-
han kommer til de små øer ved østkysten. Resten overtages af England (+ Frankrig) senere
-
-
og efterlader en gruppe kolonister, der skal bosætte øen. De er da alle døde, da en ny ekspedition vender tilbage nogle år efter
-
efter at England har brudt med den katolske kirke. Kong Filip d. 2. (Spanien) mod dronning Elizabeth d. 1. (England)
-
i Virginia
-
i Virginia (Jamestwon). Der udkæmpes tre store krige i denne periode
-
-
med nogle hundrede puritanske pilgrimme
(der kom vidst også slaver dette år) -
de køber det af indianerne
-
-
mellem engelske (amerikanske) kolonister + deres allierede (bla Frankrig) og de indfødte i Amerika (se OneNote).
kolonisterne vinder -
da de får adgang til vilde heste, som spanierne havde haft med (nok ikke til dem)
-
England vandt og Frankrig måtte afstå canadiske besiddelser
-
Forbyder kolonisterne at tage land fra de indfødte (kun England må det!). Kolonisterne føler sig trådt på
Dette katalyserer uafhængighedskrigen
(se OneNote) -
kolonisterne gør (indirekte) oprør med England
(se timeline over E5) -
sættes i gang af englændernes Royal Proclamation fra 1763 (se OneNote)
-
mange kolonister bliver dræbt af indianerne (sikkert også omvendt)
-
og dette KAN tolkes som USAs grundlæggelse (ellers er det i 1776 med uafhængighedserklæringen)
-
hvilket også kan markere USAs grundlæggelse
-
efter de mange voldelige opgør
-
til bytte for en provins i Italien
-
området hed Louisiana (ikke den nuværende stat) og var kæmpestort omkring floderne Mississippi og Missouri
-
Med de to pionerer, Lewis og Clark, der fik hjælp af en indianerkvinde, der kunne bygge bro mellem de to kulturer
-
(under Napoleonskrigene, hvilket forklarer spændingerne mellem USA og England)
USA (+ Frankrig) mod England + dets kolonier i Canada.
Sluttede med fredsaftalen i Gent og tingene blev som før
I kølvandet på denne krig kommer "The Era of Good Feelings" -
og dræber 350 hvide.
Andrew Jackson besejrer creekerne i 1814 -
slaget ved Horseshoe Bend
-
The Era of Good Feelings markerede en periode i USA's politiske historie, der afspejlede en følelse af nationalt formål og et ønske om enhed blandt amerikanerne i kølvandet på krigen i 1812.
Årstallene er ca-tal -
Florida er her spansk
-
-
ca-tal
-
-
der kommer til at være krige mellem dem og USA i 1830+40'erne
-
og præsident Jackson giver militia'en frie hænder (se PwP slide 23)
-
Indianerne skal flyttes til et territorie i Oklahoma (nuværende).
Dette blev forsøgt undgået i 1831+32 af indianerne, men ignoreret af Jackson og udført i 1836 (Trail of Tears) -
årstallene er ca-tal
-
Højesteret medgiver, men Jackson ignorerer (der er jo fundet guld)
Årstallene er både 1831 og 1832 -
i Illiois
-
-
Krig med USA og seminole-indianerne (i det nu amerikanske Florida)
USA vinder, selvom de lider større tab -
Cherokee-indianerne forflyttes til Oklahoma pga the Indian Removal Act (guld i Georgia)
-
kolonisterne gør det
Indlemmes i USA i 1845 -
efter at have været "Lone Star Republic"
-
landet går nu fra kyst til kyst
-
og bliver mere korrupt
-
en række bevæbnede konflikter mellem Apache-indianerne (Mexico) og kolonister (USA) på bagrund af Mexicos løsrivelse fra USA i 1848
Årstallene er ca-tal -
-
Døbt efter indianerstammen Sioux, som de fleste krige var mod:
Hovedefaserne:
1854-55 Grattan-affæren
1862-64 Minnesota-opstanden (Little Crow)
1866-68 Bozeman Trail-krigen (Red Cloud)
1876-77 Black Hills-krigen (Sitting Bull/Crazy Horse/Custer)
1890 Massakren ved Wounded Knee -
I traktaten lovede indianerne ikke at angribe nybyggerne, mens USA lovede, at landet skulle tilhøre indianerne for evigt og gav dem et årligt pengebeløb
-
Som en del af Sioux-krigene.
