-
Aug 28, 1536
Reformation
-
Jan 1, 1537
Den første skolelov
-
Den første formålsparagraf
-
Skolepligt - almueskolen
faget som et konfessionelt (bekender sig til en tro) og etisk dannelsesfag. Hovedtemaet: dogmetik (troen på Luther osv) Skal danne borgerne til retskafne mennesker i staten. Skolen forkynder - et led i elevernes liv fra dåb til konfirmation. Kirke og skole er tæt!
Præsterne har tilsyn, for at se, om faget bliver overholdt. -
"Bestå folkeskolen" afskaffes
Du skal bestå folkeskolen for at blive konfirmeret var tankegangen fra 1814 til 1889. -
Faget som "et subjektivt dannelsesfag"
Man tror på det bedste i læreren, som skal lære eleverne om kristendommen. Indoktrinering så det vil noget! -
Det sthyr'ske cirkulære
Barnet skal tænke og ikke indlære. Ny pædagogik --> elevcentrering. Læreren skulle tage stillingtagen til egen religiøse overbevisning og undervise derud fra. Loven bestemte bl.a., at børnene (fra 1. – 7. klasse) skulle inddeles i klasser efter Alder, Fremgang og Modenhed, og der blev fastlagt rammer for det ugentlige timetal, i købstadsskolen mindst 21 timer, og på landet mindst 18 timer. Cirkulæret indeholdt først og fremmest en vejledning vedrørende de enkelte fags formål og indhold på for -
Fra "Religion" til "Kristendomskundskab"
Formål: Faget som et elevcentreret, konfessionelt og etisk dannelsesfag.
Faget skal være kundskabsformidlende og ikke forkyndende. Meget få tænker sådan.
Fra "Religion" til "Kristendomskundskab". Man kan nu fritages fra faget (kan man stadig). får uægte børn ret til arv efter deres far, den første lærlingelov træder i kraft. Piger i landsbyskoler skal nu også have obligatorisk gymnastikundervisningNy folkeskolelov; deling af mellemskolen i en eksamensafdeling og en eksamensfri afdeling; muligh -
Den gule betænkning
-
Ny folkeskolelov
-
De blå betænkning
Barnet har kompetencer. Dannelse af det hele menneske -
Kundskabsmeddelende og kritisk bibelfag
Formål: Faget som et kundskabsmeddelende og kritisk bibelfag.
Opdragelse til demokrati, stillingtagen, medansvar. Eleven i centrum. Elevens alsidige udvikling. Fokus på arbejdsformer (ny pædagogik). Det hedder nu "Kristendomskundskab". Eleverne skal opnå viden om kristendommen og bruger kildekritik fra historien - eleven bliver selv kritisk. Kristendomskundskab ikke en del af kirken mere – sekulariserings proces – faget på lige fod med de andre fag i folkeskolen. -
Faget som "objektivt vidensfag"
Fra subjektivt dannelsesfag til objektivt vidensfag. -
Faget som "et livsfilosofisk kultur- og dannelsesfag"
Elevcentreret. Den religiøse dimension (1995) inspireret af Tillich. (ikke identisk, forskel på hans forståelse og faghæftets). Faghæftet: spørge videnskabeligt - ikke få svar. Tillich mener man kan have svar i religionen.
"Erkende og forstå" som formulering i formålsparagraffen.. Andre religioner bliver en del af faget. -
Faget som et "alment livsoplysnings- og dannelsesfag"
Faget er ændret, så de nu skal varetage elevens personlige udvikling. Dette skal ske gennem kristendomsoplysning og andre religioner, etik og livsfilosofi. -
Bibel-fortællef-ag
Grundlæggende værdier. Back to basic. Bibel-fortælle-fag. Grundlæggende værdier i den danske natur = kristendom!
I de ældre klassetrin: forståelse for andre religioner. -
Faget som "et livsfilosofisk kultur- og dannelsesfag"
Skolen skal i samarbejde give (ikke fremme) eleven kundskaber og færdigheder.
Eleven får indhold i stedte for selv at tage det --> eleven er ikke SÅ meget i centrum. Kristendomskundskab bliver et prøvefag. Muhammed krisen blusser op med afbrænding af både danske ambassader og danske flag samt boykot af danske varer. Samt Danmark deltager i krigen i Irak. -
Religionsundervisning fra 1. klasse
Fælles mål: Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne opnår kundskaber til at forstå den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen hos det enkelte menneske og dets forhold til andre. Fra 1. klasse skal/kan der undervises i andre religioner. Kan fritages fra undervisning - skal kunne gå til eksamen.