Religionkritikkens historie og hovedskikkelser

  • Feuerbach: Kristendommens væsen

    Al religion er et udtryk for menneskelig projektion. Det religiøse er dermed en idealforestilling om det menneskelige og Gud er det ideale menneske.
    Dette er en revolutionerende tanke. Det var ikke Gud, der skabte mennesket i hans billede, men mennesket, der har skabt Gud i sit billede.
  • Karl Marx: Religion er folkets opium

    Mennesket skaber religion, religionen skaber ikke mennesket. Religionen er en fordrejet verdensbevidsthed og den religiøse elendighed er udtryk for den virkelige elendighed. At ophæve religionen ville være som at ophæve kravet om en tilstand, der har brug for illusioner. Krtikken af religion desillusionerer mennesket og forsøger at få det til at bruge fornuften.
  • Period: to

    Nietzsche: Kristendommen er de svages religion

    Nietzsche angreb primært kristendommen for dens moralske idealer og mente, at skaden skete allerede ved Jesus, der lærer om næstekærlighed og fjendekærlighed, som Nietzsche ser som en moral for svage. Han retter en kritik mod kristendommens værdier som næstekærlighed, ikke-vold og afmagt og ser det som en undertrykkelse og mener i stedet, at de svage bør stole på sig selv og dermed blive stærkere personer. Nietzsches ideal er et overmenneske, der er præget af selvtillid og styrke.
  • Karl Marx: Teser om Feurbach

    Marx tog helhjertet Feuerbachs religionskritik til sig.
    Feurbach tager udgangspunkt i, at religion gør verden fremmed overfor sig selv og han forsøger derfor at opløse den religiøse verden. Filosoffer fortolker verden forskelligt, men det som det kommer an på, er at forandre den.
  • Ludwig Feurbach: Religionens væsen

    Hvis ikke der er et bedre liv i himlen efter døden, hvad er der så?
    Hvilken nytte er der i livet for dem, der har lidt?
    Hvorfor ikke forsøge at skabe et bedre liv her på jorden, medens man stadig lever?
    Kærligheden til Gud skal erstattes af kærlighed til mennesket. Man skal tro på mennesket og ikke Gud og tro på, at menneskets skæbne afhænger af os selv og ikke Gud. Mennesket er Gud og djævlen selv.
  • Period: to

    J. G. Frazer: The Golden Bough

    Evolutionisme:Frazer opdeler udviklingen af menneskeheden i tre faser: Magi, religion og videnskab. Magien er det ældste og laveste trin, hvor mennsket forsøger at påvirke virkeligheden vha. manipulationsteknikker. Magi er falsk videnskab.
    Religion er det næste trin, hvor mennesket forsøger at påvirke omverdenen gennem bestemte handlinger. Religion er mere sand end magi.
    Videnskaben sker en afdækning af de sande årsags-virknings-forhold.
  • Period: to

    Sigmund Freud: Religion er en kollektiv neurose

    Freud inddeler psyken i id'et (det ubevidste), jeg'et (det bevidste) og overjeg'et (normer og samvittighed).
    Freud mente ligesom Feuerbach og Marx, at religion var en projektion og illusion baseret på ønskedrømme. Gud er en falsk forestilling om en kollektiv al-fader. Religionens udbredelse kan dermed ses som en kollektiv neurose, der kun kan udryddes hvis man fjerner de psykologiske problemer, der er årsag til religion. En sund psyke vil ikke have brug for religion.
  • J.P. Jacobsen: Niels Lyhne

    Niels Lyhne er ateist og hans livsanskuelse kan ses som »den pietistiske Atheisme«. Altså ikke ulig den fromhed, som også kendetegner alvorligt troende mennesker.
  • Friedrich Nietzsche: Det gale menneske

    Det gale menneske siger: "Jeg søger Gud". Nu griner alle af det gale menneske, for der er ikke længere nogle, der tror på Gud og dermed er Gud blevet dræbt.
  • Friedrich Nietzsche: Herremoral og slavemoral

    De to moraler kan have opstået hos de herskende, der blev bevidst om, at de var anderledes end dem de beherskede, eller de kan være opstået hos slaverne, der var afhængige.
    Det er en fundamental tro hos aristokrater, at det jævne folk er løgnagtigt, mens de selv er sandfærdige. Det fornemme menneske føler sig som værdibestemmende og værdiskabene.
    Slavemoralen er en nyttemoral, hvor det onde vækker frygt og det gode er det ufarlige og dumme.
  • Friedrich Nietzsche: Kritik af det kristne Gudsbegreb

    En Gud skal kunne både gavne og skade, være ven og fjende. For er Guden kun god, ville der ikke være tolerance og Guden ville ikke forstå lidenskaber, vrede, hævn og andre menneskelige følelser. Og sådan en Gud, kan ingen bruge.
  • Period: to

    Mircea Eliade

    Mennesket forholder sig til det hellige, som en levende realitet og de fleste mennesker vil på et tidspunkt i deres liv møde noget helligt.
  • Émile Durkheim: Les formes élémentaires de la vie religieuse

    En sociologisk analyse af religionen. Man opdeler verden i det hellige og det profane. Al religion er baseret på et kollektivt forhold til det hellige. Religion holder sammen på samfundet og dermed er religion sand.
    Hans kritik ligger altså på linje med andre, da han ikke regner religionen for udtryk for noget virkeligt. Han adskiller sig dog fra de andre ved ikke at mene, at religionen forsvinder eller bør bekæmpes.
  • Period: to

    Niklas Luhman: Religion er et system blandt ander systemer

    Luhman redikaliserer differentialtanken og taler om, at det modere samfund er opdelt i en lang række delsystemer, der opfattes som selvstændige, selvopretholdende enheder.
    Systemet kommer før mennesket og religion er et delsystem, der skaber mening og sammenhæng i menneskets tilværelse.