-
Jan 1, 1534
Act of Supremacy
En ny lov der der gør Kong Henry VIII (protestant) af England til overhoved af de katotolske (engelske) kirker i Irland. -
Period: Jan 1, 1534 to
Irlands historie
-
Jan 1, 1536
Anerkendelse af Kong Henry VIII
Det Irske parlament anerkender kongen af England som overhoved for den Irske kirke. -
Mar 1, 1541
Ny konge i Irland
Henrik den 8. lader sig kåre som konge af Irland. Et ønske om at knytte den irske befolkning tættere til kronen. -
Niårskrigen: 1594-1603
Grundet feudaliseringen af det irske aristokrati kom et omfattende oprør i Ulster -
Fordrivelse af katolske jordbesiddere
Der blev igangsat en fordrivelse af de katolske jordbesiddere til fordel for importerede protestanter fra England. Indebar en radikal forandring af den eksisterende samfundsstruktur. -
Jordfordeling
Katolikkerne ejer stadig 60 % af Irlands jord. -
Karl den 2.
Karl den 2. søgte om at afbøde følgerne af Cromwells politik. -
Act of Settlement
Act of Settlement er en lov som giver hårdere straffe til folk der deltager eller er tilskuere til det irske oprør. -
Jakob den 2. bliver fordrevet fra England
-
Slut med med katolikker som politisk magtfaktor
I 1690 led Vilhelm den 3. af Oranjes tropper et stort nederlag ved Boyne, og igen ved Aughrim det følgende år samt fredsslutning ved Limrick. Den katolske del af befolkningen besad endnu 20 % af jorden, 100 år senere var tallet reduceret til 5 %, -
Irlands underkuelse under det engelsk-anglikanske styre
Det katolske flertal af befolkningen blev udlukket fra embeder samt fra valgret lokalt og til parlamentet, og katolsk undervisning og kirke undertryktes.
Penal laws gjorde at katolikkerne ikke måtte eje eller forpagte jord. -
De resterende Penal Laws
De resterende Penal Laws ophæves under indtryk ad den Franske Revolution. -
Society of United Irishmen dannes
Krav om katolikkernes emmancipation (frigørelse), og senere fuld irsk selvstændighed. -
Oranges Society etableres
Oranges Society hævdede protestanternes stilling og union med England. -
Katolsk oprør i Wexford
Et fransk forsøg på at støtte irsk selvstændighed slog fejl, og dette første til et blodigt katolsk oprør i Wexford i 1798. -
England sætter ind mod det irske parlament
England satte herefter ind mod det irske parlament, der ophæveede sig selv i 1800 efter pres og bestikkelse. -
Union mellem Irland og England oprettes
Unionen mellem Irland og England trådte i kræft, Irerne fik nu sæde i Westminister, men katolikkerne var fortsat uden politiske rettigheder. -
Nyt oprørsforsøg mislykkedes
Et nyt oprørsforsøg fra Society of United Irishmen mislykkedes i år 1803. -
Krav om valgret til katolikkerne
Med sagføren Daniel O'Connell som leder blev der rejst krav om valgret til katolikkerne, hvilket blev gennemført i 1829. -
Den anglikanske statskirkes magt indskrænkes (1830-1841)
Whigregeringerne i Westminister indskrænkede den anglikanske statkirkes magt. O'Connell krævede desuden fra 1833 at unionen med England blev ophævet, og årene efter fik han stor tilslutning til den såkaldte Repeal Association. -
Kartoffelpest 1845-1847
Kartoffelpesten hærgede i Irland og fik katastrofale følger, da store dele af befolkning (8 mio.) var afhængige af kartofler som daglig føde. Dårlige høstår kunne stadig langt hen i 1800-tallets anden halvdel resultere i udbredt nød i landbefolkningen.
