring 1800

    Dødskvotienen begynder at falde; 925.000 indbyggere i Danmark
  • 1814

    Skoleloven: alle danske børn skal gå i skole i 7 år.
  • 1820

    Landbruget kommer igang igen efter krisen.
  • 1830

    Religiøse vækkelser opstår - især kristendommen. Religiøse græsrodsbevægelser og højskoler (Grundtvig)
  • 1847

    Indvielse af den første jernbane i Danmark - starten til industrialiseringens succes i Danmark.
  • 1849

    Grundloves etableres og hermed fastsættes en lang række regler og love, som har til formål at skabe demokrati i Danmark.
  • 1850

    Næsten alle danskere kan her læse og skrive
  • 1870

    Aviserne slog igennem.
  • Period: to

    1870-1901 - Kampen mellem Venstre og Højre

    Regeringsmagten hos Højre (Kongen støttede Højre), med Estrup som statsminister (Ministre fra 1875-1894). Man mente, at jordejendommen gav ansvalighed for samfundets anliggender. Venstre fik lige så mange stemmer som Højre ved valget i 1872, og begge partier mente, at de havde retten til at danne regering, hvilket førte til kampe indtil 1901.
  • 1871

    Det første socialistparti dannes - Socialdemokraterne, Louis Pio
  • 1875

    Kvinder for mulighed for at tage en studentereksamen samt læse på universitetet.
  • Period: to

    1875-1900

    Landbrugeteksporten fordobles med mere end 100%.
  • 1882

    Danske bønder begynder at samle sig i andelsbevægelser og især andelsmejerier op dette tidspunkt. Dette skabte en stor udvikling i mulig produktionsmængde samt kvalitet af varer. Danmarks første andelsmejergi blev etableret i Hjedding (Vestjylland)
  • 1884

    Socialdemokraterne vinder 2 mandater i Folketinget.
  • 1885

    Fagforeninger begynder at samle sig i fagforbund, og arbejderne samlede sig i form af diverse foreninger.
  • 1885

    Oprettelse af gendarmerikorps samt vedtagelse af provisorisk (lforløbig) finanslov, som Venstre stemte nej til.
  • 1890

    Dødskvotienten falder hurtigt. 39.000 mennesker i Danmark modtager fattighjælp og Venstre og Højre danner samarbejde om at afslutte forfatningskampene.
  • 1894

    Forlig mellem Højre og Venstre: Venstre skulle acceptere Københavns befæstning, og Højre gik af som konseilspræsident (statsminister)
  • 1900

    2,5 millioner indbyggere i Danmark. Socialdemokraterne får 14 mandater ud af Folketinges 114.
  • Period: to

    1900-1913

    Venstre danner regering
  • 1901

    Kongen udnævner, at Venstre/ministerium. Begivenheden kaldes for systemskiftet, fordi parlamentarisme siden har været fast skik i Danmark. Kongens valg skyldes borgerkrigsligende tilstande, fordi Venstre ville have regering til at gå af. Venstres store tid: de gennemførte flere reformer f.eks. demokratiseringen af skolen.
  • 1903

    Skolereform lavet i samarbejde mellem Venstre og Socialdemokraterne.
  • 1905

    Venstrefløjen bryder ud af venstrefløjen. Det Radikale Venstre dannes. Antimilitarisme, social sikring af de svageste.
  • 1910

    Arbejdsretten(den faste voldgiftsret) indføres. Afgøre diverse sager via Voldgiftsret; indenfor fagbevægelsen.
  • 1915

    Grundloven revideres: Valgretten udvides til f.eks. kvinder og tyende. Halvdelen af arbejderne er organiseret. Højre tager navneforandring til Det Konservative Folkeparti.
  • Period: to

    1920-1924

    Venstre danner regering.
  • 1924

    Socialdemokraterne vinder valget over Venstre.
  • Period: to

    1926-1929

    Venstre danner regering.
  • 1945

    Dødskvotien nåede vore dags niveau: 10-11 promille.
  • 1886

    Grundloven revideres - der indføres privilegeret flertal i Landstinget, det gjorde at pariet Højre vandt flertallet i Folketinget. Højre fik primært sine stemmer fra godsejere og embedsmænd, mens Venstre primært fik stemmer fra bønderne