Romerriget i republikkens tid

Plebejerenes folkeforsamling

494 BCE

I -494 fik plebejerene for første gang på deres egen folkeforsamling til at vælge to "folketribuner" der kunne nedlægge veto imod beslutninger taget af embedsmænd, senat og folkeforsamling.

Ægteskab mellem patriciere og plebejere

445 BCE

Forbuddet imod ægteskab mellem patriciere og plebejere blev ophævet

Plebejere som konsuler + Prætoner

366 BCE

Den første plebejer blev valgt til konsul. Dermed blev patriciernes monopol på embedet afsluttet. Dette var også året hvor fra der valgtes prætorer.

Plebejere og love

287 BCE

Plebejerenes folkesamling fik i -287 lov til at vedtage love.

Roms herredømme over syditalien

267 BCE

Rom fik herredømmet over Syditalien, hvor der før havde været græske bystater. Nu var Italien syd for Posletten samlet under et Rom.
De besejrede bystater fik status som "Romerske forbundfæller", hvilket betød at de måtte styre deres egne indre anliggender, men skulle følge Roms udenrigspolitik og stille med soldater hvis de skulle bruge det.

Krigen om Sicilien

264 BCE

En krig startede vedrørende Sicilien og generelt den vestlige del af Middelhavet. Det var Rom mod den gamle stormagt Karthago. Rom udkæmpede tre krige med Karthagerne, som de kaldte "Punerne". Det er fra denne omtale at krigene bliver beskrevet som de Puniske krige. Dette var den første puniske krig.

Romersk sejr!

241 BCE

Krigen sluttede med en Romersk sejr. På den måde måtte Karthago afgive Sicilien, Sardinien og Korsika. Karthagerne accepterede dog ikke denne sejr, og gik straks i gang med at planlægge et oprør. Karthago fik et stykke land i erstatning af Spanien.

Orør

218 BCE

Bystaterne gjorde oprør, hvilket førte til store spændinger. ette førte til den anden Puniske krig, da Karthagernes store feltherre Hannibal gik til angreb på Rom. Han førte sine tropper gennem Sydfrankrig, over alperne og ned til Italien. Denne rejse blev kendt som en legende, særligt fordi Kathagerne medbragte krigselefanter, som gav et stort indtryk på romerne.

Hannibals felttog

201 BCE

Hannibal vandt adskillige mindre slag mod Romerne, og opholdt sig i Italien i en periode på 15 år. Han ønskede at indtage selve Rom, men havde ikke ressourcerne. De fleste Forbundsfæller forblev tro overfor Rom, hvilket betød at Hannibal ikke kunne besejre stormagten. Det endte med at Hannibal blev kaldt tilbage til Karthago, hvor han tabte det sidste slag i år -202. I -201 måtte Karthago afstå Spanien og love ikke at gøre oprør igen.

3. puniske krig

146 BCE

Den tredje og sidste Puniske krig tog udgangspunkt i, at romerne ønskede Karthago helt udslettet. Karthago var godt nok ikke længere en stormagt, men de ledende romerske politikere var stadigvæk utilfredse. Krigen startede i -149 og sluttede i -146 med, at romerne besejrede Karthago.