Det skønnes at ca. 1 million døde af sult eller følgesygdomme. Indbyggertallet faldt til ca. 5 millioner, også pga. en stadig irsk-katolsk udvandring til især USA. -
En ny nationalistisk opstand
En ny nationalistisk opstand iværksat af foreningen Young Ireland, blev slået ned - kravet om irsk selvstændighed blev dog videreført af Irish Republican Brotherhood og af eksilorganisation i USA, Fenian Brotherhood. -
Ophævelse af den anglikanske statskirke
Gladstone ophævede i 1869 den anglikanske statskirke. -
Fæsternes retstilling over for godsejerne styrkes
Gladstone styrkede i 1870 fæsternes retstilling over for godsejerne. I Irland opstod i 1870'erne også en landbrugskrise. -
Home Rule - krav om selvstyre
Fra år 1870 rejstes et krav om selvstyre, altså Home Rule, der i parlamentet blev fremført af C.S. Parnell. Han førte en militant anti-britisk politik i Irland. Parnells indblanding i en skilsmisse-sag splittede det irske parti, og endte hans politiske karriere.
Gladstone blev standset af Overhuset i sin kamp for Homerule. -
Irske bønder ejer jord
Grundet en begyndende ændring af besiddelsesforholdene førte til at 35 % af Irlands bønder ejede deres jord omkring 1875. -
Land League oprettes
Organisationen Land League blev oprettet i 1879 som redskab til at forbedre overgangen af jord på irske hænder. (militant kamp mod engelske godsejere)
Begrebet Boykot opstod grundet Land Leagues aktivitet, så som mord og plyndringer. -
Gladstone bliver væltet af Parnell
I år 1885 blev Gladstone væltet af Parnell på grund af utilfredshed med hans moderatte irske reformer, men Gladstone accepterede nu Home Rule, dvs. et parlament i Dublin med fuld suverænitet ved undtagelse af områderne: udenrigspolitisk, forsvar og handel, og han vendte tilbage til magten med Parnells støtte. -
Nye love (1885, 1891, 1893 & 1909)
De irske fæsteres stilling blev løbende forbedret med de nye love, og antallet af selvejerbønder øgedes til at omfatte omkring 2/3 af bondeklassen i 1918. -
Slutningen af 1800-tallet
Der hærgede stadig uro på landet, og det irske landbrug svækkedes alvorligt.
Danmark og Holland erobrede det britiske fødevaremarked, derved øgedes skellet mellem det katolske Sydirland og det protestantiske Ulster. -
De irske stemmer i Parlamentet
De irske stemmer i Parlamentet blev afgørende for kampen for Home Rule. -
Home Rule bliver vedtaget i Irland
I 1912 blev det vedtaget at give Irland deres ønske om Home Rule, som Overhuset nu kunne forsinke i to år men ikke standse. -
Prostanter i Ulster vender sig mod udviklingen
Prostanter i Ulster vender sig mod udviklingen, og dannede derfor i år 1913 en provisorisk regering og en illegal hær på 100.000 mand, som kaldtes Ulster Voulenteers under ledelse af Edward Carson.
Det katolske flertal svarede ved at oprette Irish Voulenteers på 180.00 mand, og en irsk borgerkrig truede da 1. Verdenskrig brød ud i 1914. -
Påskeoprøret
Påskeoprøret havde sin opstand i Dublin 2. påskedag 24.4.1916. Oprøret byggede på en beslutning, der var taget af den nationalistiske bevægelse Irish Republican Brotherhoods militære råd i 1915. Oprørernes plan var at indlede en landsdækkende opstand mod det britiske styre, men de måtte i stedet ”nøjes” med en handling af mere symbolsk karakter. Oprøret blev ledet af Patrik Pearse og efter mange heftige kampe, der destruerede store dele af bymidten måtte de sande deres nederlag og overgive sig, -
Sinn Fein vinder valget
Sinn Fein vinder valget i Irland med en jordskrædssejr og sætter sig selv i spidsen for en provisorisk irsk forsamling. -
Sinn Fein fremtvinger forhandlinger
Sinn Fein fremtvinger forhandlinger og de første til indgåelsen af en anglo-irsk tragtat, som godkendte etableringen af den irske fristat. -
Kort blodig borgerkrig
Grundet vedtagelsen af at Irland er uafhængig af England og at Nordirland stadig hører til det britiske styre fører til en blodig borkrig mellem de to lande. -
Valg i 1923
Tilhængerne af det anglo-irske traktat vandt kun lidt under halvdelen af de 128 pladser i det nye parlament.
