Tema 7: USA - mellem isolationisme & aktivisme

  • 1492

    Opdagelsen af den nye verden

  • 1492

    Columbus genopdagelse

    opdagelsen af det amerikanske kontinent er blevet tilskrevet den opdagelsesrejsende Christoffer Columbus. Amerika blev naturligvis "opdaget" og befolket mange tusinde år tidligere, men Columbus genopdagelse i 1492 fik helt afgørende historisk betydning.
    Amerika blev opdaget 500 år tidligere end Columbus, men oprettede ingen permenente kolonier og dermed blev det ingen historisk betydning
  • 1497

    John Cabot

    i 1997 sendte den engelske konge, inspireret af Columbus opdagelser, den italienske navigatør John Cabot ud for at finde en nordlig passage til Asien. Han stødte istedet først på Newfoundland i det nuværende Canada og senere også det nordamerikanske fastland.
  • 1500

    Amerigo Vespucci

    han foretog en række rejser til den nye verden omkring år 1500, han rejste bl.a langs sydamerikas kyst, hvilket overbeviste ham om, at nye landmasser ikke var de østlige dele af Asien, men derimod et helt nyt og uudforsket kontinent. Amerigo har givet navn til Amerika og har på den måde sat sit eftertrykkelige præg på verdenshistorie.
  • 1565

    Spaniens koloni i USA

    Spanien var den første nation, der etablerede en permanent koloni i det nuværende USA. det skete i 1565 i Florida. Efter dem kom franskmændene
  • Period: to

    Invandrere var kolonister

    frem til uafhængigheden i 1776 var invandrerene kolonister. de kom primært fra de europæiske lande, der havde kolonier i Nordamerika, altså England, Frankrig, Holland, Spanien og Sverige. Kolonisterne udvandrede som led i en imperialistisk udvidelse af deres europæiske moderland.
  • Englændernes vellykket koloniseringsforsøg

    Englændernes første vellykkede og permenente koloniseringsforsøg blev oprettelsen af Jamestown i Virginia i 1607. derfra gik det i løbet af 1600 tallet kun en vej: antallet af engelske kolonier i Nordamerika steg støt, og tidligere hollandske, svenske og franske kolonier faldt efterhånden i hænderne på den engelske trone
  • Period: to

    Borgerkrig og slaveri

    fra 1620 frem til borgerkrigens ophør i 1865 blev der importeret mere end 600.000 sorte slaver i USA som led i Trekantshandlen.
  • Blodig massakre

    En blodig massakre mellem Powhattanstammen og den engelske koloni Jamestown i virginia
  • Hollænderne opgav deres krav på det New Netherland

    de overlod kolonierne til England i bytte for Surinam på den Sydamerikansk nordkyst.
  • Uafhængighedserklæringen

    uafhængighedserklæringen var en udløber af oplysningstiden. dvs den periode i 1700 tallet, hvor mennekser på basis af videnskabelige erkendelser begyndte at stille nye spørgsmål til naturen og verden og de autoriteter, der styrede.
    her blev tidens mest fremtrædende idealer de klassiske liberale: den enkeltes frihed i politisk, økonomisk og religiøs henseende, og på statsligt niveau var det en tilslutning til republikken og et opgør med monarkiet og koloniimperialismen.
  • Period: to

    Syvårskrigen - magtfordeling endelig stået fast

    Det foregik mellem parterne: Europa, Afrika, Amerika og Asien.
    Den ene side: Storbritannien, Preussen og Portugal
    Den anden side: Frankrig, Østrig, Spanien, Rusland og Sverige
    Frankrig og Storbritannien sloges omkring det nuværende Ohio. Her vandt de engelske kolonier, og ved slutningen af krigen måtte Frankrig afstå alle kolonier øst Mississipi.
    Storbritannien fik en kæmpe succes, men en dyr affære, det betød at statsgælden voksede. det vakte stor modtand i de 13 britiske kolonier.
  • Period: to

    "No taxation without representation"

