H

Hitlers magtovertagelse

  • DAP grundlægges

    Deutsche Arbeiter-Partei grundlægges i München.
    Højrefløjsparti, stærkt nationalistisk og socialistisk.
  • Skifter navn (NSDAP)

    Partiet DAP skifter navn til Nationale Sozialistische Deutsche Arbeiterpartei (NSDAP).
  • Hitler bliver medlem

    Adolf Hitler bliver medlem af NSDAP.
    Østrigsk statsborger. Havde kæmpet som soldat i den tyske hær under 1. verdenskrig. Blev hurtigt en ledende skikkelse i partiet
  • SA organiseres

    Nazistpartiet (NSDAP) organiserer et uniformeret korps kaldet Sturmabteilung (SA).
    Inspireret af Mussolini og fascisterne i Italien
  • Hyperinflation i Tyskland

    Markens værdi falder, mange mister penge, strejker, industrien stopper, arbejdsløshed, staten mister penge, priserne stiger. Ender i økonomisk krise.
    Den socialdemokratiske præsident, Friedrich Ebert, erklærer untagelsesstilstand
  • Det mislykkede Ølstuekup

    Hitler ville overtage magten i Bayern, hvorefter der skulle foregå en "march mod Berlin" (ligesom "marchen mod Rom" i Italien).
    Kuppet mislykkedes dog. Hitler arresteres, dømt til 5 års fængsel, løslades efter 1. år
  • Hitler gendanner Nazistpartiet

    Opbygger SA til en masseorganisation (terror, mord på politiske modstandere).
    Partiet havde dog svært ved at slå igennem, til at starte med.
  • Økonomisk stabilitet

    Fra hyperinflationen i 1923 til den økonomiske verdenskrise i 1930'erne, stabiliseres Tyskland økonomisk og politisk. En af grundene til, hvorfor Nazistpartiet ikke slog helt igennem.
  • Økonomisk verdenskrise (Krakket på Wallstreet)

    Børskrakket på Wallstreet i USA - aktiekurser falder, folk og banker mister penge. Amerika har lånt penge til flere lande, dem kræver de nu tilbage - Går hårdt ud over Tysklands økonomi
  • Krisen giver NSDAP sit gennembrud

    Indtil nu var det socialdemokratiet og de andre demokratiske partier, der kunne danne regering. Dette kunne nu ikke længe lade sig gøre på parlamentarisk gundlag.
    Nazistpartiet voksede sig stort. Fik støtte af de konservative kredse (Det Tysknationale Folkeparti, Alfred Hungenberg) - gav økonomisk støtte og adgang til Tysklands største mediekoncern.
  • Rigskansler Von Papen søger samarbejde med Hitler

    Von Papen ønsker parlamentarisk støtte til sin regering fra Hitler og Nazistpartiet. Til gengæld udskriver Von Papen valg og ophæver forbudet mod SA (=mange politiske modstandere dør)
  • Nazisterne vinder valget

    Nazister og kommunister havde flertal i Rigsdagen.
    Rigspræsidenten Paul Von Hindenburg udnævner Hitler til Rigskansler med Von Papen som Vicekansler.
    Regeringen bestod af 12 medlemmer, heraf 3 Nazister
  • Hitler udskriver nyvalg

    Hitler udskriver nyvalg til Rigsdagen i håb om, at nazisterne alene kan danne flertal
  • Rigsdagsbrandforordningen

    Under valget bryder Rigsdagen i Berlin i brand.
    Nazisterne så det som et kommunistisk revolutionsforsøg, hvorefter den hollandske kommunist, Marinus Van der Lubbe, blev dømt for brandsættelse.
    Hitler får Rigspræsident Hindenburg til at skrive under på en række forordninger, der styrkede Rigskanslerens magt. Fordringen ophævede de fleste af Weimar-forfatningens frihedsrettigheder
  • Rigsdagsbrandsforordningen kilde

    Forordning fra rigspræsidenten til beskyttelse af folk og stat:
    §1: Det tyske Riges for­fat­ning sættes indtil videre ud af kraft. Tilladt er herefter indskrænkning af den personlige frihed, af ytringsfriheden in­klu­si­ve pressefriheden, af retten til at danne foreninger og afholde møder Den nye forordning indeholdte nye regler og strengere straffe
  • Nyvalget giver ikke NSDAP flertal

    Nyvalget gav ikke nazistpartiet flertal i Rigsdagen. Dog sørgede SA for at holde de kommunistiske medlemmer ude, da Rigsdagen igen åbende
  • Bemyndigelsesloven

    Efter Rigsdagsbrandsforordningen kom Bemyndigelsesloven, der blev vedtaget i Kroll-operaen, der fungerede som midlertidig rigsdag (kun socialdemokratiet stemte imod).
    Denne lov gav Rigsregeringen bemyndigelse til at gennemføre love uden at rådføre sig med Rigsdagen. Rigspræsident Hindenburg skulle ikke længere godkende regeringens beslutninger.
    3 måneder efter vedtagelsen blev alle andre partier end NSDAP forbudt
  • Bemyndigelsesloven kilde

    Lov til overvindelse af folkets og statens nød:
    Artikel 1: Love for riget kan foruden ved den i rigsforfatningen fastsatte fremgangsmåde også vedtages af rigs­re­ge­rin­gen. Artikel 2: De love for riget, som rigs­re­ge­rin­gen vedtager, kan afvige fra rigsforfatningen Weimar-forfatningen var stadig officielt rigets grundlov, men Rigsdagsbrandsforordningen og Bemyndigelsesloven satte den ud af kraft og gjorde Tyskland til et diktatur
  • Rigspræsidenten Hindenburg dør

    Hitler giver sig selv Rigspræsidentens magtbeføjelser, tog titlen "fører og Rigskansler"
  • De lange knives nat

    SA har vokset sig til en stor organisation (700.000 medlemmer). Medlemmerne kom fra arbejderklassen, og håbede på en social revolution, hvor SA var en ny tysk folkehær. Dette udfordrede erhvervslivet og den tyske hær, der havde finansieret Hitler.
    Derfor skulle SA uskadeliggøres - skete i "de lange knives nat", hvor SA-ledere blev skudt uden retsforhandling eller domfældelse. Udskiftes med nye loyale ledere