-
Period: to
Va2003B Schou
-
Københavns bombardement
Københavns bombardement var en terrorbombning, som fandt sted i 1807 under Englandskrigene og varede til den 5. september. Da de tog København var et resultat af britisk krav om at danskerne skulle overgive Danmarks flåde til briterne, der var bange for at Kronprins Frederik ville give sin flåde til Napoleon og franskmændene. Den britiske flåde blev ledet af admiral James Gambier og landstyrken på 18.000 mand.
Schou og Ralle B -
Statsbankerotten
At føre krig er dyrt, og i forbindelse med Englandskrigen brugte Danmark så mange penge, at landet gik bankerot i 1813. Efter 1810 blev krigsinflationen så voldsom, at der måtte gennemføres en stor nedskrivning af pengesedlernes værdi i forhold til sølv. Det førte i januar 1813 til en ny pengereform, hvor der blandt andet blev oprettet en ny seddeludstedende bank, Rigsbanken. Den fik ordningen, at lave nye sedler. -
Tabet af Norge
Vi tabte Norge i 1814. Svenskerne var på Ruslands side i krigen. Efter 1812 var det et godt valg, fordi Napoleon tabte alt. Da Danmark var i alliance med Frankrig, kom landet på tabernes side.
Frankrigs fejlede under et felttog til Rusland i 1812. Napoleon tabte og trak sig tilbage. I 1814 gik han af, som kejser. -
Helstaten
Helstaten var det bare, hvor det alene var de enkelte landområders konger, der afgjorde hvad der skulle ske. I alle andre henseender blev de enkelte rigsdele formelt forvaltet som egne stater, idet man dog i praksis samlede den overordnede centralforvaltning. Helstaten udvikledes under og efter Wienerkongressen 1814, der fastlagde grænserne for de europæiske stater efter Napoleonskrigene. Den danske konge måtte afstå Norge til Sverige og modtog til gengæld Svensk hjælp. Ral og Schou -
Treårskrigen
Treårskrigen fra 1848 til 1850 var en borgerkrig.Den er i Tyskland også kendt som den Slesvig-Holstenske krig. Det var en dansk-tysk krig, der havde sin årsag i situationen i den danske helstat i 1848.
Holstenerne og Slesvigerne ville ikke være en del af Danmark, og det endte i en borgerkrig. -
Grundloven
Danmarks Riges Grundlov er en dansk lov fra 1953, der er den højeste lovgivning i det danske land. Grundloven udgør sammen med Kongeloven, tronfølgeloven, det danske rige.
Den første Danmarks Riges Grundlov blev underskrevet 5. juni 1849 af Frederik 7. hvor styreformen i Danmark ændredes fra enevælde til demokrati. Grundloven er siden 1849 ændret i 1866, 1915, 1920 og 1953, og regeringen prøvede at ændre Grundloven i 1939.
Ral og Schou -
Forfatningskampen
Kampen om retten til at udpege regeringen, der foregik i Danmark fra 1870-1901.
Kampen var mellem Rigsdagen to kamre (Folketinget og Landstinget). I folketinget sad repræsentanterne fra den almindelige befolkning (bønder, håndværkere, lærere), der fra 1870 typisk var repræsenteret af partiet Det forenede venstre. I landstinget sad folk der var valgt af godsejerne (fra partiet Højre) eller udpeget af kongen. Venstre havde flertal i folketinget, men kunne ikke danne regering. -
Partiet Venstre
Partiet Venstre:
Det forenede venstre blev stiftet i 1870. Det Forenede Venstre repræsenterede hovedsageligt bønderne, men også andre dele af den almindelige befolkning.
I dag er Vestre et liberalistisk parti, og var senest ved magten i perioden fra 2001-2011 -
Systemskiftet
Systemskiftet fandt sted d. 24. juli 1901 og er betegnelsen for at Venste fik magten. Det såkaldte folketingsparlamentarisme betød, at det konservative parti Højre, der havde været ved magten siden 1865, måtte overlade magten til Venstre.
Magtskiftet foregik med udgangspunkt i Grundlovens krav om, at Statsbudgettet skal vedtages i Folketinget, før nogen anden lov kan sættes i kraft. Det betød at kongen ikke kunne lave love efter eget valg. Der var den Udøvende, Dømmende og Lovgivende magt. -
Partiet Højre
Sammenslutningen af Højrefolk blev dannet i 1849 og bestod af rige borgere og godsejere. Højre havde flertallet i landstinget, og sad på regeringsmagten indtil 1901.
I 1915 skiftede Højre navn til ”Det Konservative Folkeparti