-
-
-
-
Alle fire partier i Danmark går sammen om en ny grundlov. En af det væsentligste ændringer er, at kvinder og tjenestefolk nu får stemmeret.
-
Afgørelsen på Forfatningskampen. Venstre vandt, og der blev indført parlamentarisme i Danmark (dog blev det ikke indskrevet i Grundloven)
-
Som et resultat af forfatningskampen må Estrup modvilligt gå af som statsminister.
-
Statsminister J. B. S. Estrup svarer igen på Venstres modstand ved hjælp af de provisoriske love, der giver regeringen mulighed for enerådigt at indføre love. Han sender Rigsdagen hjem og udsteder to nye love, der handler om, at man kan blive straffet for at udføre/udvise modstand mod regeringen.
-
Venstre går ind for parlamentarisme. Derfor nægter de at stemme for Højres finanslov.
-
En kamp om hvem, der skulle have lov til at vælge regeringsmagten (statsministeren) i Danmark. Venstre mente, at det skulle være Folktinget, Højre ønskede, at det var Kongen. Venstre gik ind for parlamentarisme, men Højre var imod dette, da de mente, at det var i modstrid med Grundloven.
-
En indskrænkning af demokratiet. Kongen før mere politisk indflydelse end tidligere.
-
Danmark får sin første grundlov. Et skridt tættere på demokrati.