Folkeskolens formålsparagraf

  • Christian d. sjette

    Folkeskolen.dk Alle og enhver uanset fattigdom skal kunne modtage undervisning i troens og salighedens vej, efter guds ord og den evangeliske kirke. Samt læse, skrive og regne.
  • Evangelisk-cristlige lære

    Ved børnenes undervisning skal der tages hensyn til at danne dem til gode retskafne borger i forbindelse med den evangeliske - kristlige lære.Samt bibringe dem kundskaber og færdigheder til at kunne blive nyttige borgere.
  • Period: to

    At fremme anlæg, evner, kundskaber og evangeliskelutherske lære.

    At fremme og udvikle børns anlæg og evner, at styrke deres karakter og give dem nyttige kundskaber.Kristendomsundervisning i overensstemmelse med folkekirkens enangeliske-lutherske lære.
  • Åndsfrihed og demokrati

    At arbejde med forældrene
    At medvirke til elevens alsidige udvikling
    At øge elevens lyst til at lære, udfolde sin fantasi
    At opøve sin evne til selvstændig vurdering og stillingtagen
    At forberede eleven til medleven og medbestemmelse i et demokratisk samfund og til medansvar for løsning af fælles opgaver.
    Skolens opgave er at bygge på åndsfrihed og demokrati.
  • Folkeskolens opgave er

    I samarbejde med forældrene at fremme elevernes kundskaber, færdigheder, metoder og udtryksformer som fremmer elevens alsidige personlige udvikling.
    Folkeskolen må søge at skabe rammerne for oplevelse, virkelyst og fordybelse, at eleverne udvikler erkendelser, fantasi og lyst til at lære mere. Således at de opnår tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle. Folkeskoelen skal gøre eleverne fortrolig med dansk kultur og bidrage til forståelse af andres kultur + samspil me
  • Period: to

    Ændret syn på eleven, læringsopfattelsen, dannelsen/uddannelsen

    . Vi er gået fra at være et velfærdssamfund til at være et konkurrencesamfund. Denne ændring har haft betydning for vores tankegang omkring alle aspekter i den politiske debat og for vores tænkning af uddannelse – det skal kunne lønne sig at uddanne folk. Der skal være mindre frafald på uddannelserne. Uddannelserne betyder næsten alt for samfundet, MEN de skal være så billige som muligt og spytte flest muligt mennesker ud med de største faglige kompetencer som overhovedet muligt. Den økonomiske
  • Period: to

    Sammenlignende analyse -det korte perspektiv

    Ændringer: eleverne skal GIVES kundskaber og færdigheder, hvor disse før skulle FREMMES i den enkelte elev. Skolens virke skal være PRÆGET AF demokrati , åndsfrihed og ligeværd  demokratiet bliver nedprioriteret i forhold til ’93 hvor undervisningen skulle BYGGE PÅ disse værdier. Den faglige viden kan dermed siges at blive prioriteret højere end forberedelsen til at være en del af et demokratisk samfund  undervisningen i fokus. Den alsidige udvikling er ikke længere målet, men et delmål ligeso
  • Videnssamfund og en konkurrencestat

    Uddannelse er kommet mere i fokus pga. Danmark er blevet et videnssamfund og en konkurrencestat der konkurrerer på kvalitet og viden. Der er stadig behov for at bibeholde dansk kultur og have forståelse for andre kulturer som i ’93. Nu skal man også have forståelse for andre lande som konsekvens af outsourcing. Man skal have forståelse for menneskets samspil med naturen pga. forurening og global opvarmning. Der er stadig fokus på individet (denne skal have lyst til at lære mere og have tillid t