-
Det var fredsforhandlinger generelt i hele Jugoslavien der strakte sig fra perioden januar 1993 til december 1993. Først var fokus på at få stoppet krigen i Bosnien, hvor hovedstaden Sarajevo var omringet af serbiske styrker og under stadig beskydning. Lederne var amerikaneren Cyrus Vance, repræsentant for FN og englænderen David Owen, repræsentant for EU. "Vance-Owen-Plan" som gik ud på at inddele Bosnien i 10 områder. 3=muslimske bosniakker, tre=serbere og tre=kroater, 1 til fælles
-
Så ud til at alle partner ville gå med til at planen blev udført. Milosevic gik ind for planen og lagde pres på de bosniske serbere med støtte fra Grækenland og Rusland. Det endte ud i en endelig folkeafstemning hvor resultatet blev 96% af befolkningen stemte imod.
-
Problematisk grundet de igangværende fredsforhandlinger. Serbiske bosniakker fik skylden i de internationale medier og blev udstilt som skurke.
-
Fredsforhandlinger brød sammen i december 1993 efter utallige løsningsforslag, blandt andet en tredeling af Bosnien hvor landet blev delt i tre dele som skulle fungere som stater i en union. Sammenbruddet skyldes blandt andet at man ikke ønskede dannelsen af en muslimsk delrepublik fra præsident Silajdzic side.
-
Stadfæstede blot sammenbruddet af forhandlingerne om en fredsordning. Kroatien, Jugoslavien, og den serbiske og den kroatiske enhed i Bosnien indgik senere samme måned i Bosnien en normalisering af deres indbyrdes forhold. De bosniske serbere erklærede de bosniske serbere at tilbuddet om 33,3% til bosniakker var af bordet og beordrede generalmobilisering med henblik på fortsat krig
-
Snakkede om villighed til at støtte Sarajevo med luftstøtte hvis der blev pålagt byen yderligere pres. Blev senere bakket op i Februar hvor NATO's fly nedskød fire uidentificerede fly som fløj inde i FN's erklærede flyvebuds zone i Bosnien
-
Ansvaret pålagt serberne, der hævdede at det var en anbragt mine eller en granat skudt fra en bosniakisk stilling. FN fik først adgang til stedet flere timer efter eksplosionen, de konstaterede at det var umuligt at fortælle hvorfra granaten var skudt. 68 dræbte og over 200 sårede. Begivenheden blev brugt til at legimitere en optrapning af holdningen overfro de bosniske serbere.
-
Man at råde bod på den svage FN militærfront ved at indsætte danske Leopard kampvogne ind. I april forsøgte bosniske serbere at vise deres militære styrke ved at forsøge at fange de danske kampvogne. På vej ud af bagholdet fik de danske kampe desuden ram på et ammunitionslager, det blev derfor bevist at bosniske serbere ikke var usårlige på den militære front hvis bare man havde ildkraft nok.
-
FN havde indsat alt for få tropper i forhold til hvad der var blevet vurderet nødvendigt, dette viste store problemer i midten af 1994. NATO fly blev indsat direkte mod serbiske styrker. Svaret derpå fra bosnisk serbisk side var tilfangetagning af FN tropper der blev lænket til militære installationer hvor man håbede på NATO fly ville angribe. Dette var en af de mange problematikker ved at der var indsat for få FN tropper
-
Foråret 1994 blev der indgået en våbenhvile foretaget på amerikansk initiativ. Våbenhvile mellem kroatere og bosniakker hvor der blev skabt en alliance imellem parterne med en fællesfront mod de bosniske serbere som ikke ønskede at være en del trods et åbent tilbud.