-
Den 28. januar 2003, fremlagde undervisningsministeren Ulla Tørnæs i folketinget, sin redegørelse om de gymnasialle uddannelse. Det lagde sig tæt op af den nye regerings "Bedre uddannelse" programskift.
-
Tre uger senere, i oktober, giver de politiske partier udtryk for deres principielle holdning til det enkelte lovforslag
-
Samtlige Folketingspartier (med undtagelse af Enhedslisten) indgår en aftale om reformen af gymnasieområdet
-
I efteråret 2003, fremlagde ministeren lovforslaget i FT.
-
Denne periode varer tre måneder, og giver diverse interesseorganisationer mulighed for at anmode om fortræde for udvalget, så de kan påvirke politikernes holdninger.
-
Disse behandlinger blev betragtet som mere fredelige fordi udvalget havde forhandlet et kompromis, som de fleste partier kunne leve med.
-
Loven vedtages af et stort flertal af folketingets partier.
-
Når en lov er vedtaget, skal den føres ud i livet. regeringen og dens embedsmænd står for denne opgave. Lovene er kun overordnede bestemmelser. I en bekendtgørelse sker der en mere detaljeret beskrivelse af lovens tekst. Lærere har en stor stemme i forbindelse med vedtagelse af bekendtgørelser som f.eks. udarbejdelsen adf mål, indhold, og prøveformer i de enkelte fag.
-