Repetition

By gruppe7
  • 500

    Stikord til middelalder

    Feudalsamfund (lensherre, vasal), troskabsed, hoveri, landgilde, højmiddelalder, investiturstriden, fæstebønder, stor magt til kirken, pest, geocentrisk verdensbillede, fokus på livet efter døden, centralmagten er lav, jord = magt, korstog
  • Period: 500 to Jan 1, 1500

    Middelalder

    Feudalsamfund - Vasallernes primære mål var at stille med soldater. Troskabsed = indbyrdes afhængighed.Vasal = får jord + rettigheder (+ bønder), politimyndighed/dommer over børnene, giver soldater, kost og logi, evt. penge til lensherrenLensherrer = len = har jord → giver det til vasal, får soldater af vasallen + penge + ophold hos vasallen.
  • Jun 3, 1075

    Pave Gregors diktat - starten på investiturstriden

    Pave Gregors diktat - starten på investiturstriden
  • Jun 3, 1241

    Jyske lov - Kongens krav til folket

  • Jun 3, 1400

    Stikord til renæssancen

    Genfødsel fra antikken. (Middelalder er skod)
    Handel = saltvandsindsprøjtning --> flere købmænd, bedre levestandard, byer - urbanisering (land til by), starter i Norditalien Firenze, Milano
    Hekse, Galilei ny opfattelse af månen, opfindelsen af kikkerten.
    Stændersamfund:
    1. og 2. stand - gejstlig Helt andet menneskesyn, hvor individet fik større rolle i samfundet.
    Naturvidenskaben blev baseret på naturiagtagelser/eksperimenter, heliocentrisk verdensbillede.
    Stærkere kongemagt: ny infrastruktur
  • Period: Jun 3, 1400 to

    Renæssance

  • Jun 3, 1492

    Columbus opdager Amerika

    Økonomiske grunde, finde vejen til Indien, eventyrlyst, krydderier - dyrt, man kan tjene penge på det, guld
  • Jun 3, 1517

    Lutherske reformation

  • Jun 3, 1550

    - 1650, Krig i Europa mellem religiøse modsætninger

  • - 1648, 30-årskrigen

  • Stikord til de liberalistiske revolutioner

    Vigtige personer i de liberalistiske evolutioner:John Locke – staten skal sikre den enkeltes rettigheder - muligheder. Liv/ejendom Montesquieu – magtens tredeling. Voltaire – ytringsfrihed/menneskerettigheder. "Boldhuseden" - En ny forfatning fra 3. Standen (national Thomas Jefferson gik ind for en minimal centralregering, der ikke bestemte så meget. Alexander Hamilton gik ind for det modsatte; en stor centralmagt, der byggede på fælles mønthalløj. Amerikansk revolution og franske revolution
  • Period: to

    De liberalistiske revolutioner

  • - 1783, Stavnsbånd

  • Period: to

    De industrielle revolutioner

  • Period: to

    Danmark og demokrati

  • Stikord til industrialisering

    • Arbejdskraft

    Mange mennesker stod uden arbejde pga. effektivisering. Stigende befolkningstal → urbanisering (søger til byerne pga. arbejde)
    • Råvarer
    Importerer bomuld fra kolonierne. England er en stormagt i verden og sidder på de fleste kolonier. ”rigets kronjuvel” – Indien → silke og krydderier.
    • Kapital
    The glorious evolution/Bill of rights – England ingen enevælde.
    • Teknologi
    Landbruget (redskaber, nye afgrøder) → enclosure (udskiftning)o Maskiner (bl.a. damp) → jernbaner
  • Stikord til demokrati

    DK fulgte tendenser til revolutioner mod enevælden i EU, kongen prøvede at dæmpe revolutioner, trykkefrihed, stavnsbånd, stænderforsamlinger, landbrugsreformer, Slesvigske krige, forfatningskamp, Estrup, reformer mellem 1760 og 1800, hoveri blev forbudt, fæstebøndere blev selvejere, systemskifte, grundlov 1849, Nationalliberale, de florissante handelsperiode, udenrigspolitik frem til 1807, 1792: forbud mod slavehandel, DK støtte Napoeon, Ejderpolitikken
  • - 1763, Kolonikrig

    England besejrede Frankrig, og Frankrig måtte afstå Canada og Louisiana frem til Mississippi (en masse kolonier).
  • Boston-massakren

  • Boston Tea Party

  • Ufhængighedserklæringen

  • Stænderforsamling

    Ludwig d. 16. blev presset fra klager og ønske breve, der alle ønskede mere indflydelse til stænderne. Mange franskmænd, der havde deltaget i den amerikanske uafhængighedskrig, blev inspireret til liberalistisk revolution. Indkaldte til et stændersamling, pga. manglende indflydelse fra 3. Standen. Ludwig besluttede, at alle de tre stande, skulle have en stemme hver. 3. Stand syntes ikke det var rimeligt, da der var et større flertal af bønder og borgere. 1. Og 2. Havde 300 medlemmer og 3. Havde
  • Den amerikanske forfatning

    En forfatning, der fastlog hvilke områder centralregeringen bestemte over (nemlig udenrigspolitik, indre og ydre handel, møntvæsen og føderale domstole), og hvilke beslutninger der skulle bestemmes i de enkelte stater. Der var en lovgivende, en udøvende og en dømmende magt. Kongressen var folkevalgt, bestående af senatet og repræsentanters hus. Den udøvende var præsidenten.
  • - 1799, Franske revolution

  • Stormen på Bastillen

  • Menneskerettighedserklæring

    Vedtaget d. 26. August 1789. 1700-tallets optimistiske tro på, at menneskets fornuft kan fastsætte moralske principper. De samme principper, som er gældende i den amerikanske. Det gjaldt ikke kvinder.
  • Ny forfatning

  • Frankrig erklærer krig mod Østrig-Ungarn, Holland, England, Spanien

  • Napoleons statskup

  • Napoleon kejer

  • Kongen går af

  • - 1850, Første slesvigske krig

  • Første grundlov

  • Koleraepedimien i KBH

    1865: Man begyndte at blive opmærksom på hygiejne og der udvikles vaccine. Der kom bestemmelser om byggetætheden pga. epidemien.
  • Reviderede grundlov (Novemberforfatningen)

  • DK mister Slesvig-Holsten

  • Period: to

    Imperialisme og 1. VK

  • Systemskiftet

  • Kvinder og tyende får stemmeret

  • Period: to

    Mellemkrigstid