-
Period: to
Barokken
- Overpyntet sprog og bygninger
- Man havde ikke særligt optismistisk livssyn
- Danmark lige tabt Skåne, Halland og Blekinge til Sverige så man levede et fattigt liv
- Døden var meget i fokus
- Barokkens genre var først og fremmest poesi
- Man skrev både for sjov(politisk satire og elskov) og for alvor(hyldestdigte til kongen)
-
Danmark bliver et arverige
Et arverige betyder, at kongen tiltræder automatisk ved den tidligere konges død. Man arver altså som søn eller datter riget fra ens far og bliver konge eller dronning. "Arverigets indførelse betød et opgør med det hidtidige adelsvælde. Det adelige rigsråd mistede reelt sin magt, og borgerne forestillede sig sandsynsligvis nu, at de skulle have del i rigets styrelse"
Kilde: Enevældens opståen og Danmark i krise 1660-1730 side 57 -
Period: to
Enevælden
- Fra omkring 1500 til omkring 1800 var enevælden en typisk styreform i hele Europa
- Kongen var indsat af Gud, og kongerne rundt om i Europa fremviste deres magt ved byggerier
- Danmark fik i 1665 Kongeloven
-
Danmark fik Kongeloven
Kongeloven var forfatningsloven for den danske enevælde. Den blev underskrevet i 1665 af Frederik 3. men blev først endeligt publiceret i 1709 -
Period: to
Oplysningstiden
Oplysningstiden var perioden fra omkring 1700-tallet til omkring 1800-tallet. Begrebet "oplysning" hentyder til, at filosofioen og naturvidenskaben udvidede menneskets viden om verden og brugte resultatet til at sætte spørgsmålstegn ved autoriteter som kongemagt og kirke. -
Struensee infører trykkefirheden
Struensee, som var Christian 7.'s nye læge, styrede i praksis landet i 2 år som han brugte til at indføre en masse fremskridtsvenlige reformer, her i blandt trykkefriheden. I 1772 blev Struensee arresteret, dømt og halsugget, og dronningen som havde fået en datter med Struensee blev landsforvist. -
Stavnsbåndet blev indført
Mænd mellem 14 og 36 år måtte ikke flytte fra deres herregård eller gods hvor de var født. Dette var et ønske fra godsejere og militær -
Stavsbåndet blev opløst
Kongen opløste stavnsbåndet og dette blev et vendepunkt og det blev begyndelsen på de reformer der kom de følgende år -
Period: to
Romantikken
Den stigende nationalfølelse opstod i romantikken og kom til udtryk i mange fædrelandssange. De omhandlede kærlighed til naturen, historien og sproget -
Grundlovens træder i kraft
Den 5. Juni 1849 fik Danmark en demokratisk grundlov, underskrevet af Frederik d. 7. Grundloven indeholholdte i alt 100 paragraffer, der blandt andet indeholdt bestemmelser om styreformen, kirkens stilling og de borgerlige frihedrettigheder. 14% af befolkningen fik stemmeret. -
Period: to
Industrialiseringen
Industrialiseringen i Danmark foregik fra slutningen af 1800-tallet til midten af 1900-tallet. Virksomhederne begynder at bruge maskiner for at forøge produktivititen og elektrificeringen breder sig over Danmark.
Mange folkflyttede fra landet til byen for at få arbejde. Arbejderne havde dårlige forhold og meget af litteraturen på dette tidspunkt handlede om de dårlige forhold for arbejderne og de fattige på landet. Denne letterær periode hedder Det Moderne Gennembrud. -
Period: to
Det morderne gennembrud
Danmark var ikke en helstat længere men en nationalstat. Man begyndte med at forholde sig til virkeligheden. Arbejdsforholdene i begyndelsen var dårlige, og der arbejdede en del børn indtil der skete en forbedring, hvor der indførtes en fabrikslov i 1873, der forbød børn under 10 år at arbejde på fabrik. I 1913 blev grænsen for børn fabriksarbejde hævet til 14 år, der kom flere skoler til landet og kvinderne fik stemmeret i 1915. -
Period: to
Modernismen og realismen
