-
Oplysningstiden
1700-tallet og den såkaldte Oplysningstid var præget af rationalisme og af forestillingen om det fornuftige menneske. Den rationalistiske tankegang fik stor betydning for den måde man så på økonomien og samfundet. -
Adam Smith
Adam Smith argumenterede for at en fri økonomi ville give den største velstand til flest mulig. Ved at tillade fri handel ville varerne blive produceret, der hvor man var bedst og billigst. -
Merkantilitsmen
Når Adam Smith og liberalisterne gik til angreb på merkantilismen, var det således både en økonomisk og politisk kamp de gik ind i. Og ligesom enevælden generelt blev afskaffet i løbet af 1800-tallet, blev merkantilismen også forladt. Som økonomisk model er den også problematisk fordi man har tendens til at overse de omkostninger man bruger til den indenlandske produktion frem for at importere varerne. -
19 og tidlige 20 århundrede
Men i en verden hvor byborgerskabet vandt frem, med uddannelse og rigdom, blev merkantilismen en stiv, ineffektiv og bureaukratisk måde at drive en økonomi på, og den gjorde at befolkningen blev fattig og utilfreds. Blandt andet derfor forsvandt merkantilismen som økonomisk system – stort set – i løbet af det 19. og tidlige 20. århundrede. -
Merkantilismen tilbage
Først efter Anden verdenskrig – med de internationale frihandelsesaftaler og med EU's indre marked fra 1992 – vandt den frie handel, i hvert fald i EU.