VA2003Bceci

  • Period: to

    Historie

  • Københavns bombedardement

    I 1807 blev Danmark bombet af England, fordi England ville have Danmarks flåde. England forlangte Danmark, at de skulle have deres flåde. Efter flere gange hvor de havde sagt nej, kunne England ikke stille andet op end at bombe København. Det varede i 3 nætter, hvor efter Danmark var nød til at give op og give deres flåde til England.
  • Statsbankerotten

    Igennem årene hvor Danamark bl.a. blev bombet og var med i Napolions-krigene tabte de rigtig mange penge fordi de havde trykt så mange sedler. Der var ikke mere sølv at putte på så de mistede værdien. Senere blev der lavet nye selder som man kunne veksle 6 gamle sedler til 1 ny.
  • Helstaten betod af

    Helstaten bestod af: København, Slesvig, Holsten, og Lauenborg.
    Navnet ”helstaten” var for at vise der var et tæt forhold mellem alle landsdelene.
  • Tabet af Norge

    Danmark holdt med frankrig i Napolions-krigene hvilke var en stor fejltagelse, fordi Sverige var holdt med Rusland og Rusland var imod Frankrig. Så kom Danamark i krig mod Sverige og tabte Skånelandene men de fik noget af Nordtyskland. Senere forsøgte Danamrk at vinde det tabte tilbage men de tabte igen Norge til Sverige.
  • Treårskrigen

    Den første del af Grundloven blevet lavet under Treårskrigen. Selvom Grundloven kun hørte til Danmark så galte den ikke i Holsten og Slesvig som var en del af Danamark den gang. Men den galte ikke for dem fordi Slesvig følte sig halvt dansk halvt tysk og Holsten følte sig mest tysk.
  • Grundloven 1849

    Danmark fik Grundloven den 5. juni 1849. Den gjorde, at der nu blev indført demokrati i Danmark, som bestod Folketinget og Landstinget. Kongen havde stadig den udøvende magt, men han delte den lovgivende magt med Risdagen. Den 24. oktober 1848 kom der 158 valgte medlemmer, som skulle skrive grundloven. De bestod af 3 grupper: Konservative, Nationalliberale og bondevenner.
  • Helstaten blev opløst

    Helstaten blev opløst i 1864, fordi Danmark tabte krigen til Preussen.
  • Slaget ved Dybbøl

    Slaget ved Dybbøl handler om at Preussen og Østrig-Ungarn vandt Slesvig-Holsten tilbage til Tyskland. Det resulterede i at Danmark blev mindre, og at danskerne var nødt til at rette deres handel imod Storbritannien og derved vende Tyskland og Østrig ryggen. Det samme gjorde de forsvarsmæssigt.
  • Mellemkrigstiden Rusland

    Landet er i vildt oprør og uro, da arbejdere, og gårdejere er utilfredse med zarstyrret.
    Lenin der er bolsjevik bliver forvist fra Rusland i 1870, hvor efter han flygter til Schweiz og videre til findland. Senere hjælper tyskerne Lenin til at komme tilbage til Rusland i 1.verdenskrig. Tyskerne går så langt som til at betale Lenin en sum penge, som han senere skal bruger til at oprette sit kommunistiske parti med.
  • Socialdemokratiet 1

    Socialdemokratiet blev stiftet i 1871 af Louis Pio, Harald Brix og Poul Geleff. I starten var der stor modstand fra myndighederne, men hvor efter at befolkningen bakkede dem op. I 1884 blev der valgt 2 socialdemokrater ind i folketinget. I slutningen af 1800-tallet ændrede socialdemokratiet deres strategi, og ville have flere socialdemokrater ind i folketinget, for at kunne ændre loven om arbejdersens forhold. Det virkede, og i 1924 fik de deres eget parti.
  • Socialdemokratiet 2

