Verdenshistorisk overblik

  • Period: 10 to

    Danmarks tilblivelse

    -Istids ophør for 10-12000 år siden. 4000 år f.v.t grundlagde bosættelse. spor af magtfulde høvdinge. kristendommen er kommet langt tidligere til Danmark inden man troede. Slutningen af 700 tallet og starten af 800 tallet havde kristendom fra England og Irland vundet frem flere steder. Vikingetogterne første til erobring og kolonisering af landområder ikke kun røvertogter. Kongen og kirken indgik i et tæt arbejde - jyske lov 1241. Strid mellem konge og kirke i forhold til at bestemme biskoppen.
  • Period: 200 to 700

    Europæisk middelalder

    I perioden fra ca. år 200 til 700 blev Europa destabiliseret. der var 3 magtcentre - den katolske kirke i Rom, ortodoks-kristne kirke i Konstantinopel, Kalifatet muslimsk funderet stats dannelse med base i det kalifstyrede Bagdad
  • Period: 200 to 700

    Folkevandringerne

    200-700 blev Europa destabiliseret af folkeslag -> folkevandringstid
  • Period: 336 to 31

    Hellas

    Hellenismen foregik fra 336 f.v.t til 31 f.v.t. Man bruger betegnelsen Hellas for antikkens Grækenland. Delt ind i små stater pga. geografien som førte til en politisk deling. De største og mest kendte bystater - sparta og athen lå i indbyrdes strid. Demokratiet opstod i Athen Sparte var opbygget militært hvor 12 årige drenge blev taget fra deres mødre og blev trænet til kamp til de var 30 år. Styreformen var oligarki (fåmandsvælde). Den klassiske tid og den hellenistiske tid.
  • Period: 750 to 500

    Antikkens samfund

    Begynder 750 f.v.t. til ca. 500 e.v.t. Her var oldtiden underinddelt i det "klassiske" eller "græsk romerske".
  • Period: 753 to 476

    Romerriget

    Rom blev grundlagt i 753 f.v.t af Romulus. Levede under etruskernes herredømme. I 509 blev republikken grundlagt. her blev kongens magt fordelt på forskellige områder - lovgivende, udøvende og dømmende magt. Indre magtkampe indtil Octavian tog magten - erstattede republikanske styreform med en ny Fædrelandskærlighed - slægten var vigtigere end det enkelte individ. Imperiet var baseret på slaveøkonomi. 476 e.v.t blev Rom erobret af barbarer.
  • Period: 1050 to 1450

    Tidlig middelalder, højmiddelalder og senmiddelalder

    Falder i 3 perioder - tidlig middelalder frem til 1050, højmiddelalder frem til 1300, senmiddelalder frem til 1450. Tidlig middelalder præget af uro efter folkevandringerne. Kristendommens spredning til de nye lande (polen, Ungarn, Norge, Island og Danmark). Højmiddelalderen opstod grundlaget for det moderne Europa. Landbrugets udbytte var faldende. Den sorte død” 1348-1350.
  • Period: 1400 to

    Renæssancen

    historisk en kunstnerisk epoke. betyder genfødsel. man tilstræbte at genskabe antikken. antikken lå imellem middelalderen og renæssancen. man dyrkede det stærke og strålende individ, hvor begrebet humanisme kom frem. Her begyndte man selv at undersøge problemstillinger i stedet for at godtage kirkens autoriteter.
  • 1453

    Osmannerriget

    storhedstiden lå netop i 1400 tallet, hvor erobringen af Konstantinopal i 1453 blev af stor symbolsk betydning for Osmannerne og for deres kristne fjender.
  • 1492

    Columbus

    Columbus sejler ud for at finde Inden, men finder istedet Amerika på hans søfart.
  • Period: 1492 to 1521

    Opdagelsesrejser og kolonisering

    Columbus ønskede at finde en rute til Inden, men fandt istedet Amerika. Han sejlede ud fra Spanien med retning mod vest og endte istedet med at finde Amerika. Vejen syd om Afrika til Inden blev også fundet. I 1400-1500 tallet drog portugisere og spaniere på opdagelsesrejser. I 1500 tallet havde Spanien den førende magt med sin enorme koloniimperium.
  • Period: 1520 to 1300

