Kvindelig valgret 1849 - 1915 | Nicolai 1.y

Tusindvis af kvinder mobilserede sig i kampen for stemmeret

Period: 1880 to 1900

De forvandlede kvindevalgretssagen fra et hovedstadsfænomen til en landsdækkende folkelig bevægelse

Et lovforslag om kommunal stemmeret til kvinder blev fremsat

1886

Lovforslaget blev fremsat af venstrepolitikeren Fredrik Bajer i 1886
I de følgende årtier fremførte Venstre og Socialdemokratiet lovforslaget igen og igen (det blev nemlig vedtaget i Folketinget, men afvist af det Højredominerende Landsting

Paraplyorganisationen, Landsforbruget for Kvinders Valgret, dannes

1907

Omfattede 160 lokalafdelinger og ca. 12.000 medlemmer

Kvinderne fik stemmeret og blev valgbare til kommunale råd

1908

Skyld i dette var en omfattende reformperiode

Kvinderne stod for første gang opført på stemmesedlerne ved kommunalvalg

1909

Det var derfor for første gang til stede ved valgurnerne
Resultat: 127 kvinder blev valgt, 50 % af kvinderne stemte, 76,5 % af mændene stemte

Grundloven blev indført

May 6, 1915

Demokratiet blev herved indført
Danmark fik sit første folkevalgte parlament

Kvinder fik stemmeret og blev valgbare til rigsdagen

Jun 5, 1915

Både til Folketingsvalg og Rigsdagsvalg

Det første Rigsdagsvalg efter grundlovsændringen

1918

41 ud af 402 opstillede folketingskandidater var kvinder
Fire kvinder blev valgt til Folketinget
Fem kvinder blev valgt til Landstinget (Nina Bang var én af disse kvinder)

Nina Bang blev Danmarks første kvindelige minister - og verdens første kvindelige minister i en parlamentarisk valgt regering

1924

Væksten i antallet af folkevalgte kvinder til Folketinget kom for alvor til

Period: 1970 to 1979

Ved valgene i 1970'erne