Oldtidskunskab

  • 431

    Den peloponnesisk krig

     Den peloponnesisk krig
    Det var opgøret mellem de græske stater. Årsagen til krigen var, spartanernes frygt for athenernes voksende magt. Krigen var mellem to stormagter, med vidt forskellige styrker. Athenerne var en flådemagt, mens spartanerne havde en rigtig stærk militærstyrke. Deres samfundsstruktur er også vidt forskellig. Sparta var diktatur og Athen havde demokrati. Spørgsmålet er så hvor meget demokrati, dog var det stadig et. Så det var kampen mellem spartas oligiarki overfor athenernes demorkati.
  • 479

    Slaget ved Platææ

    Aret efter søslageftved Salamis blev den persiske hær slåetved Platææ. Dermed var den direkte krigstrussel fjernet. De joniske byer i Lilleasien blev efterhanden befriet, og Ægæerhavet blev sikret for græske handelsskibe.
  • 479

    Det deliske Søforbund

    ForbundsfælIeme skulle enten stille skibe eller betale en afgift, som blev opbevaret i forbundskassen pa øen Delos. De fleste stater valgte den nemmeste made, at betale afgift. De kom derved i afhængighedsforhold til Athen. Heri lå spiren til indbyrdes stridigheder og siden til åben krig.
    Foreløbig fik aile stater dog del i fremgangen efter freden. De oplevede stort set samme samfundsmæssige udvikling. Den er tydeligst og bedst belyst i Athen.
  • 479

    Athens vækst

    Athen havde på dette tidspunkt førerstillingen. De havde mnge handelsforetagender. Med handelen voksede produktionen og med den voksede eksproten også.
  • 480

    Tronskifte i Persien/Xerxes bliver enehersker i Persien

    Sejren ved Marathon gav grærkeme et pusterum på ti ar, og den gav egypterne mod til et oprør imod det persiske herredømme. Dertil kom et tronskifte I Persien. Xerxes blev den nye perserkonge.
  • 480

    Perserne i Grækenland

    Han samlede en kæmpehær af Persere og deres undersåtter.
    Xerxes plan var, at få herrødømet på havet. For han vil knuse den græske flåde med et slag. Deres modstander havde også en klar taktik: Athenerne var på vandet, mens Spartanerne var til lands, det skyldes deres forskellige styrker og kompetencer. To ting er afgørende for udfaldet af en krig: viljen og våbnene. I slaget ved Salamis havde perseme våben, grækerne havde viljen og drog derfor sejrrigt ud af krigen.
  • 490

    Marathonslaget

    1490 gik mellem 10 og l5.000 persiske elitesoldater i land på Marathon-sletten 42 kilometer øst for Athen. Atheneme rykkede ud med en noget mindre hær. Trods persemes pileregn holdt de sammen, og under et omringende stormløb mejede de græske lanser en stor del af perserherren ned.
    Det var en stor moralsk sejr for athenerne. Perserne var for første gang blevet standset, og for første gang var et angreb pa Europa af ikke-europeriske folkeslag blevet afvist.
  • 494

    494 f. kr. - Perserkrigene

    Perserne havde overtaget Lydien, Babylon, Egypten og det meste af Orienten. Også de græske bystater i Jonien blev underlagt det persiske styre. Perserne indsatte tyranner, som skulle sikre det persiske momentum og opkræve afgifter fra grækerne. Jonerne forsøgte derfor oprør, men oprøret blev nedkæmpet i 494 f. kr.
  • 494

    Anlæg af orlogshav i Piræus

    Byens ledende statsmand, Themistokles, ventede et persisk angreb. Han gav ordre til at anl;pgge en orlogshavn i Pir;pus og til at sertte gang i et fladebyggeri. Et sterrkt s0forsvar var grerkemes eneste redning. Lykkedes det, ville Athens fremtid ligge pa havet, mente han.
  • 494

    Erobring af de joniske (græske) byer på Lilleasien (Tyrkiets kyst)

    Ved erobringen af de joniske byer var perserkongen blevet inddraget i europerisk politik. Forskellige handelsinteresser og samfundssystemer stod overfor hinanden. Det tvang kongen til at handle. Der var flere muligheder. Den nemmeste var et direkte angreb pa Grærkenland. Det kom fa år efter Milets ødelæggelse.
  • 494

    Milets ødelæggelse

    Den ledende by, Milet, blev jævnet med jorden, størstedelen af den mandlige befolkning dræbt og resten deporteret til Babylonien.