    Amerikanerne satte sig imod de ekstra skatter og toldafgifter, der skulle dække Storbritanniens krigsgæld. de amerikanske kolonier var utilfreds med, at de blev styret fra London uden selv at være repræsenteret i den lovgivende forsamling. helt konkret mente fremtrædende kræfter i kolonierne, at de som engelske statsborgere havde ret til kun at betale skat til lovgivere, de selv havde valgt.
  • Mødtes medlemmer af 12 af 13 kolonier

    en fælles kurs over for de engelske stramninger af told og skattelovgivningen.
  • Uafhængigskrigen udbrud

    i 1775 kom det til et sammenstød, over våbenlager, mellem de engelske rødfrakker og de såkaldte minutmænd. denne episode var dråben, der udløste den amerikanske uafhængighedskrig. Massachusetts lovgivende forsamling samlede en hær og bad de øvrige kolonier om hjælp og belejrede statens hovedby Boston.
  • Den Amerikanske hær

    kolonistyrken bestod i første omgang af hjemmeværnslignende minister, som dog blev suppleret med oprettelsen af en egentlig hær i maj 1775. Hæren fik George Washington som øverstkommanderende.
  • Independence Day

    den 4 juli 1776 underskrev samtlige af de 13 kolonier den amerikanske uafhængighedserklæring og blev på den måde selvstændige stater. den blev primært skrevet af Thomas Jefferson
  • Vermont

    staten Vermont forbød slaveri allerede i 1777 altså inden oprettelsen af den amerikanske føderation, og de fleste af Nordstaterne fulgte efter i de følgende år.
  • Forbudt af importere slaver

    i år 1808 blev det forbudt at importere slaver til USA og det medførte et drastisk fald i antallet. alligevel 50.000 slaver til USA i perioden 1808 til borgerkrigens afslutning 1865. import forbudet betød imidlertid ikke, at forholdene ændrede sig for de slaver der allerede var i USA. de og deres efterkommere måtte fortsætte tilværelsen som slaver på sydens store plantager
  • Monroe-doktrinen

  • Period: to

    Forholdet mellem Nord og Syd

    forholdet blev mellem nord og syd blev mere og mere anspændt i perioden 1850-1861. de forskellige produktionsbetingelser, leveforhold, kulturer og menneskyn betød naturligvis forskellige krav til politikerne. overordnet set var det tre hovedårsager til borgerkrigens udbrud:
    - uenighed om slaveriet
    - uenighed om toldregler
    uenighed om hvor langt de enkelte staters selvstyre skulle rakke
  • Abraham Lincoln blev præsident

  • Borgerkrig

    den 12 april 1861 brød krigen ud, da de konfødererede stater (sydstaterne) igangsatte et voldsomt bombardement på Fort Sumter. Det udløste fire års borgerkrig
  • Period: to

    Abraham Lincoln og slaver

    Abraham Lincoln valgte i september 1862 at annoncere at alle amerikanske slaver pr 1 januar 1863 var at regne for frie mænd
  • Period: to

    Reconstruction

    genopbygning og omdannelse. det blev den afdødes vicepræsident der kom i spidsen for genopbygningen. Andrew Johnson var en sydstatsmand, demokrat, en tidligere slave ejer og imod stilling imellem sorte og hvide.
    rekonstruktionen kom altså ikke til at betyde ligestilling mellem sorte og hvide som man måske skulle tro. det skulle tage mere end 100 år før den udvikling var tilendebragt.
  • Sydstaterne overgiver sig

  • Period: to

    Første verdenskrig

  • Wilson vinder præsidentvalg

    Wilson vinder præsidentvalget i USA på et slogan om at holde USA ude af første verdenskrig
  • USA går ind i første verdenskrig

  • Period: to

    Marshallplanen

    Målet var ikke kun at genrejse Europa, men også støtte de Vesteuropæiske økonomier.
    Herudover havde man samtidigt en forventning om, at den økonomiske hjælp havde tre gavnlige effekter for USA.
    Regner med bedre økonomi forhold og mindre arbejdsløshed i Vesteuropa, og forhindre kommunismen i at sprede sig.
    For det andet håbede man på at støtten ville bidrage til en general spredning af amerikansk kulter, livsstil, holdninger og værdier i Europa.
  • Inddæmningspolitik

    Man ville forhindre kommunismen i at brede sig, der blev ført inddæmningspolitik.
    Dette skete gennem økonomisk støtte til Vesteuropa og ved direkte militær indgriben.
  • NATO

    En række militære alliancer oprettede i 1949
    Øget økonomisk støtte og dirket brug af militære styrker.
    Hvis i kommer i krige hjælper vi jer, og hvis vi kommer i krig hjælper i os
    Primær som beskyttelse til de europæiske lande mod Sovjetunionen
    Sovjetunionen oprettet warszapagten i 1955 som et modsvar
  • Roll back-politik

    Inddæmningspolitikken modtog stærk modstand i USA. Truman blev hårdt kritiseret, efter skandalerne i 1949 og den militære styrkeprøve i Korea havde givet stof til eftertanke for det amerikanske militær.
    Den republikanske præsident og tidligere general Dwight D. Eisenhower valgte derfor at indføre en ny militærstrategi.
    USA skulle forsøge at ”befri” eller generobre kommunistisk kontrollerede områder.
  • Period: to

