-
Demokratiet blev indført med Grundloven.
-
Venstrepolitikeren Frederik Bajer fremsatte i 1886 fremsatte et lovforslag om kommunal stemmeret til kvinder.
Endte dog hver gang i det samme: Forslaget blev vedtaget i Folketinget, men afvist af det Højredominerede Landsting. -
I 1907 dannedes paraplyorganisationen Landsforbundet for Kvinders Valgret, der efterhånden kom til at omfatte 160 lokalafdelinger og ca. 12.000 medlemmer rundt om i landet. Via offentlige møder og diskussionsaftener blev budskabet om kvinders politiske medborgerskab bredt ud landet over.
-
I 1908 skete der et gennembrud. I forbindelse med en omfattende reformperiode i dansk politik fik kvinderne stemmeret og blev valgbare til kommunale råd.
-
Ved kommunalvalget 12. marts 1909 stod kvinderne derfor for første gang opført på stemmesedlerne og var til stede ved valgurnerne. Resultatet blev, at 127 kvinder blev valgt, mens stemmeprocenten blandt kvinderne var 50 %. Blandt mændene stemte 76,5 %.
-
Danske kvinder fik stemmeret i år 1915
-
Kvinderne lavede et stort demonstrationsoptog på Amalienborg Slotsplads. Over 12.000 kvinderne mødte op, hvor de markerede, at de med grundlovsændringen endeligt var blevet fuldgyldige borgere i det danske samfund. Den 5. juni 1915 blev grundloven ændret, og som en del heraf fik kvinderne ret til både at kunne stemme og opstille også til Rigsdagsvalg.
-
Ved det første Rigsdagsvalg efter grundlovsændringen i 1918 var 41 ud af 402 opstillede folketingskandidater kvinder. Fire kvinder blev valgt til Folketinget og fem til Landstinget.
-
Nina Bang, som i 1924 blev Danmarks første kvindelige minister - og verdens første kvindelige minister i en parlamentarisk valgt regering.