se PwP slide 30 -
USA mod seminoleindianerne
Seminolernes rolle "dør ud" (udspilles) -
-
USA vinder og får indianerne til at gå over 600 km (The Long Walk) (se PwP slide 27)
-
Indianerne spiller ikke den store rolle her (da de ikke er i det østlige USA pga the indian removal act)
-
der gav jordlod til alle nytilflyttere. Dette starter den store immigration til USA og sætter yderligere indianerne under pres.
-
Sioux-indianernes opstand mod de hvide, pga deres utilfredshed (se OneNote + PwP slide 33)
-
bortset fra i de fire unionstro slavestater (se PwP "raceudryddelse" slide 7
-
som resultatet af den indianske nederlag mod amerikanske tropper i krigen 1860-1864.
Indianerne skulle gå over 600 km (se PwP slide 27 + OneNote) -
Væbnede kolonister (militsfolk) angriber og dræber 300 indianere, der var ment som en gengældelse.
Kan perspektiveres til My-Lai massakrene i Vietnam (se PwP slide 33) -
Virker som endnu en (mere eller mindre) ubegrundet massakre mod de indfødte af amerikanerne
Var en del af Colorado-krigen (1864-1865) -
pga spændinger mellem hvide og indfødte (se OneNote)
Endte "inconclusive" -
altså indskrives i forfatningen
-
der skal hjælpe de nye frie slaver med deres tilværelse
-
En del af Sioux-krigene
Anført af høvding Red Cloud -
i USA (self)
-
(ikke indianere)
-
indianerne får det først i 1924
-
Indianerne bliver gradvist forstyrret og fordrevet fra området, som de havde fået ved Fort Laramie-traktaten
-
nok det mest kendte slag i samtlige indianerkrige. Mellem hvide og indfødte.
Indianerne vandt -
efter Slaget ved Little Big Horne.
Kolonisterne får Black Hills området, hvor der er fundet guld.
Indianerne vandt slaget ved Little Big Horne, men tabte krigen -
Høvdingen Geronimo indleder den sidste indianerkrig. Han var en garvet krigsmand og voldelig af natur
-
Lov der omfordeler jord til indianernes ulempe.
-
Presser indianerne og symboliserer kolonisternes "egoisme"
(+ det dårlige forhold mellem amerikanere og nedstammere af indfødte i dag) -
(fra PwP "Raceudryddelse"):
Med højesteretsdommen ”Plessy versus Ferguson” blev det slået fast, at staterne godt måtte opretholde en raceadskillelse. Forholdene, der blev tilbudt de to racer skulle dog være lige gode. Det var de dog sjældent. -
The National Association for the Advancement of Colored People forkortes NAACP er en af USAs ældste og mest indflydelsesrige borgerrettighedsbevægelser
-
-
af Højesteret. Det går dog ikke let at tilvende de hvide til
-
hvilket fører til en sag, som NAACP (Rosa Parks) vinder
-
først forbydes 9 sorte elever at komme ind på den tidligere all-white skole, selvom raceadskillelse er blevet forbudt. En guvernør tilkalder guarden for at forbyde eleverne indgang.
Senere same år tilkalder præsident Eisenhower også politiet, denne gang for at eskortere eleverne ind -
EN gruppe sorte sidder på en restaurant og nægter at gå, selvom de bliver chikaneret af de hvide
-
Modstandere af seperatismen tager en bus, der bliver angrebet af brandbomber
-
-
-
der dræber 4 sorte piger
-
-
det var svært for sorte at stemme og det ville marchen hjælpe på (se OneNote)
Det hjalp og en lov blev vedtaget -
Efter stort pres fra bla den sorte befolkning
-
det filmes og skaber opstande.
kan perspektiveres til George Floydd. -
af en sort jury (ikke at det er vigtigt hæh)
-
-
der tit skaber oprør og mediedebatter
-