-
Herskeren bliver dyrket som gud.
Især i provinserne fik kejserdyrkelsen betydning.
Lokalbefolkningen rundt om i riget dyrkede en mangfoldighed af andre Guder, men det accepterer statsmagten -
-
I løbet af det første århundrede e.Kr. blev Kristendommen forbudt i Romerriget. Mange kristne blev dømt og arresteret på grund af deres tro.
De kristne nægter at dyrke de officielle guder, og bliver derfor betragtet som illoyale overfor staten og kejser. -
Efter en kort borgerkrig vandt en 4. general, Vespasian
-
-
-
Brev fra Plinius til Trajan.
I tvivl om de kristnes straffe.
Metode: Udspurgt personligt af Plinius.
Anden metode: Prøven (Kan de anråbe guderne).
Stort antal implicerede -> Standselse og kontrol over Kristendommens udbredelse til både byer og landsbyer.
Kejserens svar: Plinius har handlet korrekt.
Straffes hvis de er kristne, frifindes hvis de nægter og kan bevise de ikke er igennem deres handlinger.
Man skal ikke tage hensyn til anonyme anklager. -
Måske med undtagelse af dem i de laveste dele af det sociale lag
-
-
Kejseren blev nu højt hævet over alle andre. Han fremtræder ikke længere som den første blandt borgere, men er herre og Gud.
Borgerne skal knæle for kejseren og kysse hans fødder. -
Kejseren overtog ledelsen i de militært vigtige grænseprovinser, og styrede dem igennem sine personlige repræsentanter
-
Konstantin den Store udsteder et tolerenceedikt som omfatter hele Romerriget
Ediktet lød blandt andet: "De Kristne skal bede til deres gud for Vor og Statens og deres egen velfærd" -
-
-