-
Jan 1, 1534
Reformationen
-
Mar 1, 1536
Anerkendelse af kongen
Det irske parlament anerkendte kongen som overhoved for den irske kirke. -
Mar 1, 1541
Henrik 8. lader sig krone
Henrik 8. lader sig krone som den første konge af Irland. -
Period: to
Niårskrigen
Feudaliseringen af det engelske aristokrati førte til et omfattende oprør i Ulster, der varede 9 år. -
Fordrivelse af katolikker
Efter nedkæmpelsen af oprøret i Ulster begyndte de at fordrive katolske jordbesiddere til fordel for imporeteret protestanter (plantation) -
Restaurationen
Med dette fik kongen den udøvende magt, mens Parlamentet havde retten til at bevilge skatter. Derudover blev hæren indskrænket, statskirken genoprettet og royalistiske godsejere generhvervede konfiskeret jordegods. -
Act of Settlement 1662
Lovgivningen rokkede ikke ved, at katolikkerne, der havde ejet 60 % af Irlands jord, havde mistet alt økonomisk betydning. -
Jakob 2.'s fordrivelse
Jakob 2. bliver fordrevet fra England -
Den katolske del af befolkningen besad ca. 20% af jorden
-
Indledning til Irlands underskuelse
Indledningen til Irlands underskuelse under det engelsk-anglikanske styre kom efter nedkæmpelsen af opstanden. Ca. 70% af befolkningen blev udelukket fra embeder. De havde heller ikke valgret lokalt og til parlamentet. De skulle også følge Penal Laws og ikke eje forpagtet jord. -
Den katolske del af befolkningen besad ca. 5% af jorden
-
Society of United Irishmen
Society of United Irishmen blev dannet med krav om katolikkernes emancipation (frigive, eftergive) og senere 100 % irsk selvstændighed. -
Orange Society
Som modtræk til Society of United Irishmen, blev Orange Society dannet i Ulster. De gik ind for protestanternes stilling samt unionen med England. -
Det irske parlament ophæves
Det irske parlament blev ophævet - af sig selv i 1800. De ophævede sig selv efter pres og bestikkelse. -
Krav om selstyre
C.S. Parnell fremfører kravet om selvstyre - Home Rule -
Gladstone væltes af Parnell
Gladstone væltes af Parnell, men han accepterer Home Rule og kommer tilbage til magten med Parnells støtte. Gladstone bliver dog standset af Overhuset. -
Irske stemmer afgørende
De irske stemmer i Parlamentet blev atter afgørende -
Home Rule vedtages men udsættes
Det blev vedtaget at Irland skulle have Home Rule, men det blev forsinket i 2 år af Overhuset pga. krise. -
Irsk borgerkrig truede
Protestanter i Ulster dannede en provisorisk regering med en hær på 100.000 mand (Ulster Volunteers)
Det kalolske flertal oprettede Irish Volunteers på 180.000 mand -
Irske Parlamentariske Parti svækkes.
Det hidtil dominerende Irske Parlamentariske Parti var blevet sårbart over for den militante republikanisme. For at forebygge en deling opfordrede John Redmond (partiets leder), med held hovedparten af den katolske borgerhær Irish Volunteers til at melde sig til den britiske hær. -
Opstanden - påskeoprøret
I 1. verdenskrig hjalp irerne England med soldater, og blev dermed lovet at Home-Rule ville blive indført. Det blev dog udskudt et halvt år. Dette hjalp også på arbejdsløsheden i Irland, da man som soldat fik mad, tag over hovedet samt en udlandsrejse. Irlands indsats var en stor hjælp og havde meget stor betydning for den politiske kamp, der ville komme, når krigen var slut. -
Irish Republican Brotherhood
Den militante bevægelse, IRB, benyttede fraværet af en hjemlig forsvarsstyrke til at foranstalte et længe planlagt kup. Dette endte galt da de ikke fik civilbefolkningens opbakning. Den britiske regering henrettede 17 af opstandens ledere. -
Period: to
Påskeoprøret
Det varede fra 24. april til 30. april. Oprørerne bestod af Irish Volunteers, Irish Citizen Army og Cumann na mBan. Det der skete i påskedagene er meget indviklet, men samtidig meget enkelt. Irerne demonstrerede og hærgede i Dublin i protest mod det britiske styre.
