-
Jan 1, 1536
Anerkendelse af kongen
Det irske parlament anerkender kongen som overhoved for den irske kirke. -
Period: Jan 1, 1536 to Jan 1, 1537
Reformationen kommer til Irland
Mellem 1537-1537 vedtages reformationen i Irland af et parlament lavet af Henrik d. 8. Men katolicismen fortsatte med at være irernes samlingspunkt. -
Jan 1, 1541
Den første kongen af Irland
Henrik VIII lod sig som den første krone til konge. -
Period: to
Niårskrigen
At det omfattende feudalisering af det irske aristokrati førte til oprør i Ulster (Nordirland). -
Fordrivelse af katolske jordbesiddere
Der blev i stor stil fordrevet katolske jordbesiddere og i stedet blev protestanter fra England importeret. -
Katolikkerne mistede indflydelse.
60% af Irlands jord var ejet af katolikker, men de havde dog mistet enhver økonomisk betydning. Jakob II blev fordrebet fra England. -
Act of settlement
I 1652 vedtager man Act of settlement, der gav protestanterne 3/4 af Irland -
Slut med katolikker som politisk magtfaktor (1688-1691)
Jakob 2. var, navnlig efter fordrivelsen fra England i 1688, i højere grad lydhør over for kravet om jord og religiøs tolerance, men nederlagene til Vilhelm 3. af Oranges tropper ved Boyne i 1690 og ved Aughrim det følgende år samt fredsslutningen ved Limerick markerede, at det var slut med katolikkerne som politisk magtfaktor. -
1700-tallet
I 1700-tallet indførte britterne "the PENAL laws". Det var straffelove der gjorde at irrene ikke måtte eje jord, og de irske bønders rettigheder blev forringet. -
Period: to
Udvandring fra Irland
Mellem 1845 og 1855 var der en stor udvandring fra Irland. Dette skyldtes i høj grad de store hungerskatastrofer. Årsagen var bl.a. fejlslagen katoffler og høst. -
Kamp for Home rule begynder
Katolikkerne begynder at kæmpe for hjemmestyre i Irland. -
Påskeoprøret - John Redmond vælges
John Redmond blev valgt af det Irske parti. Partiet repræsenterede den del af den Irske nationalisme, som kæmpede for Home Rule. -
Påskeoprøret - Sinn Fein
1905-1906: Det politiske parti Sinn Fein bliver dannet af journalisten Arthur Griffith -
Påskeoprøret - Oprør mod briterne forberedes
Sinn Feins leder Arthur Griffith og en ung skolelærer Padraic Pearse samlede en gruppe for at forberede et oprør mod briterne og Redmonds politik. -
Påskeoprøret - Efterspørgelse på frivillige irske mænd
Det tidligere tilbud om frivillige Irske mænd, som skulle forsvare en evt. invasion blev udvidet. Nu var det ikke kun den Irske ø mere, men Belgien og Frankrig. Det lykkedes det Britiske krigsministerie og den Irske rekrutteringkampagne at stille 90.000 mænd til krig. På grund af den store arbejdsløshed var det ikke svært at finde frivillige. -
Påskeoprøret - Henrettelser
Borgerværnet ICA (Irish Citizen Army) blev stiftet. De skulle være et slags værn, som skulle støtte strejkende arbejdere.- maj: Pearse og to andre ledere blev henrettet i Kilmainhamfængslet udenfor Dublin. Dagene efter blev yderligere 10 personer henrettet, bl.a. Connolly.
-
Period: to
Påskeoprøret - Tilværelsen blev bedre
Tilværelsen for de fleste i Irland blev under krigen meget bedre end tidligere. Der var masser af arbejde til folket både på landet og i byen. -
Påskeoprøret - Politidrab
To politimænd bliver skudt i grevskabet Tipperary. På samme tid bliev det første irske parlament indkaldt i januar 1919. Tålmodigheden med briterne var ved at blive brugt op. -
Period: to
Påskeoprøret
- I 1919 og i starten af 1920 bredte det militære aktioner sig i syd. I foråret 1920 blev der tale om gorillakrig.
- RIC (Royal Irish Constabulary – det irske politikorps.) Stod bag en lang række overgreb på civilbefolkningen.
