-
431
Den peloponnesisk krig
Det var opgøret mellem de græske stater. Årsagen til krigen var, spartanernes frygt for athenernes voksende magt. Krigen var mellem to stormagter, med vidt forskellige styrker. Athenerne var en flådemagt, mens spartanerne havde en rigtig stærk militærstyrke. Deres samfundsstruktur er også vidt forskellig. Sparta var diktatur og Athen havde demokrati. Spørgsmålet er så hvor meget demokrati, dog var det stadig et. Så det var kampen mellem spartas oligiarki overfor athenernes demorkati. -
Marathonslaget 490 f.kr
Mellem 10 of 15.000 persiske elitesoldater gik i land (på Marathon-sletten, 42 km øst for Athen).
Athenerne havde en noget mindre hær.
De græske lanser mejede en stor del af perserhæren ned.
Det var en stor moralsk sejr for athenerne. Perserne var for første gang blevet standset, men slaget var kun en optakt. Begge parter oprustede forsat. -
Tronskifte i Persien
Sejren ved Marathon gav grækerne et pusterum på 10 år og gav egypterne mod på et oprør mod perserne. Tronskifte i Persien 480 - Xerxes, rede til at erobre hele Grækenland. -
Det deliske søforbund
Under Athens ledelse sluttede mange bystater sig sammen i det deliske søforbund, som skulle videreføre krigen mod perserne. Forbundsfællerne skulle enten stille skibe eller betale afgifter, de fleste valgte at betale afgift=afhængiged af Athen = spiren til indbyrdes stridigheder=krig. Før perserkrigen var de joniske byer de førende på alle felter indenfor den græske verden, men det persiske overherredømme havde sat dem tilbage i udvikling -> førerstillingen skiftede til Athen. Piræus blev centru -
Milets ødelæggelse
Da perserne endvidere begunstigede den f0nikiske
handel, fors0gte jonerne opr0r. De fik st0tte fra Athen.
Men det hjalp ikke. Opstanden blev slaet ned i 494 f.Kr.
Den ledende by, Milet, blev jeevnet med jorden, st0rstedelen
af den mandlige befolkning dreebt og resten deporteret
til Babylonien. -
Slaget ved Platææ
Aret efter søslageftved Salamis blev den persiske hær slåetved Platææ. Dermed var den direkte krigstrussel fjernet. De joniske byer i Lilleasien blev efterhanden befriet, og Ægæerhavet blev sikret for græske handelsskibe. -
Athens vækst
Athen havde på dette tidspunkt førerstillingen. De havde mnge handelsforetagender. Med handelen voksede produktionen og med den voksede eksproten også. -
Erobring af de joniske (græske) byer på Lilleasien (Tyrkiets kyst)
Ved erobringen af de joniske byer var perserkongen blevet inddraget i europerisk politik. Forskellige handelsinteresser og samfundssystemer stod overfor hinanden. Det tvang kongen til at handle. Der var flere muligheder. Den nemmeste var et direkte angreb pa Grærkenland. Det kom fa år efter Milets ødelæggelse. -
Anlæg af orlogshav i Piræus
Byens ledende statsmand, Themistokles, ventede et persisk angreb. Han gav ordre til at anl;pgge en orlogshavn i Pir;pus og til at sertte gang i et fladebyggeri. Et sterrkt s0forsvar var grerkemes eneste redning. Lykkedes det, ville Athens fremtid ligge pa havet, mente han. -
Xerxes bliver enehersker i Persien
Sejren ved Marathon gav grærkeme et pusterum på ti ar, og den gav egypterne mod til et oprør imod det persiske herredømme. Dertil kom et tronskifte I Persien. Xerxes blev den nye perserkonge. -
Perserne i Grækenland
Sejren ved Marathon gav grækerne et pusterum på 10 år og gav egypterne mod på et oprør mod perserne. Tronskifte i Persien 480 - Xerxes, rede til at erobre hele Grækenland. Samlede en kæmpehær, der marcherede nord om gennem Thrakien, Makedonien og Thessalien og en flåde på 1000-2000 skibe fulgte med langs kysten. Grækerne var splittede - Thessalere og boiotere sluttede sig til fjenden og Athen og Sparta slutte et forsvarsforbund - Sparta fik ledelsen til vands, At