    Statsministeren hed Thorvald Stauning, og efter nogle år var det hans parti, der fik mest støtte af befolkningen. 5 år senere blev Danmark besat af tyskerne, og socialdemokratisk ledede regering begyndte, at samarbejde med tyskerne og kritisere modstandskampen. Efter det gik folk mere over til det kommunisterne, som havde gjort modstand. Nogle år efter Danmark havde fået indtjent flere penge, ændrede socialdemokratiet sig igen.
  • Slaget på fælleden

    D. 5 maj 1872 blev en hel masse arbejdere fra København samlet, for at demonstrerer. De tre krav ved demonstrationen var, at myndighederne og også regeringen ikke måtte blande sig i konflikter på arbejdspladserne, at arbejderne ville have udnævnt en arbejdsminister, og at der skulle oprettes en arbejdsret, så man kunne løse konflikter. Der var tre som førte denne demonstration. De kom alle sammen 5 år i fængsel, fordi de havde skrevet en artikel, som var optakten til demonstration.
  • Mellemkrigstiden Rusland

    I 1917 leder han revolutionen mod zaren, og det ender i at de overtager magten fra zaren.
    Der bliver dannet forskellige modstandsgrupper rundt omkring i Tyskland, som overtager alle de store betydningsfulde bygninger fra zaren, og de adelige.
    Dog er der stadig en del af Zarens mænd tilbage som under et blodigt slag skyder 3000 arbejdere. I dette øjeblik er Zaren flygter.
  • Mellemkrigstiden Rusland

    Rusland er neutral i krigen, men har stor betydning, da Engelske tropper bliver sendt til Rusland for at støtte Zaren, og hans mænd, for at forhindre at Lenin danner alliance med Tyskland.

    Lenin udnævner Trotskij til at være krigskommandant, og de danner Den Røde Arme, som kæmper for Lenin, og med zarens hvide Arme, og mod de udefrakommende hære.
  • mellemkrigstid i tyskland

    I 1923 forsøgte Adolf Hitler, leder af Nazistpartiet at overtage magten i Tyskland, ved hjælp af et kup, ed at marchere hen til regeringsbygningen i München og afsætte regeringen og selv tage magten. Hitler trorede at politiet ville forholde sig passivt, men tog fejl. Han blev idømt 5 års fængsel.
  • mellemkrigstid i tyskland

    Tyskland var præget af 1. verdenskrig og havde tabt krigen, og fredsbetingelserne var så hårde at det var umuligt at opfylde. Tyskland havde brug for en leder og det mente hitler bestemt han var.

    I fængslet brugte Hitler tiden til at ned skrive sine politiske og ideologiske ideer. Det blev til bogen til ”Mein kampf” som senere blev en form for bibel for hans tilhængere.
  • mellemkrigstid i tyskland

    Hitler blev løsladt allerede efter 9 måneder og begyndte straks genopbygningen af nazist partiet.
    I 1928 gik partierne frem og tilbage, men især nazistpartiet gik meget tilbage. 1930 blev der valg igen, og nazisterne førte en meget aggressiv kampagne. De angreb jøderne, kommunisterne, regeringen og versaillestraktaten, og med Hitlers gode talerevner gik han fra 12 til 107 mandater.
  • mellemkrigsti i tyskland

    Hitler blev udnævnt som rigskansler og blev sat til at opbygge en ny regering. Han kunne i skabe flertal bag sig, så i 1933 blev der udskrevet valg igen. Hitler og nazistpartiet lagde kræfter i valkampen, og efter valget i 1933 styrede nazisterne enevældigt i Tyskland med Hitler som diktator.
  • mellemkrigstid i tyskalnd

    Nationalsocialismen deler mange elementer med fascismen, men er dog alligevel en stor forskel, da nazismen i modsætning til fascismen bygger meget på ideen om racelære, mens fascismen hellere fremhæver kulturel overlegenhed.
  • Mellemkrigstiden Rusland

    Der er hungersnød i landet, og da Lenin dør i 1924 tager Stalin over, og får bønderne til at aflevere de stjålne jorde tilbage. Rusland bliver nu et industriland, og det bliver muligt at producere mere føde.