Astronomiens Kæmper

Aristoteles

100

Født: 384 f.Kr.
Død: 322 f.Kr
Aristoteles var en græsk filosof. Sammen med Platon regnes han for den, der har haft størst indflydelse på den vestlige verdens tanker. Han blev født i den joniske by Stageira på den makedonske kyst.

Nicolaus Kopernikus

Feb 19, 1473

Nicolaus Kopernikus var en embedsmand, astronom og læge.
Han modviste at jorden ikke var univertsets centrum, men at jorden istedet kredsede i en cirkelform omkring solen.

Tycho Brahe

Dec 14, 1546

Dansk astronom
Flygtede til Prag
Obsaverede stjerner nat efter nat.
Kendt for hans værk "De nova stella"
Ville bevise at jorden drejede rundt om solen, og ikke omvendt.

Giordano Bruno

Feb 17, 1548

Giordano Bruno var en italiensk filosof og digter.
Bruno fandt ud af at solen ikke var den eneste store stjerne, men at der også mange andre. Desuden fandt han ud af at universet var kæmpe stort / uendeligt.

Galileo Galilei

Feb 15, 1564

Galileo Galile var en italiensk filosof, fysiker og astronom.
Han opdagede at månen havde kratere og også Jupiters 4 først opdagede måner.
Desuden fandt han også ud af at planeterne cirkelede omkring solen, ved at studere Venus.

Keppler Johanes

Dec 27, 1571

Tysk matematiker, astronom og astrolog.
Bedst kendt for sine love om planetarisk bevægelser

Stella Nova

Jan 1, 1572

SN 1572 (SN står for supernova og 1572 er årstallet) var en supernova, som befinder sig 7.500 lysår fra jorden. Sådanne supernovaer formodes at dannes, når en hvid dværg-stjerne gennemgår en kæmpemæssig, thermonuklear eksplosion. Materiale fra stjernen slynges ud med hastigheder på op til 30.000 km/s – eller en tiendedel af lysets hastighed, og i løbet af de sidste 400 år har dette materiale ekspanderet til at danne en sky af gas og støv med en diameter på mere end 20 lysår . Men selve beskaffe

Isaac Newton

Jan 4, 1643

Isaac var en engelsk matematiker, fysiker og astronom
Han opdagede tyndekraften
Hans vigtigste værk er "Philosophiae Naturalis Principia Mathematica" fra 1687.

Halleys Komet

Feb 21, 1700

Halleys komet, officielt kaldet 1P/Halley efter Edmond Halley, som i 1700-tallet var den første der udregnede dets bane, er den bedst kendte og klareste af kometerne fra Kuiper-bæltet, som besøger den indre del af solsystemet i en regelmæssig bane.
Kilder viser at man har kendt til kometen helt tilbage siden 240 f.Kr., men nogle ting tyder på at man så langt tilbage som i 1059 f.Kr., har kendt til kometen. Halleys komet passerer jorden en gang hvert 75.-76. år.