Dansk litteratur i 90'erne

By Aiami

  • Den historiske og samfundsmæssige baggrund

    I begyndelsen af 1990'erne ebber de postmodene tendenser ud.
    - Man søger nu nye betegnelse for vores samfund og strukturændringer, og den engelsk sociolog, Anthony Giddens kommer på banen med begrebet "Senmodernitet".
    • Adskillelsen af tid og rum -> Vi er ikke længere bundet af tid og rum, men kan være mange steder på én gang, bl.a. pga teknologi.
    Senmodernitet handler om:
    - Tillid og risici.
    - Ingen tilstand kan længere regnes som permanent. Alt kan gå galt.

  • Litteraturens debatter

    Konsekvensen af samfundets struktur ændring havde ogaå indflydselse på litteraturen.
    • I 2002 rases der over hvilken litteraturgenre der er tidssvarende
    • Nogen går ind for virkelighedsnær realisme, andre for en legende digtning, der opfatter litteratur som sprog og performance, og som dyrker de korte genreeksperimenter; kortprosa, punktromaner og lyrik.

  • Typiske minimalistiske træk

    • Jeg- fortæller med begrænset selvindsigt
    • Ydre syn
    • Handlinger og replikker -> Scenisk fremstillingsform. IKKE psykologi, følelser og tanker.
    • Forløb-amputeret novelle -> Ingen 1. orden
    • Åben slutning
    • Den centrale begivenhed kan være svær at lokalisere
    • "Less is more" - Paradoks -> Mere er overladt til læseren
    • Replikker
    • Kølig anonymisering ("siger" og "sagde - ingen følelser)
    • Indirekte, direkte og dækket direkte tale.

  • Minimalisme

    • Man hørte første gang til minimalismen i 1960'erne
    • I 1960'erne en betegnelse for maleri, installationskunst og skulturer, der dyrkede det konkrete udtryk, hvor form og indhold var enkelt.
    • Minimalismen bliver i 1990'erne hæftet på eksperimenter med kortprosa og den enkle stil.
    • Mange forfattere blomstrer i 1990'erne med den minimalistiske skrivestil f.eks. Helle Helle, Jesper Wung-Sung, Naja Marie-Aidt & Jan Sonnergaard

  • Individ og samfund - realisme? - Novellens genkomst

    • Novellen får i 1990'erne en rennæssance, idet at den er god til skildre brud, afgørende vendepunkter og eksistentielle valg.
    • Novellerne sætter ikke i programmisk forstand probler under debat, men belyser alle dét, at samfundet stadig bliver mere køligt.
    • Under disse noveller, har vi også at gøre med nogle af de samme forfattere, som også ses skrive med minimalistiske træk. Herunder kan bl.a. nævnes Jan Sonnergaard, Naja-Marie Aidt & Jesper Wung-Sung.