-
Atlantpagten
Traktaten om oprettelse af Atlantpagten underskrives i Washington af 12 medlemslande: USA, Canada, Portugal, Italien, Danmark, Norge, Island, Frankrig, England, Belgien, Holland, Luxembourg. Traktaten danner grundlag for NATO (North Atlantic Treaty Organisation). -
Stalin's død
Josef Stalin dør. Dette gør stort indtryk på Sovjetunionen og svækker samtidig kommunismen. Stalin havde nærmest fået status som halvgud og propagandaen havde tilført ham evner som enorm visdom og styrke. Hans lig balsameres og anbringes ved siden af Lenin's lig i mausoleet på Den Røde Plads. -
Opstand i DDR
Et folkeligt oprør opstår i DDR. Arbejderne går i strejke, som udviklede sig til en direkte opstand. Denne blev dog slået ned af sovjetisk militær med massearrestationer og henrettelser. -
Nikita overtager
Nikita Khrusjtjov bliver leder af det kommunistiske parti i Sovjetunionen og overtager magten i landet. En "afstalinisering" påbegyndes, da man indser at man ikke kan fortsætte med samme metoder, som da Stalin var ved magten. -
Den hemmelige tale
Nikita Khrusjtjov holder en tale, hvori han afslører flere af Stalins forbrydelser og indvarsler afstaliniseringen. Denne tale blev afholdt ved partiets 20. Kongres i februar, 1956. -
Opstand i Ungarn
Uroligheder i Polen spreder sig til Ungarn og her lykkes det ikke for kommunistpartiet at nedkæmpe oprøret. Til sidst mister kommunistpartiet magten og bliver erstattet af ledelse bestående af forskellige oppositionsgrupper. Den nye regering vil ende samarbejde med USSR, hvilket fører til krig mellem USSR og Ungarn. -
Berlin-krisen
De kommunistiske regimer lå i ideologisk-/ propaganda- krig med Vesten (Nato-landene), som kæmpede for menneskerettighederne. Der var stor støtte for propagandakrigen i Vesten, da velstanden var lavere i øst. Her havde DDR det værst. De lå som fremskudt kommunistisk forpost med de tyske landmænd til vest, Danmark og Sverige i nord og det vestlige Berlin, som tidligere blev besat af de franske, britiske og amerikanske. -
Muren rejses
Mange steder var grænserne lukket, men mellem øst- og vestberlin var grænserne åbne. Det var nemt at rejse til Østberlin for derefter at krydse til Vestberlin, og derfra blive transporteret til Vesttyskland, trods lovovertrædelsen. Derfor besluttede Sovjetunionen og DDR at holde østtyskerne ude fra vest, og herved rejste de muren. -
Cuba-krisen
Ved en kulmination fra 22.-28. Oktober, skete en konfrontation mellem USA og Sovjetunionen. I midt sommer, modtog USA’s regering en efterretning om militær-oprustning på Cuba, men blev forsikret om, at dette ikke foregik, af Nikita. Det kom dog frem senere, at der var stor risiko for en atomkrig. -
Nikita Khrusjtjov bliver afsat
Han blev afsat i oktober 1964, da hans økonomiske politik og udenrigspolitik havde slået fejl.Berlinmurens nødvendighed havde været et nederlag i sig selv og derudover havde han også slået fejl ved at prøve at stationere atomraketter på Cuba.
