-
Period: 476 to 1500
Middelalderen
Korstog var en måde at undgå skærsilden
Pesten blev forklaret som Guds straf
Gud og djævlenblev bugt som årsagsforklaring - som i Rosens Navn, den hvor kristne døde
Afladshandlel: Kirken solgte afladsbreve -
Period: to
Oplysningstiden
Religion og myter bliver henvist til deres rette plads
Religion skal ikke bruges til at forklare hvordan verden hang sammen eller burde hænge sammen
Region skal ikke bestemme, hvordan samfundet skal opbygges - adskillelser af stat og religion
Demokratien kom, flere tallet bestemmer, men mindre tallet skal stadig have indflydelse
Naturvideskaben beviser hvordan religion "tager fejl" -
Kongeloven
- Det er kongen der bestemmer det hele stort set. Han må selv lave alle regler, og lave om på dem han vil.
- Det er den ældste søn der bliver konge efter kongen
- Kongen må opkræve alle de skatter han vil
- Kongen må bestemme hvornår han vil starte en krig
- Kogen bestemmer over præsten og kirken
- Han må bestemme over hvem han vil fyre og ansætte
-
England blev et konstitutionelt demokrati
-
Krigen brød ud mellem England og Frankrig, hele Europa, Indien og Nordamerika kom med i denne krig, det sluttede i 1763
-
Period: to
Frederik d. 6 lever
Konge fra 1808 -1839 -
1776 frihedskrigen der varede i 7 år
-
Blev Amerikas forenede Stater grundlagt (USA)
-
Nye love kom i Frankrig
-
Her sluttede Frankrigs enevælde
-
Period: to
økonomisk krise i Danmark
Frederik d. 6 syrere landet -
- Latin- og Mellemamerika fik selvstændighed i begyndelsen af 1820’erne
-
Enevælde indførte fire rådgivende stænderforsamlinger
to for kongeriget, en for Slesvig, og en for Holsten -
Christian d. 8 overtager tronen
-
Revolutionen i Frankrig brød ud
-
Period: to
3 års krigen
-
Danmarks "grundlov" frem til Danmarks riges grundlov
-
Grundloven
Stemmeret
- Kun mænd
- Dansk statsborger vil det hedde i dag
- Over 30 år, 14-15% af befolkningen
- Skal være fornuftig
Ikke valgret
- Kriminelle
- Dem der ikke eger ejendom, tjenestefolk
- Kvinder
- Fjolser
- Hvis man har modtaget fattighjælp
Valgbar
- Samme regler, men man kan bliver valgt ind som 25år
Landstinget
Stemmeret
- Kun mænd
- Dansk statsborger vil det hedde i dag
- Over 30 år, 14-15% af befolkningen
- Skal være fornuftig
Ikke valgret
Valgbar
- Mænd 40år
- Høj indtægt -
Grundlovsændring
Grundlovsændringen i 1866 er et tilbageskridt for den demokratiske udvikling i Danmark fordi gundlovsændringen giver de rige i samfundet kontrollen over landstinget. De rige i samfundet kan bruge denne kontrol over landstinget til at stoppe lovforslag fr folketinget som vil begrænse de riges magt/rettighed -
ville venstre ikke stemme til finansloven
-
Period: to
Forfatningskampen
I 1873 ville venstre ikke stemme til finansloven
1874 højre regeringen udgik
1875-1894 var J.B.S Estrup statsministerm og han gik ikke op i folket stemme
I 1885 kom Estrup med love so folketinget ikke havde godkendt - provisoriske love
21 oktober 1885 affyrede en attentatmand to skud mod Estrup, der skete ikke noget
I december 1885 kunne rigsdagen ikke blive enig om finansloven, og de blev sendt hjem igen -
højre regeringen udgik
-
Period: to
J.B.S Estrup statsministerm og han gik ikke op i folket stemme
-
kom Estrup med love so folketinget ikke havde godkendt - provisoriske love
-
kunne rigsdagen ikke blive enig om finansloven, og de blev sendt hjem igen
-
affyrede en attentatmand to skud mod Estrup, der skete ikke noget
-
Systemskifte
1894 - vendte regeringen tilbage mere demokratiet, og ville have Estrup af som statminister, og de provisoriske love skulle ophæves.
1994-95 kom en finanslov
Valget i 1901 vandt venstre og højre. Højre fik 8 mandater.
Venstre var under ledelse af J.H Deuntzer. Kongen skulle nu rette sig efter parlamentarisme. Dette var demokratisk fremskridt
Venstre var landmændenes, byarbejdernes og husmændenes parti. Højre var der rige i by og på landet
