-
Nazistisk magtovertagelse
Hitler fik regeringsmagten i Tyskland, og Tyskland fik et nazistisk diktatur.
Tyskland blev hurtigt den stærkeste militærmagt i Europa -
ikke-angrebspagt
Danmark gik med til at underskrive en ikke-angrebspagt med Tyskland, selv om den hidtidige udvikling havde vist, at Nazitysklands løfter ikke var noget værd. -
Danmarks besættelse
Danmark blev besat. Ifølge Tysklands strategi var Danmark på det tidspunkt kun en mellemstation på vej til Norge. Tyskland ville gerne have kontrol over Norge for at kunne sikre forsyningerne af jernmalm fra Sverige, og samtidig føre søkrig mod England fra den norske atlanterhavskyst.
Det endte med at den danske regering overgav sig og indstillede sig på et samarbejde med besættelsesmagten for at undgå flere tab af menneskeliv. -
Samarbejdspolitikken
Ministerlisten blev tilpasset besættelsesmagtens ønsker ved at Erik Scavenius blev udenrigsminister, altså den minister der skulle varetage forbindelsen til tyskerne.
Regeringen viste sin samarbejdsvillighed med den såkaldte 8.juli-erklæring. -
Anti-komintern-pagten
Efter Tyskland havde angrebet Sovjetunionen, gik de danske myndigheder med til at internere ca. 100 kommunister i Horserød-lejren selvom det var klart grundlovsstridigt. Derudover underskrev Danmark den såkaldte anti-komintern-pagt. Danmark var altså nu blevet part i Tysklands krig mod Sovjetunionen. Regeringen tillod oprettelse af frikorps Danmark. Flere tusinde danskere kæmpede i de følgende år på østfronten. -
Modstandsbevægelser
Der begyndte i Danmark at opstå modstandsbevægelser, hvilket gav regeringen store problemer fordi sabotageaktionerne og de tyske krav om effektive modforholdsregler truede den vanskelige balancegang mellem behovet for tilpasning til de tyske krav og den anti-tyske folkestemning. -
Krigens vendepunkt part 1
Krigslykken var ved at vende for tyskerne, og det blev mere åbenlyst at tyskerne ville tabe krigen. Dermed fik modstandsbevægelsen medgang. Nu begyndte danskerne at vise sin vrede og frustrationer over at have været besat i 3 år. De var ikke kun vrede på tyskerne men også på de virksomheder og brancher som tilsyneladende tjente godt på samarbejdet, mens almindelige mennesker måtte bære krigens økonomiske byrder. -
Krigens vendepunkt part 2
Regeringen, partierne og fagbevægelsens ledere forsøgte at bremse bølgen af uroligheder men uden held. Besættelsesmagten stillede krav om effektive modforholdsregler, herunder indførelse af undtagelsestilstand, oprettelse af særdomsstole og dødsstraf for sabotage. Arbejdspolitikkens arkitekter mente ikke at de kunne strække sig videre, og regeringen ophørte med at fungere. -
National valget
Ved det såkaldte ''nationalvalg'' var det muligt at vise sit antinazistiske sindelag og også protestere mod de fire gamle partiers samarbejdspolitik. Til valget kunne man enten stemme på det nationalistisk kristne Dansk Samling eller følge DKP's parole om at stemme blankt for at demonstrere sin protest mod, at DKP var udelukket fra valget. Selv om begge partier var aktive modstandere af nazisme, valgte mindre end 4 % af vælgerne at stemme på dem. -
Samarbejdspolitikkens sammenbrud
Samarbejdslinjen havde bred opbakning i befolkningen i krigens første år, hvilket kom tydeligt til udtryk ved det såkaldte ''nationalvalg'' i marts 1943. Besættelsesmagten havde tilladt afholdelde af ordinært folketingsvalg for at vise omverdenen at forholdene i Danmark var normale og i håbet om at nazisterne ville få fremgang. Men dette skete ikke. DNSAP fik kun 2,1 % af stemmerne. Nazisternes forsøg på at få nye tilhængere, lykkedes altså ikke. -
Sideskift
Sammenbruddets betydning var afgørende for Danmark. Danmarks fremtrådte nu som et besat land. Danmark havde nu skiftet side i krigen og fik en mulighed for senere at blive anerkendt som en af de allierede nationer der havde været med i kampen mod Tyskland og nazismen. -
Slutspillet
I slutningen af krigen voksede modstandsbevægelsen. I september 1943 dannede de forskellige modstandsorganisationer et koordinerende organ, Danmarks Frihedsråd. Dette medførte at sabotage aktionerne på jernbaner og fabrikker voksede. Det samme gjorde besættelsesmagtens modforholdsregler i form af henrettelser af modstandsfolk, schalburgtage-aktioner, internering af folk i koncentrationslejre og i Frøslev-lejren. -
Markante begivenheder
Blandt de mest markante begivenheder var:
-Jødernes flugt til Sverige
-Den store folkestrejke i København, juli 1944
-Det engelske bombardement af Shell-huset
-Fejlbombardementet af den franske skole, marts 1945 -
Tysklands overgivelse
Tyskerne overgav sig.