Sinn Fein besluttede sig imidlertid for ikke at indtage sine egne 44 pladser, kunne den nye regering der W.T. Cosgrave regere uden oppositionen indtil 1927. -
De eksisterende grænser mellem nord og syd accepteret
De eksisterende grænser mellem nord og syd accepteret.
Cosgraves regering svækkes langsomt. -
De Valera og Fianna Fail-partiet overtager magten
I 1932 kunne De Valera og Fianna Fail-partiet overtage magten fra Cosgrave. -
Cosgraves parti genopstår
Kort efter genopstår Cosgraves parti som Fine Gael. -
Tariff War
Det lykkedes ikke for De Valera at forbedre den nationale økonomi, der var stærkt hæmmet af verdenskrisen, og dette førte til en kosbar økonomisk krig "Tariff War".
Der blevet vedtaget en ny forfatning. -
De Valera som præsident
Eamon De Valera afslutter sin tredje og sidste periode som statsminister, for at blive sit lands præsident. -
Frigørelse i 1960'erne
Irland begyndte at frigøre sig fra sin afhængighed af det britiske marked. -
The Troubles
”The Troubles” havde sit udspring i 1969 og er en betegnelse for konflikten i Nordirland. Denne konflikt startede, fordi de protestantiske demonstranter begyndte at angribe de katolske kvarterer. Med disse hændelser genopstod IRA (Irish Republican Army), da deres formål var at beskytte katolikkerne. Der blev stillet krav til Storbritannien af både IRA og Sinn Féin – de ville have Nordirland skulle være en del af Irland i stedet for Storbritannien. Dette førte til borgerkrig. Der blev sendt solda -
Irlands indtræden i EF
Irland bliver i 1973 medlem af EF, og dette medfører store forandringer i levevis og værdier. -
Samarbejde mellem regeringerne
Den irske regering sørger samarbejde med den britiske regering, og det resulterer i indgåelsen af den anglo-irske aftale. -
Downing Street-erklæringen
Downing Street-erklæringen indleder fredsprocsessen i Irland. -
Langfredagsaftalen/påskeaftalen 1998
D. 10. april 1998 blev fredsforhandlingerne mellem den amerikanske forhandlingsleder, George Mitchell, den britiske premierminister, Tony Blair, hans irske kollega Bertie Ahern, Sinn Féin og Ulster Unionist Party afsluttet med en fredsaftale. Denne aftale markerer slutningen på 30 års borgerkrigslignende tilstand. -
Langfredagsaftalen/påskeaftalen 1998
Fredsaftalen indeholdte følgende punkter:
● I Nordirland oprettes en lokalforsamling med 108 folkevalgte medlemmer til varetagelse af lokale nordirske anliggender.● Der oprettes en nordirsk lokalregering med 12 ministre fra de største partier på begge sider af konflikten.● Et nyt ministerråd varetager fælles irske spørgsmål. I første omgang omfatter det områder som turisme, transport, landbrug og miljø. -
Langfredagsaftalen/påskeaftalen 1998
Fortsættelse... ● Den Irske Republik ændrer sin grundlov, så det historiske krav om en forening med Nordirland bortfalder.● Et Øernes Råd skal behandle fælles anliggender for England, Wales, Skotland, Nordirland og Irland.● De paramilitære grupper på begge sider skal afrustes inden den 22. maj 2000.● Den britiske militære tilstedeværelse i Nordirland reduceres til, hvad der kan betragtes som passende i et fredeligt samfund. -
Parlamentsvalg
Fianna Fail og Progressive Democrats vinder valget og danner regering, og Sinn Fein går frem (mandater). -
IRA erklærer sin våbnede kampagne for afsluttet.
IRA erklærer sin våbnede kampagne for afsluttet. -
Sinn Feins politiske faktor.
I 2008 sker der en styrkelse af Sinn Feins politiske faktor. Bertie Ahern går tilbage og afløses af Brian Cowen.
Lisabon-traktaten forkastes.
