400px religion icon svg

Religionskritikkens Historie

  • Jan 1, 1500

    Renæssancen

    Under renæssancen (ca. 1500-1600) opstod en tankegang som delvist lægger til grunde for den senere religionskritik. Man havde tidligere set livet som værende deterministisk (forudbestemt) og at gud var den eneste skaber. Vi fulgte blot det han skabte. Men under renæssancen udviklede man en idé om at mennesket også var i stand til at skabe. Man var dog stadig troende, men gud var ikke længere den enste skaber.
  • Oplysningstiden

    Under oplysningstiden (ca.1690-1780) udviklede videnskaben sig. Man søgte viden og svar gennem videnskabelige metoder. Herved bekæmpede man det irrationelle såsom overtro, mystik osv.
  • Ludwig Feuerbach

    Tysk filosof Ludwig Feuerbach (1804-1872). Udgav "Das Wesen des Christentums" (Kristendommens væsen) i 1841. I denne fremlagde han ny teori om at al religion er udtryk for menneskelig projektion, hvilket banebrydende og starten på religionskritikken. Gud er forestillingen om det ideale menneske og himlem den ideale menneskelige verden. Religion er ikke andet end menneskellige forestillinger. Den er et psykologisk og bevidsthedsmæssigt fænomen ifølge Feuerbach.
  • Charles Darwin

    Charles Darwin (1809-1882) var britisk naturforsker. Han fremlagde sin evolutionsteori i "On the Origin of Species by Means of Natural Selection" i 1859. Hans tankegang var banebrydende i og med at den lagde grundlag for tanken om at mennesket og dyrene ikke var skabt af gud, men havde udviklet sig over millioner af år gennem naturlig selektion.
  • Karl Marx

    Karl Marx (1818-1883). Karl Marx var enig i Feuerbachs religionskritik, men den skulle korrigeres. Industrialiseringen uvikler sig og arbejdere udsættes for grov udnyttelse. I dette samfund trivedes religion. Han udtaler at religion er folkets opium. Opium er et bedøvelsesmiddel. De undertrykte arbejdere bedøver sig med drømmen om et bedre liv i himlen (protest mod og udtryk for elendighed). Ineffektiv protest - istedet bør de iværksætte revolution, derved vil religion blive overflødig og dø.
  • Friedrich Nietzsche

    Digter og filosof Friedrich Nietzsche (1844-1900). Kritik af kristendommen, da den lagde op til undertrykkelse (slavemoral), gennem 'vend den anden kind til', næstekærlighed, ikke-vold osv.. Danner ideal om et overmenneske (selvtillid og styrke), da han ikke brød sig om undertrykkelse og slavemoralen. Nietzche udtalte også at "gud er død".
  • Evolutionismen

    Evolutionismen (midten af 1800-tallet til 1920. Videnskabelig opfattelse, som hævder, at samfund udvikler sig i bestemte stadier. Her var J.G. Frazers teori markant og kaldes ofte evolutionisme. Kristendommen ikke længere enerådig - dette udvikler religionsvidenskab, grundet interesse for andre religioner (muslimme, buddhister, hinduer osv..
  • J. G. Frazer

    Engelske J. G. Frazer (1854-1941) havde teori, der var afgørende for evolutionismen. Det afgørende i Frazers teori er at han inddeler udviklingen i tre faser:
    Magi: Hører til det primitive folkeslag og er det ældste og laveste trin i menneskets udvikling (langt fra sand årsagsvirknings-sammenhæng)
    Religion: Religiøse handlinger - næste trin i udviklingen (bedre sammenhæng mellem årsag og virkning)
    Videnskaben: Sidste trin i udviklingen (dækker den sande årsagvirknings-sammenhæng)
  • Sigmund Freud

    Sigmund Freud (1856-1939) er ophavsmand til psykoanalysen. Mener også at religiøse forestillinger er udtryk for menneskelige projektioner. Ifølge Freud er religion er en kollektiv neurose (produkt af underbevidsthed). Religion tilbyder falsk forestilling om kollektiv fader (gud). Vejen til udryddelse af religion er udryddelsen af de tilgrundliggende psykiske problemer. Mennesker med en sund psyke vil ikke have behov for religion.