-
Menneskerettigheder
Der blev vedtaget en menneskeretserklæring, hvilket var et udtryk for 1700-tallets optimistiske tro på at den menneskelige fornuft kan fastsætte nogle moralske principper og normer, der gælder for alle mennesker. Menneskerettighederne gjaldt kun for mænd. Der var en kvinde der udformede en erklæring om kvinders rettigheder men hun blev henrettet. -
Reaktioner fra Paris' befolkning og bønderne
Der var rygter om kongelige kupplaner i oktober, så der blev skabt en demonstration af kvinder der gik 20 km til Versailles, hvor de myrdede nogle vagter og brød ind på slottet. De skræmte kongefamilien til at flytte til Paris, så folket bedre kunne ligge pres på begge parter. På landet tog bønderne sagen i egen hånd, i juli gik de til angreb på de mange herregårde. -
Reaktioner fra Paris' befolkning og bønderne
de var en stærk spændning i Paris fordi der på grund af dårlig høst var brødmangel og dermed høje brødpriser. den 11. juli blev finansministeren Necker afskediget , og der opstod rygter om at kongen samlede tropper, så pariserne bevæbnedde sig for at forsvare revolutionen. -
Nationalisering af kirkens ejendom
I 1790 besluttede nationalforsamlingen at nationalisere al kirkens ejendom, pga en stor statsgæld. Til gengæld skulle de gejstlige lønnes af staten. For at sikre loyalitet blev det forlangt, at de skulle aflægge ed på forfatningen, ellers ville de blive afskediget. Paven nægtede af anerkende ordningen, kun få biskoppe og halvdelen af præsterne aflagde eden. -
Den nye forfatning
Den nye forfatning trådte i kaft. I stedet for enevælde byggede den på ideen om folkesuverænitet. Hovedprincippet i den var, at den lovgivende, udøvende og dømmende magt skulle være adskilt, af hensyn til den enkelte borgers retsikkerhed. Mænd over 25 der havde betalt en vis skat havde valgret, Kongens udøvende magt blev meget indskrænket. Enevældens domstole og herremandsdomstolene blev afskaffet og istedet blev der indført domstole, med folkevalgte dommere.