-
Period: to
Kolonisering
I 1600 tallet koloniserede England, Amerika. -
Period: to
De 13 engelske kolonier på Nordamerikas østkyst
Koloniernes befolkningstal voksede stærkt gennem 1600- og 1700-tallet i kraft af indvandring fra særligt England, Skotland, Irland og Wales -
Period: to
Benjamin Franklin
Han ydede gennem hele sit liv et bidrag til koloniernes udvikling, som det f.eks. kom til udtryk gennem en af kontinentets første aviser, som han var med til at udgive i Philadelphia. -
Kolonifrigørelse - Søger om at oprette en fælles forsamling (Congress)
I 1754 søgte han og andre kolonister om, at oprette en fælles forsamling (Congress) -
Period: to
Syvårskrigen
Frankrig træder ud af USA efter Syvårskrigen (England og deres amerikanske kolonister vs franskmænd og indianere. -
Proclamation Line
Parlamentet vedtog, at kolonierne ikkke måtte bevæge sig frit mod vest, kaldes "Proclamation Line" -
Kolonifrigørelse - Proclamation Line
Parlamentet vedtog også, at kolonierne ikke måtte bevæge sig frit mod vest. Det kaldes "Proclamation Line" -
Stempelloven
Englands økonomi var svækket efter den lange krig, og de begynder derfor at vedtage love som skabte kontrol over Amerika og som gav økonomisk tilskud. Stempelloven i 1763 var en af disse, og betød at amerikanerne skulle betale afgift på hvert stykke trygt papir. Stempelloven skabte derfor en anti-engelsk følelse i de amerikanske kolonier, da de ikke følte syvårskrigen var deres krig, men englændernes krig mod franskmændene (engelsk krig på amerikansk jord) -
Bostonmassakren
Bostonmassakren var et sammenstød mellem britiske tropper og lokale indbyggere i Boston, Massachusetts i 1770, dvs. nogle år før den amerikanske uafhængighedskrig brød ud. Charles Townhed havde indført en strøm forvaltning om told af afgifter. Den afskaffes i dette år. Bostonmassakren sker i samme år, hvor engelske soldater dræber fredelige civile. -
Period: to
Kolonifrigørelse - "Te selvskab i Boston"
"Te selskab i Boston" --> Parlamentet lavede nogle tvangslove, som betød at kolonien skulle bøje sig for de engelske synspunkter og betale for den ødelagte te, som de havde smidt i havnen. -
Teselskabet i Boston
var en aktion den 16. december 1773, hvor en gruppe modstandere af det britiske imperium smed 342 kasser te i havnen i Boston, Massachusetts. Borgerne nægter at tage imod teen med de nye høje afgifter og Massachusetts straffes nu med "tvangslove". Desuden skulle de betale for den ødelagte te. -
Slaget ved Lexington
Slaget ved Lexington og Concord var startskudet til Den amerikanske uafhængighedskrig. Slaget startede natten til den 19. april 1775, hvor omkring 900 britiske soldater marcherede mod Lexington og det blev den indledende kamp til belejringen af Boston. -
Period: to
Amerikanske uafhængighedskrig
Den amerikanske uafhængighedskrig eller amerikanske befrielseskrig var en krig mellem Storbritannien og tretten britiske kolonier, som erklærede deres uafhængighed som Amerikas Forenede Stater i 1776. Amerikanenerne ville ikke være en del af briterne længere, de vil gerne løsrive sig fra dem. -
Den amerikanske uafhængighedserklæring
blev skrevet i 1776 for at erklære, at de tidligere 13 engelske kolonier i Amerika løsrev sig fra det britiske imperium for siden at forme USA. -
Uafhængighedserklæringen
-
Kolonifrigørelse - Amerika erklærede sig fri
opsagde deres troskab til den engelske konge (erklærerede sig frie) -
Kolonifrigørelse - Konføderationen
Oprettelse af fælles styre: konføderationen, altså et statsforbund -
Den amerikanske forfatning
Den amerikanske forfatning laves, som er den amerkianske grundlov -
George Washington som første præsident
George Washington tiltræder som USA´s første præsident -
Slaveri
Det bliver forbudt at indføre slaver i USA. -
Period: to
Borgerkrigen
Borgerkrigen opstår mellem sydstaterne og nordstaterne. Sydstaterne vil ikke have en union og vil beholde slaveri hvorimod Nordstaerne ønsker en Union og ingen slaver -
Slaver til frie mennesker
Præsident Abraham Lincoln udsteder loven, der gør slaver i USA til frie mennesker. -
Period: to
Industrialisering
Under industrialiseringen sker der en udbredelse af industrielle processer, idet de håndværksmæssige produktionsformer afløses af stordrift, masseproduktion, øget brug af maskinkraft og specialisering af arbejdsprocesserne (arbejdsdeling) -
Afroamerikanske mænds stemmeret
Afroamerikanske mænd får stemmeret. -
Opgør med raceadskillelse
Den amerikanske Højesteret fastslår, at raceadskillelse ikke er ulovligt i henhold til grundloven. Det bliver i Sydstaterne starten på en opdeling af sorte og hvide, f.eks. i busser, skoler og restauranter. -
Kvinders stememret
Kvinder får stemmeret i USA -
Wall Street krakket
-
Period: to
The Great Society og borgerretslovgivningen
-
Period: to
Den kolde krig
Den kolde krig er betegnelsen for de konflikter i international politik, der opstod mellem landene i NATO og Warszawapagten i perioden fra 2. verdenskrigs afslutning til Sovjetunionens opløsning i 1991 -
Period: to
Koreakrigen
En genforening af Korea i 1950 var gået i hårdknude. Krigen udbrød da den kommunistske Nordkorea (styret af Sovjet) angreb Sydkorea (Amerikanske styrker) i juni 1950. FN's sikkerhedsråd sendte tropper til Korea, for at dæmpe aggressionerne. Sydkorea blev befriet og rykkede derefter ind i Nordkorea. Da de amerikanske styrker nærmede sig grænsen mellem Kina og Nordkorea, udsendte Kina advarsler om, at de ikke accepterede fjendtlige styrker ved grænsen, men det ignorerede general MacArthur. -
Period: to
De sortes borgerrettighedskamp
I midten af 1950’erne begyndte der endelig at blive gjort noget ved forskelsbehandlingen af den afroamerkanske befolkningsgruppe. I 1950'erne og 60'erne havde afroamerikanerne for alvor fået nok. Med massedemonstrationer, boykots og andre primært ikkevoldelige protester krævede de lige rettigheder og muligheder for alle. -
Period: to
Cubakrisen
Cubakrisen er en betegnelse for de 13 dage i oktober 1962, hvor USA og Sovjetunionen gensidigt fremsatte trusler om at anvende atomvåben om nødvendigt. Krisen var kulminationen på Den Kolde Krig, og antagelig det tætteste verden nogensinde har været på en atomkrig mellem de to atommagter. -
John F. Kennedy skudt
- nov. 1963 bliver John F. Kennedy skudt og dør kl. 12:30 på Elm Street i Dallas, Texas.
-
Terrorangrebet den 11. september 2001
Terrorangrebet den 11. september 2001, var en række koordinerede terrorangreb mod USA, der blev udført tirsdag den 11. september 2001. Om morgenen den 11. september 2001 kaprede nitten mænd med tilknytning til al-Qaeda fire passagerfly.