-
Ptolemæus tegner i 200 f.Kr. et verdenskort hvor Jordens omkreds kun er ¾ af den egentlige.
-
I 250 f.Kr. beregnede Erathostenes Jordens omkreds ret præcist og han tegnede et verdenskort, om end det var upræcist.
-
384-322 f.Kr.
Den græske naturfilosof fremsatte sin teori om det sublunare og supralunare verdensbillede. I det supralunare, altså det over månen var alt perfekt, evigt og guddommeligt. Det bestod af det 5. element, æter. Det var uforanderligt. I det sublunare, altså det under månen, var alt dødeligt og foranderligt og sammensat af 4 elementer: jord, vand, luft og ild. Det bliver kaldet det geocentriske verdensbillede. Dvs. at jorden er i centrum. -
En teolog, og han troede på den dobbelte sandhed. I det sublunare havde naturfilosofferne ret, og i det supralunare havde teologerne ret. Dermed havde han gjort ende på en konflikt mellem religion og naturvidenskab.
-
I 1492 opdager Columbus så den nye verden. Disse opdagelser får stor betydning for verdenskortene senere hen.
-
Finder søvejen til Indien.
-
Det var først i 1543, at Nikolaj Kopernikus fremsatte en teori om et heliocentrisk verdensbillede. Det var ikke længere Jorden der var i centrum, men solen, og Jorden kredsede om Solen, og månen kredsede om Jorden.
-
Tycho Brahe, den danske astronom, der troede på Aristoteles teori om det sub- og supralunare, observerede i 1572 en ny stjerne på himlen. Da denne stjerne måtte befinde sig i det foranderlige supralunare, havde han ingen anden forklaring end at det var Gud der havde lavet et mirakel.
-
Han gør senere, i 1577, opgør med Aristoteles’ teori da han ser en komet. Den krydser flere kapsler hvilket jo efter sigende skulle være umuligt. Han former et nyt verdensbillede, men Jorden er stadig i centrum da han ikke tror vi bevæger os. Det tror han ikke fordi han ikke kan beregne en såkaldt parallakse.
-
Engelsk matematiker, fysiker og astronom, som blandt andet formulerede love omkring tyngdekraften, massetiltrækning, og legemers bevægelse.