Danmark bliver demokratisk

  • enevældes indførsel

  • Krav i Holsten om mere demokratiske politiske forhold

  • Enevældens dage var ovre

    midt 1840'erne
  • Forbudt bønderne at samles og diskutere politik

    1830'erne
  • Revolutionerne

  • Period: to

    Krig om Slesvigs tilhørsforhold

  • Period: to

    Revolutionen

    Grundloven blev indført under borgerkrigen 1848-50 mellem den danske konges danske og tyske undersåtter
    Hvilke krav havde de forskellige aktører?
    National-liberale i DK:
    Fri forfatning: ja
    Slesvigs fremtid: Slesvig skal tilhøre Danmark
    Nationalister Slesvig-Holsten:
    fri forfatning: ja
    Slesvigs fremtid: Slesvig skal tilhøre Tyskland
    Da de nationalliberale får magten i Danmark, starter slesvig-holstenerne (støttet af den stærkeste tyske stat Preussen) et oprør mod Danmark → Treårskrigen 1848-50
  • Den første liberale grundlov i danmark

  • Optakten til revolutionen

    Forudsætninger for demokratiseringen:
    Borgerskabet (handelsmænd og fabriksejere) blev flere og rigere bl.a. pga. industrialiseringen.
    Adlen og gejstligheden blev svagere
    Liberalisme: Det enkelte individ er stærkt og kan udrette meget, hvis staten sikrer det enkelte individ mest muligt frihed (og ikke blander sig i økonomien) →
    Krav om frie forfatninger med folkevalgte parlamenter.
  • Optakten til revolutionen

    Stærk (demokratisk) alliance i Danmark:
    Nationalliberale (Orla Lehmann):
    Opposition til adlen, kongen og enevælden
    Bestod af det liberale borgerskab
    Mål: Fri forfatning + liberale reformer
    Brugte det nationale spørgsmål til at få folkets opbakning
    Overbeviste bønderne om, at sociale og økonomiske reformer kun kunne ske, hvis Danmark fik en fri forfatning
    Bønderne
  • krig mellem DK og Preussen+Østrig

    DK tabte
  • Danmark havde ingen grundlov

  • Ny grundlov

    Folketinget:
    valgret: Enhver uberygtet 30. årig Mand
    ikke: Tjenestefolk, folk der er understøttet af fattigvæsenet (som ikke har tilbagebetalt). Hjemløs?, ikke har haft fast bopæl i et år i den angivende stad hvor valget foregår.
    valgbar: Enhver uberygtet 25. årig Mand
    ikke: Tjenestefolk, folk der er understøttet af fattigvæsenet (som ikke har tilbagebetalt). Hjemløs?, Landstinget:
    valgret: Enhver, der ifølge §35 har Valgret til Folketinget.
    valgbar: enhver uberygtet Mand, som har Indfødsret
  • Bønderne samlede partiet Venstre

  • Period: to

    Forfatningskampen

    Forfatningskampen er betegnelsen for den politiske kamp mellem Højre og Venstre om tolkningen af forfatningen, der fandt sted fra 1866 til 1901. Med Danmarks Riges Grundlov fra 1849 opstod også forskellige muligheder for tolkning af den. Kampen om fortolkningen intensiveredes i høj grad med Danmarks Riges gennemsete Grundlov fra 1866, som resulterede i et forskelligt sammensat Folke- og Landsting.
  • Period: to

    Estrup var statsminister

    Jacob Brønnum Scavenius Estrup var en dansk godsejer og konservativ politiker, der var Danmarks 14. konseilspræsident fra 1875 til 1894. Han er dermed Danmarks længst siddende regeringsleder. Estrup var modstander af almindelig valgret og af parlamentarismen
  • De provisoriske love starter

    De provisoriske (foreløbige) finanslove fra 1877 og 1885 var kulminationerne på besværlige forhandlinger om finanslovene mellem Folketinget og Landstinget. I begge tilfælde opløste regeringen Rigsdagen og udstedte en provisorisk finanslov
  • Danmarks første sociallov: alderdomsforsøgelse

  • Ordinær finanslov (provisorietiden slutter)

  • Stort opgør på det danske arbejdsmarked

    Endte med septemberforliget
  • Godsejerregeringen trådte tilbage og kongen udnævnte en regering fra Venstre

  • Demokratisk system lignende det franskmændene havde kæmpet for siden 1789

  • Systemskifte

    Forfatningskampen sluttede med et politisk forlig i 1894. Her blev Estrup efter et forlig mellem moderate Højre- og Venstrefolk overtalt til at gå af. Der kom dog fortsat ingen Venstrefolk i regeringen. Forliget blev af flertallet inden for Venstre opfattet som et forræderi, og det resulterede i dannelsen af det nye Venstrereformparti er i 1895 sejrede stort ved folketingsvalget, og som i 1901 nåede op på hele 76 mandater
  • 1915-grundloven

    Nye regler:
    Det privilegerede stemmeret til Landstinget blev afskaffet (ikke kongen og de rige)
    Kvinder og tjenesetefolk fik stemmeret
    Valgretsalderen til folketinget blev sat fra 30 til 25 år
    Valgretsalderen til landstinget blev sat op 30 til 35 år
    I alt steg andelen af danskerne, der havde stemmeret fra ca 18-40-45%
    Der blev indført forholdstalsvalg i Danmark
    - matematisk retfærdighed i valgsystemet
    Det blev gjort svært at ændre Grundloven
    Pointe: med 1915-grundloven blev dk demokratisk
  • Påskekrisen: Christian 10. fyrede statsminister C.Th. Zahle

  • Påskekrisen slutter

  • andre som tjenestefolk fik stemmeret