-
Period: Mar 1, 1534 to
Tidslinje - Irland
-
Jan 1, 1536
1536: Engelske konge overhoved.
Det irske parlament anerkender den engelske konge som kirkens overhoved. Den engelske konge var dog protestant, mens den irske befolkning var katolikker. -
Jan 1, 1541
Irlands første konge - Henrik 8.
Henrik 8. var den første som lod sig kåre til konge af Irland- det var endnu en understregning af ønsket om at knytte den irske befolkning nærmere til kronen. -
Period: to
Niårskrigen.
-
Katolikernes politiske og økonomiske inflydelse minimeres.
Den engelske konge begrænser katolikernes ret til eje jord; deres økonomiske og politiske indflydelse minimeres. -
Det irsk-katolske flertal mister valgretten - Penal Laws.
Det irske-katolske flertal mister valgretten og retten til embeder (Penal Laws). Parlamentet domineres af det anglikanske mindretal. -
Penal Laws ophæves.
Resterne af penal laws ophæves. -
Society og United Irishmen oprettes.
Society of United Irishmen dannes med krav om katolikernes emancipation og irsk selvstændighed. -
The Orange Society oprettes i Ulster.
Som en modbevægelse til the Society of United Irishmen dannes Orange Society i Ulster. Målet var et forsat smarbejde med britterne. -
Det irske parlament ophæves.
Parlamentet ophæver sig. -
Unionen mellem England og Irland.
Union mellem England og Irland - kun protestanterne får sæde i det engelske parlament. -
Katolikkerne får valgret.
Katolikkerne får valgret. -
Period: to
Den Store Hungersnød
Irland hærges særligt hårdt af en kartoffelpest, der dræber ca. 1 million mennesker og starter en massiv udvandring. De katolske bønder rames hårdest af pesten. Indbyggertallet falder tilmed til 5 millioner fra 8 millioner før pesten, og Irland oplever stor udvandring og nød i landbefolkningen selv flere år efter pestens hærgen. -
IRB oprettes i Dublin.
Den militante-nationalistiske organisation Irish Republican Brotherhood (IRB) oprettes i Dublin. Organisationen kæmper for irisk selvstændighed gennem militær kamp. -
Period: to
Bøndernes retstilling forbedres og Home Rule fremføres.
Fæstebøndernes retstilling overfor godsejerne styrkes og den irske ejerandel af jorden vokser.
Samtidig fremføres et krav om selvstyre for indre anliggender: Home Rule. -
Home Rule vedtages i parlamentet, men udsættes.
Parlamentet i Westminster vedrager udvidet Home Rule for Irland, men ordningen udsættes. -
Ulster Volunteers og Irish Volunteers oprettes og en borgerkrig er på vippen.
Protestanterne danner en provisorisk regering og illegal hær på 100.000 mand kaldt Ulster Volunteers.
Som et svar hertil opretter det katolske flertal Irish Volunteers på 180.000 mand, og en irsk borgerkrig var dermed på vippen, da 1. verdenskrig brød ud i 1914. -
Påskeoprøret.
Påskeoprøret.
IRB foranstalter et kup, hvor en uafhængig republik bliver proklameret. Oprøret nyder dog svag civil opbakning og bliver en fiasko. -
Sinn Fein vinder jordskredsvalg.
Den politiske fløj af IRA, Sinn Fein, vinder et jordskredsvalg i 1918. -
Den Irske Fristat.
Efter politisk pression og accept af IRA's guerillakrig lykkes det Sinn Fein ved forhandlinger med britterne, at etablere Den Irske Fristat og en nordirsk stat med hjemmestyre under den britiske union. -
Period: to
Den irske borgerkrig
Efter etableringen af Den irske Fristat var den republikanske bevægelse dybt splittet. Bevægelsen delte sig i to grupperinger, hvor den ene var for traktaten med England, mens den anden var imod. Selvom traktattilhængerne vandt et flertal i parlamentet i juni 1922, kunne dette resultat ikke accepteres af den radikale del af bevægelsen, der bla. bestod af IRA og de guerilabevægelser, der havde bekriget englænderne få år forinden. Dette førte til en blodig borgerkirig, hvor flere mistede livet end -
Eamon De Valera og Fianna Fail kommer til magten.