    Den katolske kirke og Rom

    Ejede ved reformationen i 1520'erne og 1530'erne striden pågik frem til 1300 tallet. Kristendommen og den katolske kirke var central. Den katolske kirke talte som en magt - også et samlings punkt. Troen på kun en Gud og dermed også kun en fyrste. Investiturstriden - konflikt mellem kongen og paven - hvem skulle vælge biskoppen, fortsatte frem til 1300 tallet. Kirken vandt retten til at udnævne biskoppen.
  • 1536

    Reformationen

    1536 kommer reformationen til Danmark. Havde held til at gennemføre religiøse reformer, men medførte dog også en destabilisering af den mægtige vestlige kristenhed. der var en Indædt krigsførelse internt i Europa.
  • Period: to

    Feudalsamfundets tredeling

    En måde at organisere samfundet på - fandtes ikke en egentlig statsmagt, institutioner eller en central administration. Hierarki - kongen, vasaller, bønder.
  • Period: to

    Enevælde og oplysningstid i Europa

    Enevælden var fremherskende i EU fra 1600 tallet til den amerikanske uafhængighedserlæring fra 1776. Her var det enkel personer som rådede over hele statsmagten. De traditionelle feudale og personlige afhængigheds- og magtforhold forsvandt. Istedet blev magten centraliseret i statens og kongens person. I DK sikrede kongeloven fra 1665 til 1848 enevældig magt.
  • Period: to

    30-årskrigen

    30-årskrigen fra 1618-1648. Det var den længste og mest blodigste kamp mellem kirken og kongemagten. stod i religionskonflikternes tegn. Reformationen blev indledningen til en 100-årig periode med en lang række krige i Europa som handlede om religion, magt og jord. afslutningen af 30-årskrigen gjorde en ende på krigsperioden og fastlagde de religiøse grænser i Europa til vore dage. Protestantiske og katolske.
  • Kongeloven I Danmark

    Kongeloven var med til at sikre enevældig magt fra 1665 til 1848
  • Den amerikanske uafhængighedserlæring

    4 juli 1776 den amerikanske uafhængighedserlæring. den betonede individets medfødte rettigheder til liv, frihed og stræben efter lykke. det lykkedes senere for de 13 tidligere kolonier at blive enige om en fælles forfatning og en union for alle 13 stater.
  • Period: to

    Uafhængighedserklæring

    Uafhængighedskrig mellem Amerika og England (uafhængighedserlæring den. 4 juli 1776). Amerika blev hjulpet af Frankrig og dermed sidst gik af med sejren. konflikten var Englændernes principielle ret til lovgivning og skatteopkrævning i kolonierne.
  • Period: to

    USA - mellem isolationisme og aktivisme

    USA lavede Monroe doktrinen, som betød at de ville holde sig isolationistisk i forhold til andre lande, men de blev de senere nødt til at ændre, derfor kom Truman doktrinen, som betød at USA nu kunne involvere sig i andre lande, for at bekæmpe kommunisme (aktivisme). USA var aktivistisk i fx den anden verdenskrig og den kolde krig.
  • Period: to

    Den industrielle revolution

    industrialiseringen vendte op og ned på magtbalancen. de industrialiserende lande var dem der kom til at præge udviklingen. bredte sig fra England til en række andre lande. i slutningen af industrialiseringen havde Tyskland og USA overhalet England, som er der industrialiseringen kom fra først. Industrialiseringen var tæt forbundet med befolkningsudvikling. i den vestlige verden steg befolkningstallet kraftigt op gennem dette århundrede. forklaringen var en faldende dødelighed.
  • Ophævelse af stavnsbåndet

    ophævelse af stansbåndet i 1788. der stod stadig respekt om kongens person, men som følge af en hårdhændet linje overfor en hver oppositio begyndte også bønderne, der havde vlret meget kongetro siden kongens ophævelse af stavnsbåndet i 1788, at overveje andre løsninger på krisetiderne end den meget konservative enevælde.
  • Period: to

