-
Jan 1, 900
Hvornår er man en del af en nation?
Folkeskolelovens Formålsparagraf 2006 § 1, stk. 1
"(..) gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, giver dem forståelse for andre lande og kulturer (...)" Problemformulering
- Hvordan udvikler samfundet sin forståelse af hvornår man er en del af en nation? Med afsæt i værdierne omkring national identitet og kultur, har vi lavet en tidslinje, der undersøger udvikling af national identitet, herunder demokrati og kulturforståelse i Danmark. -
Jan 1, 1050
Det feudale system
År 1050-1789
Det feudale system var et hierarkisk opdelt standssamfund, hvor bønderne var i bunden, disse tjente en gårdmand, som tjente en lensmand, som tjente en konge. Denne opdeling var medvirkende til at den kollektive identitet var præget af fællesskaber som slægt og stand. Endvidere var bønder stavnsbundede fra året 1733. Derfor var samfundet ikke én samlet nation, mens ens medborgere var dem, der var havde den samme stand. -
De politiske og kulturelle fællesskaber
1762
J.J. Rousseau - "Samfundspagten"
Beskriver samfundet forstået som et 'demokratisk fællesskab', dvs. tilslutningen til en politisk kontrakt. G. Herder - I DK; N.F.S. Grundtvig
Nationen som et kulturelt fællesskab.
Baseret på fælles sprog, skikke & fælles historie -> det fælles identitetsskabende blandt folket. Både Rousseau, Herder & Grundtvig ønskede et opgør med det standsopdelte samfund. Disse tanker leder til den franske revolution og i DK ophævelsen af stavnsbåndet. -
Nationalromantikken
I forlængelse af at man forsøger at danne de kulturelle fællesskaber (Herder & Grundtvig) søger man tilbage til nationens sprog, historier myter og kunst. Der lægges vægt på at man deler den samme kultur. Det dyrkes og glorificeres. -
Nationen som forestillet fællesskab
Nationalismeforsker, Benedict Anderson
2001 - undersøger i sin bog, hvordan den nationale identitet opstår og opretholdes. Gør op med idéen om, at nations-fællesskab bygger på fælles oplevelser. Konstrueret fællesskab, der ikke nødvendigvis bygger på virkelige, sociale relationer, men i langt højere grad bygger på dét, at føle, at man er en del af det samme.
Her sætter sproget og trykkekunst rammerne for fælles national identitetsfølelse. -
En del af nationen? Det multikulturelle samfund
Flygtningebølgen i 2015 skabte stor debat i DK omkring hvad det vil sige at være dansk.
Bl.a. forslag fra DF i 2017 - nedrivning og uddrivelse af familier m. anden etnisk baggrund. Danskere må ikke være i mindretal. Enhedslisten - Kritiserer - opdeling af et "os og dem". Status idag
- Et opgør med idéen om at en nationalstat har én fælles kultur.
- Multikulturalitet - integration?
- DF kamp om at bevare det homogene kulturelle fællesskab.