De blev dog tvunget til at overgive sig efter fem dage. Dog var påskeoprøret ikke spildt, idet det dannede grundlag for oprettelsen af IRA få år senere. -
Selvejerbønderne øgedes
Antallet af selvejerbønderne øgedes til at omfatte ca. 2/3 af bondeklassen efter en række nye love -
''Sinn Féin'' vinder folkestemmingen i Sydirland
Det hidtil ubetydelige party ''Sinn Féin'' på dansk ''Vi selv'', som gik ind for irsk selvstyre, vandt valget med en jordskredssejr og satte sig i spidsen for en foreløbig ''Irsk forsamling'' -
Period: to
Den Irske uafhængighedskrig
Krigen blev udkæmpet mellem Storbritanien og enheder under IRA. Krigen endte, da briterne tilbød våbenhvile. Det endte ud i en aftale mellem parterne, der blev kaldt den anglo-irske traktak. -
Anglo-Irsk Traktat
Den anglo-irsk traktat bliver indgået. Den godkendte dels etableringen af Den Irske Fristat, der bestod af de 26 sydlige grevskaber, dels en nordisk stat på seks grevskaber med foreløbigt hjemmestyre inden for den britiske union. Den bestemte også at medlemmer af det fremtidige irske parlament skulle afsige troskabsed til den britiske konge, der gjorde traktaten uacceptabel for grupper inden for ''SF'' og IRA. -
Period: to
Den irske borgerkrig
Borgerkrigen blev udkæmpet mellem tilhængere og modstandere af den anglo-irske traktak. Det var en følge af uafhængighedskrigen og kom til at koste flere menneskeliv end denne. Folk der havde været venner, kollegaer og søskende under krigen, var pludselig modstandere. Tilhængerne af traktaten mente, at det var en sejr for Irland, mens andre mente, at de ved at sværge troskab til kongen, gjorde det, de altid havde kæmpet imod. -
Valg
Tilhængere af den anglo-irske traktat vnadt under partinavnet Cumann na nGaedheal kun lidt under halvdelen af de 128 pladser i det nye parlament. Sinn Féin besluttede sig for ikke at indtage deres 44 pladser, hvilket betød, at den nye regering kunne regere uden oppostion frem til 1927. -
Period: to
Starten på the troubles - del 1
NICRA = Northern Ireland Civil Rights Association. - April 1967.
CSJ = Campaign for Social Justice - 1965.
RUC = Royal Ulster Constabulary - Anti-katolsk opstået 1921.
DUP = Democratic Unionist Party -
UVF = Ulster Volunteer Force -
SDLP = Social Democratic and Labour Party - 1970.
Ulster Defence Regiment = B-special styrkerne opløses og erstattes af dette -1969.
