Den græske gældskrise

  • Grækenland skifter til euroen

  • Grækenland modtager formel advarsel

    Grækenland modtager advarsel, da Europa-kommisionen fandt ud af, at de havde løjet om økonomiske nogletal. Statsgælden måtte maks udgøre 60 % BNp, hvilket Grækenland ikke kunne leve op til, og de fiflede derfor med tallene.
  • Regeringsskifte - fra Pasok til Nyt Demokrati

    Partiet Pasok havde haft magten i 10 år, indtil Nyt Demokrati fik magten. Costas Karamanlis, leder af Nyt Demokrati, forsøger at gøre op med Grækenlands økonomiske problemer, og dette resulterer i masseprotester.
  • Pasok genvinder magten

    Pasok genvinder magten og må erkende landets store økonomiske problemer. De skylder 2,232 milliarder væk, og deres kreditværdighed styrtdykker blandt amerikanske kreditværdighedsfirmaer
  • Den først hjælpepakke udsendes fra EU

    Hjælpepakkerne bestod af en række nedskæringer. Dette gik udover benzinpriser, pensionsordninger og skattestigninger.
  • Grækenland søger økonomisk hjælp

    Grækenland søger om penge til at klare den økonomiske krise hos trojka: EU, Den Europæiske Centralbank (ECB) og Den Internationale Valutafond (IMF). De får 825 milliarder den 2. maj
  • Trojka: Reformprocessen går for langsomt

    Den græske regerings forsøg på at efterleve Trojkas krav bliver for meget for den græske befolkning
  • Ny hjælpepakke fra EU

    Græsk spareplan bliver indført, og Grækenland modtager 1.185 milliarder.
  • Eurolandene ønsker den græske gæld halveret

    Euro-landende henvender sig til landets private investorer for at få gælden halveret. Regeringsleder, George Papandreou, vil have aftalen til folkeafstemning, men trak den herefter tilbage og afgår.
  • Lucas Papademos overtager fra George Papandreou

    Efter at George afgår kommer ECB's Lucas Papademos ind som regeringsleder. Han kommer til at stå i spidsen for en koalition imellem Pasok og Nyt Demokrati
  • EURO-zonens plan på renden af sammenbrud

    Euro-landenes aftale er ved at bryde samme, da aftalen imellem Grækenland og de private investorer er svær at indsætte. Den kommer dog på plads i sidste øjeblik. Vælgerne er utilfredse.
  • VALG:Pasok og Nyt Demokrati får slag ved valget

    Den folkelige utilfredshed resulterer i, at de to største partier får slag blandt vælgerne. Yderfløjenes partier vinder frem som fx Syriza - det ventreorienterede parti. Disse tager afstand fra nedskæringerne og blev nummer 2 ved valget. Eurokommisionen forbereder sig på Grexit. En ny koalitionsregering opstår med Antoni Samara i spidsen fra Nyt Demokrati
  • Stigende græsk arbejdsløshed når rekord

    26,8 % af landet står uden arbejde, og da en tv-station, ERT, lukker og 2700 står uden arbejde som resultat af dette. Dette udløste en regeringskrise. Stigende vold i landet resulterer i drab på de politiske fløje, Gyldent Daggry har fire mennesker anholdt i forbindelse med dette
  • Ny økonomisk plan for 2014

    Den græske regering fremlægger en plan, der lover positivt nyt som fx vækst.
  • Syriza vinder flest vælgere ved valget til Europa-parlamentet

    Efter Samaras manglende evne til at vælge sin kandidat til præsidentposten, bliver der udskrevet valg. På Syrizas valgdagsorden stod en ende på de reformkrav, som internationale kreditorer har stillet til gengæld for de milliardlån, der sikrer Grækenland mod statsbankerot.
  • Syriza danner koalitionsregering med De Uafhængige Grækere

    Syrizas dagsorden er populær ved valget, og de får mulighed for at danne regering med De uafhængige grækere med Alexiz Tsipras som premierminister. Dog er der ingen penge i den græske statskasse, og långiverne fryser økonomisk hjælp for at få dem med på reformer. De gav dem mulighed for at betale de lånte penge. For at modtager de 7,32 milliarder fra dem, skulle de altså bevise deres værd. I mellem tiden fik den græske regering holdt sig flydende ved at opkræve penge fra alle statslige inst.
  • Aftalen imellem Grækenland og deres kreditorer imødegår vanskeligheder

    Mange møder imellem den græske regering og kreditorerne finder sted. Premierminister Alexis anklager kreditorer for afpresning og mener, at aftalen skal til folkeafstemning med et anbefalet nej.
    Den Europæiske centralbank fastfryser resurser, der havde holdt græske banker flydende. Græsk regering bekræfter, at man hverken banker eller Børsen ville åbne, og man ville kunne hæve mere end 60 euro i banken
  • Grækenland betaler ikke gæld tilbage

    Grækenland betalte ikke deres lån på 1,5 milliarder tilbage til IMF d. 1. juli og overskred derved deadline. De har søgt om udskydelse, noget som IMF ikke har svaret på endnu. De søgte Tyskland om hjælpeprogram herefter, hvilket blev afvist, fordi de ikke ønsker at indgå en aftale, før de græske vælgere har været til afstemning om aftalen
  • Afstemning: Nej til lån af penge og besparelser

    61,3 % af grækerne stemmer nej til at låne penge fra IMF og EU-kreditorer. De siger også nej til besparelser fra Den Europæiske centralbank. Der opstår enighed blandt den parlement og Tsipras og den græske præsident, om at den græske delegation kan deltage ved euro-mødet i Bruxelles den 7. juli
  • Ledende EU-figurer ønsker Grækenland i euro-zonen

    Jean-Claude Juncker og Martin Schulz udtaler, at de ønsker at bevare Grækenland EU-zonen, men at de må til at vise samarbejdsvillighed.