Enevælden

  • Den ældre enevælde starter - Enevælden og enhedsrigen

    1.Der var både negative og posetive progammer, da enevælden i 1660 blev indført: De Adelsvældes bånd skulle fjernes fra kongemagten og de ville skabe et enhedsrige med ensartede regler.
    2. Kongens riger og lande bestod af: Danmark, Norge, Færøerne, Island og Grønland
    3. Der var forskellige retsregler i kongens lande: Men i Danmark havde man de gamle middelalderlige landskabslove (Jyske lov og Sjællandske lov).
  • Period: to

    Dagligliv i by og på land (Den ældre enevælde)

    Dagliglivet varierede fra en adelsmand, en borger og en fæstebonde. Hvis adelsmanden var rig kunne han leve et luksuriøst liv enten i hovedstaden eller på sine godser. Adelsmanden skulle leve op til nogle standarter. Fæstebonden var gårdens overhoved. I købstaden levede det øverste lag af borgerne efter købmands- og håndværkslavernes faste normer.
  • Godsejerstyret

    Enevælden havde ikke nogen stor magt og blev derfor nødt til at samarbejde med godsejerne i 1662.
  • Danmarks størrelse

    I den tidlige enevælde fra 1660-1788 var Danmark meget større, end landet er i dag. Kongen regerede over både Danmark, Norge, Island, Grønland, Færøerne, og han var hertug i de tyske områder Slesvig, Holsten og Oldenburg.
  • Skånske krige 1675-1679 og de Store nordiske krige 1709-1720

    Danmark ønskede at få Skåne tilbage fra Sverige. Derfor holdte Danmark sig dels i alliance med Sveriges fjender, og dels holdte de øje med de svenske nederlag, for at kunne slå til på rette tid. Dette førte til at de Skånske krige og Store nordiske krige i 1709-1720 startede. Begge krige lykkeds at holde sig uden for Danmarks territorium. Dog viste det sig at Sverige var stærkest på landjorden og Danmark til søs. Dog lykkeds det ikke for Danmark at få Skåne tilbage.
  • Købstaden

    Efter enevældens indførelse, havde købstæderne selvstændigt styre, det harmonerede ikke med enevældens magtaspirationer. Der skete derfor en forordning om købstadstyre, som trådte i kraft i 1682.
  • Den ældre enevælde slutter og den nye enevælde begynder

    Mellem 1784-1848 skete der nogle forandringer i Danmark. Økonomitiden var glimrende og antallet af indbyggere blev fordoblet.
  • Napoleonskrigene

    Napoleonskrigene havde kostet mange penge, og inflationen voksede. Regeringen i Danmark måtte gribe til forskellige tiltag for at overvinde de følgende kriseår. Religiøse bevægelser var allerde startet rundt omkring, for at finde mening med livet. Man kan sige at befolkningen politisk gik i dvale
  • Bankerot

    Staten startede med at sætte skatterne op, og bagefter begyndte de at trykke nye sedler. men det hele resulterede i at vi i 1813 gik bankerot.
  • Christian den 8.'s død

    Januar d.20 døde kong Christian den 8. han døde af en blodforgiftning han havde pådraget sig, som en følge af åreladning som hans livlæge havde ordineret. Christians søn Frederik overtog tronen, og blev til Frederik den 7
  • Den yngre enevælde slutter

    Danmark blev et demokrati med Grundloven i 1849. I europæisk sammenhæng er Kongeloven enestående. Den er den eneste nedskrevne enevældige forfatning. Med den blev det fastsat, at kongens magt var absolut.
  • Kong Frederik den 7.'s død

    Frederik 7. var den sidste konge af den oldenborgske linje. Han døde i 1863, kun 55 år gammel. Det var Frederik den 7 der afskaffede enevælden. Efter hans død levede grevinden (Grevinde Danner, hans 3. kone) en stille og tilbagetrukket tilværelse. For størstedelen af sin formue oprettede hun i 1873 Frederik 7.s Stiftelse til velgørenhed