- Der bliver svaret igen og IRA giver ordre til at likvidere 12 britiske agenter i Dublin den 12 november 1920. ”The Black and Tans” skød samme eftermiddag 11 tilskuere til en gælisk fodboldkamp i Croke Park i Dublin.
-
Påskeoprøret - opdelingen i Irland
- Michael Collins forlader Downing Street 10 efter forhandlinger med den engelske premierminister Lloyd George om Irlands fremtid i 1921.
- Maj 1921, havde den Irske regering plan om, at dele Irland i to dele - Nodirland og Sydirland. Sinn Fein fik ved valget en stor sejr i Sydirland.
- Den 9 Juli 1921 startede forhandlingerne om Irlands fremtid.
- Den 6. december 1921 blev der understrevet en aftale om oprettelsen af en Irsk Fristat.
-
Adskillelse af Irland fra Storbritannien
Den irske uafhængighedskrig som varede fra 1919 til 1921, var en krig mellem de katolske irere og englænderne, som kæmpede sammen med de protestantiske nordirere. Der blev drabt mere en 750 mennesker i krigen. Denne krig førte til at Irland blev afskildt fra Storbritannien i 1922, således det kun var Norirland der var underlagt England. -
Period: to
Den irske borgerkrig
Baggrund for borgerkrigen:
Der var en uenighed i den republikanske bevægelse. Nogle var for traktaten med Storbirtannien, herunder Michael Collins. Han mente at traktaten ville sikre en samling af hele Irland under republikansk ledelse i løbet af få år. På den anden side var der nogle som ikke ønske at bevare traktaten, da de ville bryde med Storbritannien med det samme. -
Period: to
Reformationen vedtages i Irland
Mellem 1936-1937 bliver reformationen vedtaget i Irland af et parlement lavet af Henrik d. 8. Men katolicismen var stadig irernes samlingspunkt. -
Den irske forfatning
I 1937 udformes den irske forfatning, der stiller Irland som et samlet territorium. Alle dets indbyggere fik med forfatningen ret til at stemme og blive valgt. -
Republikken Irland
I 1949 dannes republikken Irland og brød dermed med det britiske statssamfund, Commonwealth. -
Period: to
The Troubles
The Troubles var en konflikt i Nordirland mellem protestanter og katolikker. Konflikten gik ud på om Nordirland skulle være en del af Storbritannien eller af republikken Irland. -
Bloody Sunday 2
Soldaterne, som havde til formål at anholde de voldelige demonstrende, mente at de blev beskudt og skød derefter på tilfældige demonstranter. 13 blev dræbt ved hændelsen og en døde 6 måneder efter som følge af kvæstelser. De civile bar ingen våben ifølge katolikkerne, som soldaterne havde påstået og denne uenighed førte bl.a. til at IRA udførte attentater mod engelske kaserner og mod den engelske ambassade i Dublin. Bloody Sunday var altså startskudet til the troubles. -
Bloody Sunday
Bloody Sunday var en blodig konflikt mellem katolikker og protestanter i Nordirland. Baggrunden for opstanden var en demostration, der skulle sikre katolikkerne i Nordirland flere rettigheder. Fra protestantisk side frygtede man at demostrationen skulle blive voldelig og derfor sendte de bud efter forstærkning. Dette resulterede i at der d. 30. januar 1972 ankom faldskærmssoldater fra den britiske hær til Londonderry i Nordirland. Soldaternes opgave var at kontrollere og anholde demonstrerende. -
Direkte styre fra London
Den britiske premierminister indfører direkte styre fra England. Grunden var at den konservative regering ikke så nogen anden udvej end at overtage kontrollen af Irland, som følge af the troubles. Reelt var det fra d. 26. marts 1972 at det direkte styre fra England var en realitet. -
Medlem af EF
Irland bliver medlem af EF (I dag kendt som EU). -
Ændring af den irske forfatning
I 1998 ændres den irske forfatning ved en folkeafsteming, Ændringen bestod i at Nordirland fik ret til selv at bestemme sin fremtidige status. -
Økonomisk krise
I 2008 rammer den globale økonomiske krise Irland med fuld styrke. I 2008 faldt BNP med 1,7%.