    Dansk demokrati

    5 juni 1849 grundloven og dermed afskaffelse af enevælden, hvor folkestyre blev indført. her var det dog kun mænd over 30 år der var født i DK og ejede sit eget hus. Kvinder havde ikke rettighed til at stemme ved folketinget. i 1866 går man et skridt tilbage med grundloven da der bliver en indskrækning af demokratiet. i 1901 parlamentarismen, er det ikke parlamentet der danner regeringen, men kongen. Ny grundlov i 1915: kvinder og tjenestefolk fik stemmeret for første gang. Demokrati
  • Period: to

    Den amerikanske borgerkrig

    Det var en borgerkrig i de forenede stater. det var en politisk og militær konflikt, som resulterede i afskaffelse af slaveriet i Sydstaterne og samtidig bevarelse af unionerne. det var en konflikt mellem Nordstaterne (unionen) og Sydstaterne (konføderationen). endte med en sejer til Nordstaterne. I Nordstaterne bestemte det republikanske parti ønskede en høj told på indførsel af varer for at hjælpe nordstaternes industri. Sydstaterne støttede sig til det demokratiske parti, og de var imod told.
  • Period: to

    Imperialisemen

    Det lykkedes for europæerne, USA og Japan at underlægge sig stort set hele Asien, Afrika og Latinamerika. Årsagerne til erobringen af Afrika og Asie var flere. industrilandende havde brug for råvarer. for det andet var industrilandende ude efter afsætnings- og investerings markeder. for det tredje var besiddelse af af store områder i andre verdensdele et led i konkurrencen mellem de lande der optrådte som imperialister.
  • Udbruddet af Første Verdenskrig (WW1)

    Krig der varede 4 år. Spændinger mellem på den ene side Tyskland og Østrig/Ungarn og på den anden side Frankrig, Rusland og England. En vestfront i Frankrig og en østfront i Rusland.
  • Period: to

    WW1

    Førsteverdenskrig (1914-1945) - krig der varede 4 år. Spændinger mellem på den ene side Tyskland og Østrig/Ungarn og på den anden side Frankrig, Rusland og England.
    1918 Lenin forhandlede sig frem til en fredsafslutning og i marts 1918 trak det kommunistiske Rusland sig ud af krigen.
    1917 USA kom ind i krigen.
    1918 tyske hær måtte strække sin våben og anmode om våbenhvile.
  • USA træder ind i WW1

    Der opstod et vendepunkt, da USA kom ind i krigen i april 1917. I løbet af 1918 begyndte USA at gøre sin militære indflydelse gældende på vestfronten og dette gjorde at den tyske hær måtte strække sine våben og anmode om våbenhvile.
  • Den russiske revolution

    Den Russiske Revolution i 1917 rummede i virkeligheden to revolutioner: Februarrevolutionen og Oktoberrevolutionen. Februarevolutionen resulterede i zarstyrets fald, og ved oktoberrevolutionen erobrede bolsjevikkerne magten gennem et statskup. Oktoberrevolutionen blev organiseret og ledet af politikerne Lev Trotskij, Vladimir Lenin og Pavel Dybenko. Efter den Russiske Borgerkrig (1918-1921) blev Lenin leder af Sovjetunionen.
  • WW1 slutter

    I november slutter første verdenskrig. I det at USA begyndte at gøre sin militære indflydelse gældende på vestfronten, måtte den tyske strække sine våben og anmode om våbenhvile. Tyskland med blev Weimar-forfatningen en republikansk og demokratisk nation.
  • Folkeforbundet

    USA oprettelsen af en fredsskabende organisation som blev folkeforbundet i 1919. Den amerikanske præsident Wilson, og Usas præsident havde i forlængelse af erfaringerne med første verdenskrig forsået oprettelse af en fredsskabende organisation med alle verdenslande som medlemmer. folkeforbundet blev dog ikke en succes, da et flertal i den amerikanske kongres ikke mente, at USA skulle være med. Efter første verdenskrig vendte USA tilbage til isolations politikken
  • Versailles-traktaten

