• Period: 100 to

    Færøerne

  • Period: 560 to 567

    Sankt Brendan

    Ifølge fortællinger, der er blevet fortalt igennem mange generationer, var det den irske munk Sankt Brendan, der i årene 560-67 drog ud for at lede efter det de helliges forjættede land.
  • Irske munke opdager en øgruppe de navngiver Færøerne
    Jan 1, 600

    Irske munke opdager en øgruppe de navngiver Færøerne

  • Norske vikinger bosætter sig
    Jan 1, 800

    Norske vikinger bosætter sig

  • Period: Jan 1, 800 to Jan 1, 1500

    Færøernes socialstruktur

    som helhed har haft en socialstruktur bestående af nogle få storbønder, en del odelsbønder (selvejerbønder) samt fæstebønder under kirken, kongemagten og storbønderne
  • Period: Jan 1, 800 to Jan 1, 1200

    Slaveri

    Dertil fandtes en underklasse af jordløse husmænd samt del ufrie trælle.
  • Lovgivning
    Jan 1, 900

    Lovgivning

    Omkring år 900 samledes færøske storbønder til et lovgivende, dømmende og politisk bestemmende Alting.
  • Period: Jan 1, 1152 to Jan 1, 1540

    Trondheims bispedømme

    Fra 1152 og frem til ca. 1540 var Færøerne et bispedømme under Nidaros, af Norge
  • Befolkningsantal
    Dec 4, 1300

    Befolkningsantal

    Ca 4000 i befolkningen
  • Fattigdom
    Jan 1, 1540

    Fattigdom

    Med Reformationens indførelse ca. 1540 beslaglagde kongemagten kirkens godser, der på det tidspunkt udgjorde knap halvdelen af den anvendelige jord. Kronens jord fæstedes på lempelige vilkår til såkaldte kongsbønder. I kraft af familieovertagelse af fæstet blev der snart tale om en slags arvefæste, og kongsbønderne blev den stabile kerne i socialstrukturen hvilket udgjorde at normalbønderne blev lagt i fattigdom
  • Øget støtte hjælper fremgang

    Sent i 1800-tallet blev der øget støtte til hjemmestyre- og uafhængighedsbevægelsen, skønt ikke alle var enige. På grund af øget fiskeri voksede økonomien. Færingerne fik adgang til de danske farvande i Nordatlanten. Levestandarden forbedredes som følge, og der var en befolkningstilvækst.
  • Færøerne, Grønland og Island under Dansk styre

    Færøerne, Grønland og Island under Dansk styre

  • Dansk retsvæsen

    Dansk blev indført som hovedsprog, og det færøske sprog blev modarbejdet og gled i baggrunden.
  • Færøsk retsvæsen

    Lagtinget bliver genindført, hvilket indgød mange et håb om eventuel selvstændighed.
  • Period: to

    Udvikling i samfundet

    Med handelsmonopolet ophævelse i 1856 udviklede færøerne sig fra et bondesamfund til en moderne fiskerination.
  • Handelsmonopolet ophævedes

  • Officielt skriftsprog

    Færøsk blev et standardiseret skriftsprog i 1890.
  • Færøsk hjemmestyre

    Lov om Færøernes Hjemmestyre trådte i kraft.
  • Selvstændigheden øges

    Lagtingets myndighedsområde udvidedes i 1948 under en hjemmestyreordning, der stadig er gældende.
  • Hjemmestyre indført

    Hjemmestyre indført

    Efter nye forhandlinger i 1948 blev hjemmestyreloven vedtaget, hvorefter Færøerne blev et Selvstyrende Folkesamfund i Det Danske Rige.
  • Løsrivelse

    Løsrivelse

    Ved lagtingsvalget i 1998 havde det republikanske Tjóðveldisflokkurin markant fremgang, og der blev dannet et Landsstyre, hvis hovedmål var løsrivelse fra Danmark og hurtig oprettelse af en suveræn færøsk republik.
  • Selvstyre

    Selvstyre

    Øget selvstyre med selvstyrestyreordningerne, som trådte i kraft i 2005. Med hjemmestyre og senere selvstyreordningerne er der overført kompetence og ansvar til de færøske myndigheder, der således forvalter de samfundsopgaver, som er overtaget fra staten, fastsætter lovgivning for disse områder og har et selvstændigt økonomisk ansvar for opgavernes løsning. Staten yder årligt et generelt økonomisk tilskud til Færøerne
  • Makralkrigen

    Der opstår mindre krise på grund af fiskekvoter fra EU