-
1700 f.v.t. til 500 f.v.t.
Magtfulde høvdinge, der har kæmpet om herredømmet i forskellige dele af DK.
Stort fremskridt i landbruget og samfundsdannelse pga. kontakt med andre dele af Europa -
Rom blev grundlagt i 753 f.v.t. ifølge en romersk legende af Romulus, (ham og tvillingebroren blev opfostret af en hunulv) Den første tid levede romerne under etruskernes herredømme og overtog mange af deres vaner og teknik - fx alfabetet. i 509 f.v.t. udviste romerne den etruskiske konge og grundlagde republikken( 88 f.v.t.)
Da imperiet var størst, strakte det sig fra Nordafrika til England og fra Palæstine til Spanien. (magten skyldes militærmagt og patriarkalske familiesystem) -
Antikken begyndte 750 f.v.t. Antikken er en underinddeling af Oldtiden. Slutter i ca. 500 e.v.t.
-
500 f.v.t til 750 e.v.t.
Magtfulde høvdinge, der har kæmpet om herredømmet i forskellige dele af DK.
Stort fremskridt i landbruget og samfundsdannelse pga. kontakt med andre dele af Europa -
Tre perioder: Tidlig middelalder 500-1050: præget af uro pga folkevandringerne, men i tiden frem til 1050 ekspanderede den romerske kristenhed østpå og nordpå (heriblandt DK). Højmiddelalder 1051-1300: Befolkningsmæssigt fordobledes Europas befolkning fra år 1000-1300. Senmiddelalder 1301-1450: opstod grundlaget for det moderne Europa
Konger og kirke vokser sig stærke i middelalderen. -
Fra 750 e.v.t. til 1050 e.v.t.
Harald Blåtands dåb i slutningen af 900-tallet medfører at den tyske katolske krike får fodfæste i DK. Kristendommen kommer til DK.
Vikingekongerne byggede først og fremmest deres magt på handelsindtægter samt røvergods og prestige fra de omfattende vikingetogter, som spredte skræk og rædsel i Europa fra 750-1050 -
1400-1600
1400-1529 De store opdagelsesrejser
1400-1600 Renæssancen: Historisk og kunstnerisk epoke. Antikkens kunst og videnssyn var forbillede. Renæssancen betyder genfødsel, fordi man i kunsten og videnssynet tilstræbte at genskabe eller genføde antikken.
Reformationen: indledningen til en 100-årig periode med en lang række krige i Europa, der havde magt, religion og jord som omdrejningspunkt. -
Osmanerriget var en muslimsk statsdannelse i Mellemøsten og Sydøsteuropa, der eksisterede fra 1300-1923 og var baseret på erobring af landområder. Storhedstiden lå netop i 1400-tallet, hvor erobringen af Konstantinopel i 1453 blev af stor symbolsk betydning for osamnnerne og for deres kristne fjender.
-
Europæerne havde via handelsruter over land købt krydderier i Indien. Krydderierne blev en kostbar handelsvare i de europæiske markeder, derfor måtte der være muligt at finde en søvej til Indien.
Columbus ønskede at finde en søvej til Indien. i 1492 sejlede han fra Spanien for at finde søvejen til Indien, med retning mod vest og i stedet fandt Amerika. Konsekvens af opdagelsesrejserne: europæere i løvet af 1500-tallet etablerede handelsstationer langs Afrikas kyster og i Asien. -
1600-1750. I oplysningstiden bevægede man sig endegyldigt væk fra det menneskesyn, der havde sit udspring i religionen og menneskets rolle som underordnet led i den universelle kristne kirke, og som havde præget Europa så markant siden middelalderen. Oplysningstiden gjorde op med en hel række traditionsbundne forestillinger. De vigtigste nyskabelser var fokus på individet, det enkelte menneske, og videnskabens kritiske, fornuftbaserede holdning til omverdenen.