Han blev afløst af et kollektivt lederskab, som havde førsteformanden generalsekretær Leonid Brezjnev. -
Det Tjekkoslovakiske Forår
Kommunistiske partier i Østeuropa ønskede mere uafhængighed af Moskva. I 1968 fik Tjekkoslovakiet ny partileder, som ledte til mere fri politik med udvidede grænser for ytringsfrihed. Vejen blev banet for et flertalspartisystem i Tjekkoslovakiet. USSR lagde et voldsomt pres på den politiske leder i Tjekkoslovakiet om strammere grænser og censur. Tjekkoslovakiet afviste og USSR besatte landet sammen med DDR, Ungarn og Polen. Et Moskva-tro styre blev indsat i Tjekkoslovakiet. -
Brezjnev-doktrinen
Sovjetunionens udenrigspolitik sagde, at socialistiske lande ikke var fuldt ud suveræne. De socialistiske landes befolkninger og kommunistpartier havde frihed til at bestemme deres eget lands udvikling, men beslutningerne måtte hverken skade deres egen eller andres socialisme og heller ikke den internationale arbejderbevægelse. Hvis ikke det blev overholdt, havde de andre lande ret og pligt til at yde "broderlig hjælp", hvilket var en militær intervention. -
Ændring i Vesttysklands politik
Vesttysklands politik ændredes drastisk i 1970. Før nægtede de grænsen, der var mellem Polen og DDR, og DDR havde ikke været anerkendt som en stat. Vesttyskland opfattede DDR som sovjetisk besættelseszone og ville ikke have diplomatiske forbindelser med andre lande, der anerkendte DDR som stat. Senere indgik Vesttyskland aftaler med østeuropæiske stater og ikke-voldsaftaler med Polen og USSR. De anerkendte til sidst selv DDR som stat i 1972. -
Helsinki-aftalen
Aftalen gik ud på sikkerhed og samarbejde mellem landene i Europa, hvor USA og Canada også deltog. Konferencen resulterede i en slutakt, der faldt i tre dele.
1. Principperne for relationerne mellem staterne i Europa. Løfte om gensidig respekt.
2. Økonomisk samarbejde.
3. Respekt af menneskerettigheder.
Sovjetunionens, DDRs og Polens grænser fik nu international anerkendelse. De kommunistiske partier havde hårdt brug for teknologisk og økonomisk samarbejde med de vestlige lande. -
Intellektuel gruppe i Tjekkoslovakiet
En Gruppe intellektuelle i Tjekkoslovakiet danner organisationen Charta-77. Denne organisation krævede, at slutakten om menneskerettigheder i Helsinki-aftalen blev overholdt. -
"Solidaritet" oprettes
I 1980 dannede Lech Walesa sammen med polske skibsværftsarbejdere den uafhængige fagbevægelse “Solidaritet”. Denne politiske bevægelse spredtes hurtigt ud over hele landet, og medlemsantallet steg til hele 10 millioner. I første omgang blev bevægelsen accepteret af den polske regering, men allerede året efter blev den forbudt, da den var for stor en udfordring for de kommunistiske systemer. På trods af forbuddet levede gruppen videre under jorden, hvor den fik hjælp af den katolske kirke. -
Mikhail Gorbatjov overtager
Gorbatjov overtog ledelsen i det sovjetiske kommunistparti i 1985. Sovjetunionen var i økonomisk krise. Ifølge Gorbatjov lå løsningen i at fokusere på åbenhed overfor debat og folkets deltagelse i samfundet, omstrukturering og demokratisering. Gorbatjov ville reformere hele systemet. Ved udenrigspolitikken var det Gorbatjovs hensigt at stoppe kampen om oprustningen. Denne kamp kunne USSR ikke længere følge med i. Han ville have nedrustning, afspænding og økonomisk samarbejde med vesten. -
Folkekongressen accepteres i USSR
Gorbatjovs idé om åbenhed endte med at afsløre partiets hemmeligheder, løgne og forbrydelser.
Disse afsløringer medførte voldsom nedgang for det kommunistiske parti. Partiet blev derfor tvunget til at gå med til et valg af en ny lovgivende forsamling. Denne forsamling var Folkekongressen. Det kommunistiske parti mistede dermed magten. -
Murens fald
Afspændingspolitikken blev set som et svaghedstegn for de østeuropæiske kommunistpartier. Man troede ikke længere på, at Sovjetunionen ville kunne opretholde magten og deres regimer. De østeuropæiske kommunistiske regeringer faldt herefter en efter en. Dette skyldtes et voldsomt pres fra befolkningen. Det østeuropæiske sammenbrud førte til, at den berlinske murs grænsebomme blev hævet og væltet d. 9. november 1989.