Den tidligere Sein Fein leder, Eamon De Valera, kommer til magten med sit nye parti, Fianna Fail. -
Fine Gail opstår.
Fine Gail opstår som en fusion mellem de tidligere tilhænger af den anglo-irske traktat og to mindre partier. -
Proklamationen af Den Irske Republik.
Proklamationen af Den Irske Republik. Irland udtræder af Commonwealth of Nations samtidig med at Nordirland anerkendes som en del af Det Forenede Kongerige. -
Premiere minister bliver skiftet.
Uroligheder blandt IRA og paramillitære grupper førte til en fejlslået politik, derfor blev Chichester Clark (Premiere minister af Nord Irland indtil 1971) byttet ud med Brian Faulkner i 1971. -
IRA's storhedstid
I årene 1972 - 1975 nåede IRA sin storhedstid som repræsentant for katolikkerne. -
Bloody sunday
Massakren, hvor britiske soldater skød mod en stor gruppe Irske civile fredlige demonstranter. Dette startede "the troubles", og førte til en del bombe attentater fra aktivisternes side. 3 dage efter the bloody sunday blev den engelske ambassade i Dublin bombet af aktivisterne IRA. Udover dette blev ting så som den engelske kaserne også bombet. -
"Bloody friday"
Helvede brød løs. 22 bombeattentater dræbte 9 personer, og dette var starten på det mest blodige år i The troubles. 467 personer blev dræbt, 10.000 skudepisoder fandt sted, og ca 1400 bombeexplosioner fandt sted. Britiske tropper gik ind i Belfast og Derry, Derfor blev "nødretslovene" genindført, det ville sige at alle der bare blev mistænkt for at have noget med IRA at gøre, kunne arresteres uden vidner eller lignende. Dette betød at de hurtigere kunne føre sager igennem retssystemet. -
Irland medlem af EF.
Irland får del i den europæiske højkunjunktur og bliver i 1973 indlemmet i EF. -
Den Anglo-irske aftale.
Den irske regering påbegynder et samarbejde med England for at forebygge de stadige konflikter mellem katoliker og protestanter i Nordirland. Dettte udmunder i den Anglo-irske aftale. -
Vejen mod fred
Under et bombeattentat fra IRA blev to uskyldige børn dræbt, dette skabte en stor konflikt, og mange krævede fred. -
Langfredagsaftalen.
Det i 80'erne påbegyndte samarbejde mellem Irland og Storbrittanien kulminerer i Langfredagsaftalen, der bla. genindfører nordirsk selvstyre. -
"The Belfast agreement" eller "påskeaftalen"
Denne aftale gik ud på at sikre de katolske's indflydelse på den politiske udvikling. At sikre at hverken katolikkerne, eller protestanterne i nordirland kom til at sidde alene, derfor lavede de et nord - syd råd, som skulle forhindre at katolikkerne i nord kom til at sidde sammen med repræsentanter fra republikken. Dette skulle på lang sigt bane vejen for et forenet Irland. -
Folkeafstemning
Både Irland og Nordirlandske indbyggere samles til en folkeafstemning om fredsplanen. Der var på begge sider stor modstand mod fredsplanen. Unioisterne så planen som en overgivelse til IRA. UPP's hovedebestyrelse mente at fredsplanen var det rigtige skridt på vejen mod en fredlig udvikling. Det endte dog med en overvældende støtte til fredsaftalen. I republikken stemte 94% ja. I Nordirland stemte 73% katolikker ja samt 54% protestanter. -
Nordirske parlament
Nordirske borgere vælger nye repræsentanter til det nordirske parlament. Forud gik en begivenhedsrig og intens valgkamp - men selve valghandlingen forløb roligt. Resultatet blev at størstedelen af nordirene gik ind i en politisk proces hvor spillereglerne var ens for alle - (køn, religon, alder osv) -
IRA anerkender Langfredagaftalen og afslutter sin væbnede kamp.
IRA anerkender Langfredagsaftalen og erklærer i juli 2005 sin væbnede kamp for afsluttet.