    Koreakrigen

    Konflikt opstod på den koreanske halvø og de havde været en tidligere japansk koloni men delte sig i to efterfølgende af deres frigivelse
    Nord Korea var under sovjetisk kontrol og syd Korea var under amerikansk kontrol
    Nordkorea ville forene Korea på deres vilkår gennem en overraskelseskrig. Kommunisterne fik erobret Sydkorea og FN greb ind. Kommunistiske soldater trængt tilbage. Kinas troppe gik ind og rykket grænsen længer syd men blev rykket tilbage
  • Invasionen af Cuba

    Amerikanere så det som en katastrofe at have en sovjetisk allieret som nabo, dermed søsatte CIA omgående et program, der skulle fjerne Castro fra magten
    Sovjetunionen opfører missilramper på Cuba, hvilket betyder at man vil ramme USA med atomvåben
    Kennedy valgte at lave flådeblokade, der skulle forhindre yderligere materiel i at nå frem til missil-anlægget
    Det lykkedes dog at finde en løsning, som gik ud på at Sovjetunionen gik med til at fjerne anlægget og USA lovede ikke at angribe
  • Period: to

    Vietnamkrigen

    Mislykket inddæmnings forsøg, da det kommunistiske nord vinder.
    USA sendte et stort antal soldater til Sydvietnam fra slutningen af den 1. indokinesiske krig i 1954 til 1973.
    Amerikanske militærrådgivere blev sendt til Vietnam fra 1950, hvor de assisterede de franske kolonitropper.
  • Period: to

    SALT og Helsinkiaftalen

    et topmøde i Moskva 1972 lykkedes det Nixon at komme frem til en aftale (SALT 1) om en fastfrysning af antallet af interkontinentale - og mellemdistanceraketter. desuden underskrev man en række handelsaftaler, der skulle styrke båndene mellem de to mistroiske giganter.
    aftalen betød gensidig anerkendelse af landenes territoriale integritet, tilslutning til FN's menneskerettighederklæring osv.
    forhandlinger fortsatte og førte til SALT 2-aftalen i 1979
  • Period: to

    Oliekrise

  • Period: to

    Den kolde krigsperiode - murens fald og sovjetunionens sammenbrud

  • Murens fald

  • Period: to

    Fra økonomisk fremgang til gælds- og finanskrise

  • FN indleder en militærintervention

    Den kolde krig
  • Osloaftalen

    Clinton for første gang fik Israel og Palæstinas ledere til at forhandle om en køreplan for løsningen af israel-palæstina konflikten. det lykkedes i 1995 for Clinton endnu engang at spille rollen som fredsmægler.
  • Borgerkrig i Rwanda

    FN formår ikke at hjælpe til med situationen i Rwanda
  • Dayton-aftalen

    en fredsaftale i den jugoslaviske borgerkrig - noget EU trods gentagne gange ikke lykkedes med.fredaftalen sikrede en løsning mellem Bosnien, Kroatien og Serbien.
  • Period: to

    Borgerkrig

    borgerkrig i ex-jugoslavien fortsatte af en konflikt mellem Serbien og kosovo. USA forsøgte at få vedtaget en FN-resolution, men Rusland og Kina modsatte sig, hvilket resulterede i, at USA og NATO indledte et bombardement af Serbien i 1999.
  • Kosovo

    Folkemord. Serbia angriber Kosovo
  • Den 11. september

    Den 11. september kl 8.46 fløj et kapret fly ind i World Trade Centers nordlige tårn i centrum af New York. flere fly derefter.
    George Bush vandt - mere isolationistisk udenrigspolitik - skattepenge skulle ifølge Bush bruges i Amerika og ikke på at udrede andre landes problemer
  • Union-tale

    der blev gjort klar, at krigen mod terror kun lige var begyndt, i 2002 blev det mere og mere tydeligt at USA ville indlede et angreb på Irak
  • The Boston teaparty

    i 1767 havde Storbritanniens finansminister, til koloniens store utilfredshed, besluttede at lægge skat på te. amerikanerne modsatte sig handlen og nægtede adgang for skibene til deres havne. i Boston lykkedes det tre af te-skibene at lægge til. det resulterede i, at utilfredse kolonister bordede skibene og brugte havnen til at brygge, verdenstorste kom te.
    i 2009 har den Tea Party bevægelsen fyldt meget. bevægelsen kræver mindre skatter og mindre magt til regeringen.