-
fattighjælp
I 1803 kunne man få fattighjælp, og der blev indført en skat, som skulle dække over udgifterne. Bagsiden ved fattighjælp var at man mistede stemmeretten og måtte ikke indgå ægteskab. -
Period: to
velfærdsstaten
-
septemberforliget
stor lock-out som sluttede med forliget. arbejdere og arbejdsgivere bliver enige om fælles forhold, og danner grundlaget for flexicurity. -
lægehjælp, jordemoder og begravelse til alle. pension
I 1891 blev det muligt for alle, at få lægehjælp, jordemoder og en begravelse. Man kunne også få en slags pension hvis man var over 60 år, og var meget trængende for penge. -
dagpengeloven
det er den første lov om statsstøtte til arbejdsløshedkasser. Det blev lavet som en social sikring, for dem som blev ledige. -
Kanslergadeforliget
Kanslergadeforliget var en socialreform, der forenklede de nuværende love. Man delte det op i 4 punkter: folkeforsikring, ulykkesikring, arbejdssløshedsstøtte og offentlig forsorg. Nogle var dog udelukket fra systemet, hvis man var alkoholiker, vagabond og arbejdssky. -
Folkepension
Det var nu muligt at få pension for alle borgere, og der var ingen som var udelukket fra. -
bønderne fik ret til realskolen
Bønderne fik også ret til at gå på realskoler (den sidste del af skolen) -
fattighjælpen afskaffes
man kan ikke længere tage folks stemmeret -
jordskredsvalget
der kom mange nye partier pga stor utilfredshed med de 4 store partier. fremskrtidtspartiet, centrumsdemokraterne, kristeligt folkeparti, retsforbundet og DKB -
Bistandsloven
bistandsloven var blandt andet kontanthjælp, og penge til folk som ikke kunne være på arbejdsmarkedet. Det var nu det kommunale der skulle klare abrjdet. Alle borgere fik sagsbehandler. det blev ret i 1987 -
folk kunne fratages kontanthjælp
kommuner kunne fratage kontanthjælpen, hvis ikke borgere opfyldte kravene