    Underskrivelse af Versaillestraktaten - Tyskland skulle betale store krigsskadeserstatninger i 1919. Det militære nederlag fik alvorlige konsekvenser for Tyskland. traktaten indeholdte blandt andet bestemmelser om, at tyskerne skulle betale store krigsskadeerstatninger, at Tyskland skulle afgive alle sine kolonier.
  • Børskrakket

    Wall street i oktober 1929 - Tyskland i alvorlig økonomisk krise. Den tyske økonomi havde stabiliseret sig, og den tyske befolkning oplevede derfor en tilbagevenden til økonomisk stabilitet og fremgang. der var dog ikke imidlertid mange tyskere der satte deres kryds på stemmesedlen ud for NSDAP. men dette forhold ændrede sig, da Tyskland blev kastet ind i en alvorlog økonomisk krise.
  • Hitler danner regering

    1933 Hitler blev bedt om at danne regering. Kort tid efter var Tyskland blevet diktaturstat.
    Efter første verdenskrig opstod der to ideologier i Tyskland og Italien - fascisme og nationalsocialisme.
  • Steinckes Socialreform

    I Danmark regnes Socialreformen for startskuddet til en udvikling, der for alvor tog fart i 1950érne. i stedet for en velfærdsstat har liberalister krævet en minimalstat, altså en stat der blander sig så lidt som overhovedet muligt i borgernes forhold.
  • Tyskland angriber Polen

    Polen dannes efter 1. Verdenskrig i Centraleuropa. Polens landområde blev taget fra andre lande og Tyskland indledte i 1939 en krig for at få dets afgivne landområder tilbage. Tyskland forklædte d. 31. august 1939 nogle tyske soldater som polske soldater og fik dem til at angribe en tysk radiosender nær grænsen. Dette gav Tyskland en mulighed for at angribe. Tyskland angreb d. 1. september Polen fra nord, syd og vest. Den polske hær, der klart var i undertal, blev tvunget mod øst.
  • Period: to

    WW2 - anden verdenskrig

    Anden verdenskrig 1939-1945 - på den ene side Tyskland og dens allierede Japan og Italien og på den anden side England og Frankrig.
    To begivenheder i 1941 - Tysklands angreb på Sovjetunionen og Japans angreb på den amerikanske flådebase i stillehavet Pearl Harbor.
    1943 styret i Italien blev nedkæmpet og 1945 kapitulerede først Tyskland og senere Japan.
  • Period: to

    bipolaritetens tidsalder

    Den stormagtspolitiske situation havde ændret sig fra multipolaritet til bipolaritet - USA (demokrati og markedsøkonomi) og Sovjetunionen (etpartisystem og statsstyret planøkonomi). 1945-1991 - bipolaritetens tidsalder.
  • WW2 Anden verdenskrig

  • Period: to

    Afkolonisering

    Afkoloniseringen i 1947-1974. ofte udbrød der krig mellem oprørsbevægelser, der typisk var støttet af sovjetunionen og/eller Kina, og kolonistyret. Med et magtløst FN på sidelinjen blev der i hele den kolde krigs periode udkæmpet utallige krige i koloniområderne, hvor supermagterne vat til stede som alliancepart bag hver sin stridende part.
  • Period: to

    Den kolde krig

    1947-1989 den kolde krig (USA og Sovjet). USA = NATO og Sovjet = Warszawapagten. verden hele tiden stod lige på tærsklen til udbrud af krig mellem de to supermagter, uden at det førte til direkte krig mellem USA og sovjetunionen.
  • Period: to

    Koreakrigen

    Korea krigen 1950-1953 (sovjet - nord Korea, USA - syd Korea). Korea var blevet delt i et kommunistisk nord og et vestligt orienteret syd efter 1945. kommunisterne prøvede at genforene landet under kommunistisk styre, men USA og FN greb ind og støttede sydKorea. Der opstod konfrontationer mellem USA og Nordkorea naboland Kina, der under ledelse af Mao var blevet kommunistisk.
  • Period: to

    Højkonjunktur

    skævhederne mellem industri- og udviklingslande blev ekstra synlige på grund af den højkonjunktur, hele den vestlige industriverden oplevede fra begyndelsen af 1950érne og til begyndelsen af 1970érne. Der opstod voldsom økonomisk fremgang som USA og Japan nød godt af.