Velfærdssamfundet

  • Thomas Hobbes forsvarer enevælden

    • ikke som gudgiven størrelse, men som en institution, der havde fået overdraget sine magtbeføjelser/sin suverænitet fra borgerne for at forhindre en kaotisk naturtilstand i samfundet.
  • Kongeloven

    Kongeloven gjorde den danske enevælde til den mest uindskrænkede enevælde i den kristne verden.
  • Isaac Newton udgiver bog

    • kaldet Principia Mathematica om tyngdekraften.
  • John Locke udsender brev

    • om tolerance. Han skriver at det er i klar overensstemmelse både med det kristne evangelium og den menneskelige fornuft at udvise tolerance i religiøse spørgsmål.
  • John Locke forsvarer enevælden

    • som statsmagt, der skulle være begrænset af en forfatning, der påbød, at statsmagtens eneste opgave var at varetage individernes sikkerhed og rettigheder.
  • Montesquieu udgiver bog

    • kaldet Om Lovens Ånd. Magtens tredeling.
  • Engelske forbud

    • USA forbydes at producere bestemte typer varer.
  • Den Franske Encyklopædi udkommer

    • i 11 bind fra 1751-72.
  • Jean-Jacques Rousseau udgiver bog

    • kaldet Samfundspagten. Folket skulle have suverænitet som kollektiv - staten stod ikke over folket.
  • The Boston Tea Party

    Amerikanere smider te i havnen.
  • Den Amerikanske Revolution

  • England opgiver krigen

    • og anerkender de 13 amerikanske koloniers uafhængighed.
  • Den Franske Revolution

  • Kritik mod den danske enevælde vokser

    • gennem 1940'erne.
  • Den Danske Revolution

  • Den første slesvigske krig

    1848-1850. Slesvig-holstenerne forsøger at løsrive sig fra det danske kongerige, men danskerne vinder i slaget ved Isted hede, så grænserne forbliver, som de var.
  • Den Danske Grundlov

    Frederik VII skriver under og bliver dermed konstitionel konge og underlagt rigets øverste myndighed, rigsdagen, som fik den lovgivende magt.
  • Novemberforfatningen

    • skal gælde for det danske kongerige og Slesvig. Preussens kansler, Bismarck, forlangte den ophævet med det samme, men da det ikke skete, begyndte krigen og preussiske og østrigske rykkede ind i Sydslesvig i januar 1864.
  • Krig i Sydslesvig

    Preussiske og østrigske tropper rykker ind i Sydslesvig - krig mod Danmark.
  • Grundloven revideres

    Konservativ drejning: Folketinget blev valgt som efter juni-grundloven 1849, mens landstingets 66 medlemmer skulle vælges efter nye principper - 12 medlemmer udnævntes af kongen, af resten blev den ene halvdel valgt af folketingsvælgerne og den anden halvdel af de højeste skatteydere.
  • Organisering i partier

    Politikere og vælgere begyndte at organisere sig i partier. Først Det forenede Venstre (bondeplotikere) og få år efter partiet Højre (godsejere og bybefolkningen, især embedsmænd og erhvervsdrivende).
  • Det første socialistparti i Danmark oprettes

    • med Louis Pio som manden bag. Inspireret af Den første Internationale, der blev ledet af Karl Marx. Socialdemokratiet.
  • Kvinder får lov til at tage studentereksamen

  • Estrup som statsminister

    Fra 1875-1894. Højremand.
  • Fagforeninger slutter sig sammen i landsdækkende forbund

  • Septemberforliget

    Regler for overenskomster mellem arbejdsgivere og arbejdere. Gælder stadig i dag.
  • Systemskiftet

    Betyder at regeringen ikke kan blive siddende hvis den har et flertal i folketinget imod sig - parlamentarisme.
  • Kvinder får stemmeret ved kommunalvalg

  • Wallstreet børskrak

  • Mount Rushmore, byggeriet starter

  • Hoover dæmningen - byggeriet starter

  • Kanslergadeforliget

  • Folkepension i Danmark

    Gennembrud for velfærdsstaten
  • Ny forsorgslov

    Man mistede ikke længere rettigheder som fattighjælpsmodtager
  • Oliekrisen