Tema 6: Danmark bliver demokratisk

Timeline created by anebjerrea
  • "Declaration of right" - Parlamentets rettigheder slåes fast

  • Adam Smith deler sine liberalistiske tanker

    Han udgiver bogen "Nationernes velstand", som er den økonomiske liberalismes teoretiske fundament.
  • USA grundlægges

    Forfatningen udtrykte for første gang i verdenshistorien de tanker om folkesuverænitet og frihed og demokrati, som man havde diskuteret i større og større kredse i Europa i nogle århundreder.
  • Frankrigs konge indkalder til Stænderforsamling (startskud på den franske revolution)

    Startskud på den franske revolution
  • Ny fransk forfatning gjorde Frankrig demokratisk og liberalt

    Forfatningen gjorde i det store hele Frankrig til et liberalt, borgerligt demokrati på samme måde som USA var blevet få år tildligere.
  • Dansk statsbankerot

  • Grækerne etablerer en selvstændig stat

  • Fire stænderforsamlinger indførtes

    To for Kongeriget, en for Slesvig og en for Holsten. De var rådgivende og deres magt stærkt begrænset
  • "De Nationalliberale" stiftes

    Dansk politisk gruppering, som øvede afgørende indflydelse på udviklingen i Danmark ca. 1840-70, især 1840'ernes agitation mod enevælden, overgangen til konstitutionelt styre 1848
    Med Orla Lehmann indgik de en stærk alliance med bønderne
    → Udgjorde opposition til adlen, kongen og enevælden
    → Mål: Fri forfatning, liberale reformer
    → Brugte nationalspørgsmål til at få folkets opbakning
    → Overbeviste bønderne om, at sociale og økonomiske reformer kun kunne ska, hvis Danmark fik en fri forfatning.
  • Kongen overlod sit politiske ansvar til ministeriet

  • Grundloven af 1849

    Valgretten indbefattede (14% af befolkningen) mænd over 30, der havde egen husstand og ikke modtog fattighjælp. De fem f'er:
    fruentimmer, fjolser, fattige, forbrydere og folkehold havde ikke valgret.
    Rigsdagen var et to-kammersystem bestående af landstinget og folketinget med forskellig valgbarhed:
    Folketinget: uberygtede mænd over 25 år
    Landstinget: uberygtede mænd over 40 år samt med vis indkomst Forfatningen var bygget over magtdelingsprincippet: den lovgivende, dømmende og udøvende magt
  • Grundloven af 1866

    Grundloven af 1866 var en revision af Grundloven fra 1849. Revisionen indebar bl.a. indførelsen af privilegeret valgret til Landstingets 66 medlemmer, mens Folketinget forblev valgt med almindelig valgret.
    Folketingsvælgerne valgte 27, de "rigeste" valgte 27 og kongen valgte 12 for livstid. De konservatives interesser styrkedes, da de kunne blokere forslag fra Folketinget da de havde flertal i Landstinget.
    1866-grundloven medførte et Højre domineret Landsting og et Venstre domineret Folketing.
  • De provisoriske love starter

    De provisoriske love starter
    Estrup (Højre) udnyttelse af Grundlovens nødparagraf, der tillod regeringen at udstede love på egen hånd ved Rigsdagens fravær, starter. Estrup hjemsendte Rigsdagen og manipulerede således med nød-paragrafen til at udstede provisoriske love:
    - Gendarmprovisoriet
    → Glødende had til gendarmerne blandt befolkningen
    - Tillæg til straffeloven 1885
    → Indskrænkning af ytrings-/trykkefriheden
    - Provisoriske finanslove: første gang i december 1885.
  • Ordinær finanslov

    Provisorietiden slutter i dette årstal, da Højre og Venstre indgår en aftale, så den forhadte Estrup modvilligt træder tilbage.
  • Systemskiftet - jordskredssejr til Venstre

  • Systemskiftet

    Efter jordskredssejr til Venstre (og Socialdemokratiet) i 1901 kunne alle se, at situationen, hvor kongen udnævnte en statsminister fra Højre, var uholdbar - Højre havde kun 8 pladser i Folketinget. Kongen accepterede derfor at udnævne en Venstre-mand som statsminister og dermed var det parlamentariske princip indført.
  • Grundloven af 1915

    Grundloven af 1915
    Valgretten steg hermed fra 18% til ca. 40-45% til Folketingsvalget i 1918.
  • Påskekrisen