-
Trediveårskrigen: fortsættelse af de religionskrige og det sammenstød mellem Frankrig og Habsburgerne der prægede 1500tallet. Krigen opstod dels på grund af sammenstødet mellem katolikker og protestanter i Tyskland, dels på grund af de tyske fyrsters oprør mod kejsermagten. Konflikten bredte sig og blev til de store magteres krig om overherredømmet i store dele af Europa med rædsler og ødelæggelser til følge. Udisciplinerede lejetropper med egne ledere gjorde krigen specielt grusom og nådesløs
-
-
Den amerikanske revolution 1776: Frihed og ejendomsret spillede en central rolle i den første af de store revolutioner, som skulle ryste den bestående verdensorden: de amerikanske uafhængighed. i 1763 var England stort set enestående i Nordamerika. (franskmændene blev fordrevet) Amerikanerne havde egne politiske forsamlinger i kolonierne, og efter England begyndte at kræve skatter i Amerika endte striden med en uafhængighedskrig, hvor amerikanerne vandt med hjælp af Frankrig.
-
Kampen mod englænderne havde fået kolonisterne til at stå sammen om en fælles sag, som blev offentliggjort i den amerikanske uafhængighedserklæring d. 4 juli 1776. Den betonede individets medfødte rettigheder til liv, frihed og stræben efter lykke.
-
Industrialiseringen vendte op og ned på magtbalancen mellem landene. Den industrielle revolution bredte sig i løbet af 1800-tallet fra England til en række andre lande. Der skete en stigning i den vestlige verdens befolkningstal (bla pga faldende dødelighed, forbedret sundhedstilstand). Mennesker flyttede fra landet til byen (urbanisering). Folk mødte kummerlige forhold i byerne (mht arbejdstid, sikkerhed, bosted løn mm.)
-
Den danske enevælde var svækket, og der var i perioden langvarige kriser for landbrug og handel. Der stod stadig respekt om kongens person, men som følge af en hårdhændet linie overfor enhver opposition begyndte, også bønderne der havde været meget kongetro siden kongens ophævelse af af stavnsbåndet
-
-
Borgerkrig mellem nord- og sydstaterne i Amerika. Lincoln kom til magten i 1860, og han var imod slaveri. Sydstaterne melder sig ud af unionen (USA) da de er imod Lincolns holdning om slaveri (og uenighed om toldregler). 12 april 1861 brød krigen ud, sydstaterne angriber Fort Sumter=borgerkrig. Nordstaterne vandt (de troede på industrialiseringen) pga industrialiseringen havde nordstaterne en bedre chance, da de de havde teknologiske nyskabelser (jernbanen/panserskibe/våben og miner)
-
I denne periode lykkedes det for europæerne, USA og Japan at underlægge sig stort set hele Asien, Afrika og Latinamerika. Årsag til erobringen af Afrika og Asien var flere: industrilande havde brug for råvarer, industrilandene var på jagt efter afsætnings- og investeringsmarkeder, besiddelse af store områder i andre verdensdele var et led i konkurrencen mellem lande som optrådte som imperialister. forudsætninger for erobring: industrilandenes militære og transporteknologiske overlegenhed
-
Med den tyske hærs indmarch i Belgien i august 1914 på vej mod et omfattende angreb på Frankrig var dét, der hurtigt skulle udvikle sig til Første Verdenskrig, en realitet.
-
Krigen foregik primært i Europa, hvor der blev kæmpet på to fronter: En vestfront i Frankrig og en østfront i Rusland. Ved østfronten bar krigen præg af det store Ruslands militære svaghed.
-
USA træder ind i krigen i april 1917, og i løbet af sommeren 1918, begyndte USA at gøre sin militære indflydelse gældende på vestfronten
-
Hitler og Tyskland angreb Polen i 1939, og indledte en krig, som der udviklede sig til en verdenskrig. Krigen kostede over 50 millioner mennesker livet. Krigens parter var på den ene side Tyskland og dets allierede Italien og Japan, på den anden side stod i begyndelsen England og Frankrig. Afgørende for krigens forløb blev to begivenheder i 1941: Tysklands angreb på USSR og Japans angreb på Pearl Harbor.