-
Jan 1, 1537
Efter Reformationen
I det, man kunne kalde den første danske skolelov, Kirkeordinansen fra 1539, blev det fastslået, at undervisningen af almuen i kirkens børneskoler skulle sigte mod at “opdrage” børnene og berede deres sind til evangeliet,ved hvilken forberedelse den første barndom gøres skikket til sand kristelig gudsfrygt og andre dyder. -
Regneskoler
I det følgende århundrede oprettede kirken såkaldte skrive- og regneskoler, som supplerede kirkens latinskoler, hvis vigtigste formål var at uddanne præster. De nye skoler betød, at der allerede fra midten af 1600-tallet var udbredt læsefærdighed i den danske almue. På det tidspunkt var købstædernes verdslige øvrigheder blevet tildelt medansvar for sådanne almueskoler. -
Pietismen og den første folkeskole
Pietismen var en religiøs fornyelsesbevægelse inden for protestantismen, som kom fra Tyskland til Danmark, hvor den vandt udbredelse i kongehuset og adelen.
Sociologisk set var pietismen et udtryk for en voksende individualisme, som allerede den protestantiske reformation havde beredt vejen for med en teologi, som havde gjort det enkelte menneskes tro på Guds nåde til dets eneste vej til frelse og således indsat individet i et direkte forhold til Gud. -
Period: to
Patriotismen
Den nye patriotiske bevægelse stod i perioden 1769-1814 bag talrige private selskaber, der arbejdede for sociale og økonomiske forbedringer og udbredelsen af videnskab og folkeoplysning.
Skolerne blev fra nu af generelt præget af oplysningens idealer om:
fornuft, nytte, universalitet, videnskabelighed, moralitet og humanisme. -
Statsborgerskabet
Efter indførelsen af statsborgerskabet i 1776, som det første sted i verden, blev de af Danmarks indbyggere, som var født i riget, forvandlet fra kongens undersåtter til “landets børn”, dvs. statsborgere med dertil hørende rettigheder og pligter. -
Grundtvig
Grundtvigs tanker om sammenhængen mellem det menneskelige, folkelige og kristelige kom – i tillæg til hans idealer om åndsfrihed, ligeværdighed mellem “borg og hytte” og oplysning – til at blive til stor inspiration for højskole- og friskolebevægelsen. Efter 2. Verdenskrig kom hans tanker om “skolen for livet” desuden til at sætte præg på den såkaldte reformpædagogik og på forståelsen af, at skolen ikke kun er til for samfundets skyld, men også er til gavn for det enkeltes barns udvikling. -
Efter tabet af Slesvig og Holsten til Preussen i 1864
Efter tabet af Slesvig og Holsten til Preussen i 1864 var Danmark reduceret til en etnisk og kulturelt homogen stat. Det politiske folk var nu det samme som den danske kulturnation: Statsborgerskabet indebar altså et kulturelt medborgerskab. Det afspejlede sig i statens brug af folkeskolen: Skolen skulle medvirke til at styrke den stærkt svækkede danske stat og gøre samfundet til et folkeligt fællesskab. -
Den store skolereform i 1903
Skolepolitiske tænkere med rødder i både Socialdemokratiet og Venstre havde i flere år ønsket sig en folkeskole, der kunne danne bro mellem de forskellige samfundslag og derved udgøre et fundament for social samhørighed. -
Demokrati og Folkeskole
Da Stauning-regeringen i sin skolelov af 1937 ophævede de tilbageværende forskelle mellem landsbyskolen og købstadsskolen, blev folkeskolen for første gang udstyret med en indledende formålsparagraf. Paragraffen opsummerede kort traditionen for at kombinere opdragelse med kundskabsmeddelelse:
Folkeskolens formål er at fremme og udvikle børnenes anlæg og evner, at styrke deres karakter og give dem nyttige kundskaber. -
En Alarmerende Rapport
...uddannelserne og arbejdsmarkedet fjerner sig mere og mere fra hinanden, forstået på den måde, at uddannelsessystemet forsyner en stigende andel af elever og studerende med kvalifikationer af en art, som arbejdsmarkedet i faldende grad har brug for. -
Verdens Bedste Folkeskole
Som det fremgik af den såkaldte globaliseringsrapport fra 2006, skulle skolen og hele uddannelsessystemet spille en nøglerolle i forhold til de udfordringer, globaliseringen stillede Danmark overfor. “Fremtidssikringen” af Danmark skulle bl.a. ske ved at skabe “uddannelser i verdensklasse” og “verdens bedste folkeskole”.