    Påskekrisen
    Kongen var uenig i statsminister Zahles løsning med udelukkende at lade folkeafstemningen fastlægge grænsen mellem Danmark og Tyskland. Kongen mente i stedet at Flensborg på en eller anden måde skulle tilhøre Danmark på trods af afstemningens resultat.
    Danskerne reagerede på kongens fyring af statsministeren med demonstrationer og en generalstrejke frygtedes.
    Påskekrisens løsning: Den kongeligt indsatte regering afsættes og en ny midlertidig upolitisk regering indsættes til at udskrive nyvalg.
  • Folkeafstemning i Slesvig

    Foråret 1920
    Skulle afgøre hvor grænsen mellem Danmark og Tyskland skulle trækkes efter 1. Verdenskrig => baggrund for påskekrisen (se event)
  • 1953-Grundloven

  • Period: to

    30-års krigen

    Trediveårskrigen var en række militære konflikter i Centraleuropa, hovedsageligt i Tyskland. Som udgangspunkt var krigen en religionskrig mellem katolikker og protestanter inden for det Tysk-romerske rige, repræsenteret ved Den katolske liga og Den Protestantiske Union, selvom intern politik og magtbalance i riget også spillede en stor rolle. Gradvist udviklede krigen sig til en mere generel konflikt, der involverede de fleste europæiske stormagter.
  • Period: to

    Syvårskrigen

    Syvårskrigen, Den Preussiske Syvårskrig, traditionel betegnelse for krigen i Centraleuropa 1756-63 mellem Østrig, Frankrig, Rusland og Sverige på den ene side og Preussen støttet af Storbritannien på den anden. Samtidig dermed udkæmpedes imidlertid kolonikrigen mellem Storbritannien og Frankrig. Denne krig udspillede sig på fire kontinenter, Europa, Amerika, Afrika og Asien. Betegnelsen Syvårskrigen benyttes om dette samlede verdensomspændende opgør, der kunne kaldes en verdenskrig.
  • Period: to

    Frihedskrigen

    Før USA blev til Amerikas Forenede Stater hørte det vidtstrakte område under den engelske konge og var inddelt i 13 kolonier. Frihedskrigen handlede om disse amerikanske koloniers løsrivelse fra Storbritannien og oprettelsen af USA som en føderal republik. Toneangivende lag i de 13 britiske kolonier i Nordamerika modsatte sig øget skatteudskrivning efter Den Fransk-indianske Krig (1755-63), idet de mente, at de ikke kunne pålægges nye skatter uden samtykke.
  • Period: to

    Napoleon

    1799: Napoleon udnævnes til første konsul
    1804: Napoleon udnævnes til kejser, hvilket gav ham nærmest diktatorisk magt.
    Fram til 1815 kæmpede han en langvarig kamp for revolutionens overlevelse.... Til sidst blev Napoleon slået af Rusland, Preussen, Østrig og England tilsammen.
  • Period: to

    Dansk økonomisk krise

  • Period: to

    1. Slesvigske krig

    Krigen, som også kaldes Treårskrigen, var både en borgerkrig inden for rammerne af det danske monarki og en konflikt mellem Danmark og de tyske stater, der deltog som slesvig-holstenernes allierede.
    Grundloven blev indført under (og pga.) borgerkrigen 1848-1950 mellem den danske konges danske og tyske undersåtter.
  • Period: to

    Forfatningskampen

    Politisk konflikt og magtkamp i Danmark mellem de liberale flertal (Venstre) i Folketinget og det konservative flertal (Højre) i Landstinget ca. 1870-1901. Venstre krævede parlamentarisme.
    Denne periode var præget af Estrups provisoriske (finans)love, men afgjordes til Venstres fordel med jordskredssejren til Venstre (og Socialdemokratiet i 1901. Kongen accepterede at udnævne en Venstre-mand som statsminister og dermed var det parlamentariske princip indført.
  • Period: to

    Statsminister Estrup

    Estrup var statsminister fra 1875-1894. At kongen frit kunne vælge sine ministre var centralt for Estrup, og han havde ikke nogen respekt for "tal-majestæten"(=folketingsflertallet).
    Estrup udnyttede Grundlovens nødparagraf, der tillod regeringen at udstede love på egen hånd ved Rigsdagens fravær:
    - Gendarmprovisoriet
    -Tillæg til straffeloven 1885
    → Indskrænkning af ytrings-/trykkefriheden
    - Provisoriske finanslove
    Estrup træder modvilligt tilbage fra statsministerposten i 1894.