Disse organisationer var med til at starte The Troubles. I Nordirland havde det katolske mindretal og protestantiske flertal dannet -
Period: to
Starten på the troubles - del3
at Nordirland i stedet for at være en del af Storbritannien skulle være en del af Irland. Demonstrationerne blev til borgerkrig.Efter at der kom splid mellem protestanter og katolikker, sendte Storbritannien soldater til Nordirland. IRA begyndte at lave flere aktioner, og derfor skruede de britiske soldater bissen på og lavede brutale husundersøgelser i de katolske bydele. Dette medførte til at mange unge katolikker sluttede sig til IRA. -
Period: to
Starten på the troubles - del 2
forskellige organisationer. "The troubles" startede i 1969 og var en betegnelse for konflikten i Nordirland. Konflikten startede, fordi protestantiske demonstranter efter deres demonstrationer begyndte at angribe de katolske kvarterer i Belfast og Londonderry. Derfor genopstod organisationen Irish Republican Army (IRA), som begyndte at beskytte katolikkerne, men IRA og Sinn Féin begyndte også at stille krav til Storbritannien. Kravene gik ud på, at Nordirland i stedet for at være en del af Storb -
Internering på ubestemt tid
Regeringen i London gav sin accept, til at bruge midlet internering på ubestemt tid. Dvs. man kunne fængsle nogle uden retskendelse eller domfældelse. Det blev dog ingen succes -
Bloody Sunday
Der blev afholdt en borgerrettighedsdemonstration i Derry på trods af regeringens forbud. 13 blev dræbt og over 100 skud blev affyret -
Det mest blodige år
467 personer blev dræbt
Over 10.000 skudepisoder
Ca. 1.400 eksplosioner -
Period: to
IRAs højdepunkt
IRA havde i denne periode nået sit højdepunkt i sine bestræbelser som den eneste repræsentant for det katolske mindretal -
Direkte styre fra London
Den britiske premierminister Heath indførte direkte styre fra London -
Bombning af en pub i Birmingham
Bombningen af en pub i Birmingham medførte, at sikkerhedsforanstaltningerne blev strammet. De irske krigsfanger blev indsat i specielle fængsler. -
Period: to
Strejker i Maze-fængslet
H-blokfangerne stillede 5 krav til forbedringer, men disse krav blev afvist, hvorefter IRA-fangerne nægtede at tage deres fængselstøj på. Derefter nægtede de at vaske sig, og nægtede at anvende toiletterne. Til sidst begyndte de en sultestrejke. Dette resulterede i flere indsattes død, inkl. Bobby Sands, og dette medførte store protester. -
Period: to
Den irsk-engelske aftale brød sammen
I denne periode steg omfanget af loyalistiske terroraktioner, og afspejlede nogle af de mest brutale episoder under hele konflikten. Dette medførte at den irsk-engelske aftale brød sammen. -
Den irsk-engelske aftale
Nationalister i Nord og Syd udarbejdede en række forslag, som kunne danne grundlaget for en løsning af konflikten. Den irsk-engelske aftale blev indgået i 1985, og dette kom som et chok for befolkningen. -
Sinn Fein stiller op til valg
Sinn Fein stiller op til valg i den irske republik -
Afstemning om Påskeaftalen
Befolkningen i Irland og Nordirland går til afstemning om fredsaftalen denne dag. John Hume og Tony Blair var hovedmændene bag aftalen, der skulle sikre fred mellem Irland og Nordirland. Der var dog stor modstand mod aftalen på begge sider. Især UUP og DUP var i mod, og de ville ikke "overgive sig til IRAs krav." David Trimble formåede dog at overtale baglandet om, at fredsaftalen var et skridt i den rigtige vej mod fred. Det endte med, at 94 % af befolkningen i den irske republik stemte ja, men -
Afstemning om Påskeaftalen
den republiskanske militærefløj stadig ønsker stadig et Irland, der er helt uafhængig af England. -
Afstemning om Påskeaftalen
kun 71 % i Nordirland stemte ja. Med aftalen fik Nordirland selvstyre, og nordirerene skulle sammensætte en ny regering. UUP, SDLP og DUP fik flest stemmer, men også partier som SF, ALL, UKUP, PUB, NI Women Coalition, og the Independent Unionist party blev valgt ind. Påskeaftalen var med til at stoppe volden og dermed enden på The Troubles. En del af aftalen var, at IRA skulle aflægge alle deres våben. Derudover var en omfattende politireform nødvendig i Nordirland. Politiet skulle nu styres -
Afstemning om Påskeaftalen
overordnet af den nordirske regering, og lokalt skulle der udvælges bestyrelser i de 26 distrikter. Samtidig skulle en helt ny uddannelse tiltrække unge mænd og kvinder. I 2000 fik politiet navnet "The Police Force of Northern Ireland." Påskeaftalen fik stor indflydelse på Nordirlands fremtid, men mange problemer skal stadig løses. De to befolkningsgrupper, protestanterne og katolikkerne, kæmper stadig mod hinanden. Den yderste protestantiske fløj er samtidig modvillige overfor fredsaftalen, men
